Afgørelse om ikke VVM-pligt ved etablering af fjernvarme i Gartnerhaven og område vest for Byvej

Miljøvurdering, Miljøgodkendelser, VVM og natur |

Hvidovre Fjernvarmeselskab c/o EBO Consult A/S har ansøgt Hvidovre Kommune om at træffe afgørelse efter miljøvurderingsloven om, hvorvidt etablering af fjernvarme i det kommende boligområde Gartnerhaven og område vest for Byvej er omfattet af miljøvurderingspligt.

Avedøre Fjernvarme ønsker at etablere fjernvarmeforsyning via VEKS-systemet til et kommende boligbyggeri i Gartnerhaven, som forventes opført i løbet af 2024 og 2025. Distributionsnettet forudsættes færdig etableret på 2 år (forventeligt i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2026). Etableringen af stikledningerne m.m. afhænger af forbrugertilslutningen, der forventes at forløbe over en periode på 5 år. Det forudsættes, at fjernvarmenettet etableres, så de første forbrugere kan forsynes i 2025.

I samme periode ønskes en række eksisterende kommunale bygninger, erhvervsejendomme og boliger beliggende vest for Byvej ligeledes tilsluttet fjernvarmen.

Hvidovre Kommune vurderer, at realisering af det ansøgte projekt ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt. Projektet er derfor ikke omfattet af miljøvurderingspligt. Afgørelsen er truffet med hjemmel i miljøvurderingslovens § 21.

Du kan læse mere om det ansøgte projekt, om kommunens afgørelse og om lovgrundlaget i den vedlagte afgørelse længere nede på siden.

Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til Center for Plan og Miljø på tlf. 36 39 36 39 eller e-mail miljo@hvidovre.dk.

Klagevejledning

Hvidovre Kommunes afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jævnfør miljøvurderingsloven § 49. Klagefristen er 4 uger efter afgørelsen er meddelt. Klagen skal således indgives senest den 17. maj 2024. 

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med Mit-ID.

Du kan læse ansøgningen og afgørelsen ved at følge nedenstående link. Der er en klagevejledning nederst i afgørelsen. 

Info
Type
Offentliggørelse
calender Klagefrist
17. maj 2024