Fællesregulativ for Harrestrup Å-systemet

Miljø og Klima |

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af:

  • Afgørelsens adressat.
  • Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
  • Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
  • Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
  • Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Klage over afgørelsen skal ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen, som er en digital selvbetjeningsløsning. Klageportalen findes på www.naevneneshus.dk (nyt vindue). Her findes også vejledning til, hvordan der indgives klage. Klagen sendes gennem Klageportalen til Hvidovre Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Hvidovre Kommune i Klageportalen. Når der klages, skal der betales et gebyr. Gebyrets størrelse, samt oplysninger om hvordan betaling foregår, er oplyst på Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis klager ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klage har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter andet.

Klagen skal være modtaget hos Miljø- og Fødevareklagenævnet ved klagefristens udløb den 28. august 2023.

Hvidovre Kommune gør opmærksom på, at alle har mulighed for at få aktindsigt i sagen.

Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Afgørelsens grundlag

Fællesregulativet

I aftalen om Harrestrup Å-samarbejdet, som blev indgået mellem kommunerne og forsyningerne i Harrestrup Å-oplandet i 2014, er det aftalt, at kommunerne skal udarbejde et fælles vandløbsregulativ (fællesregulativ) for de offentlige vandløb i Harrestrup Å-oplandet. Vandløbene er Harrestrup Å, Bymose Rende, Kagså og Sømose Å. Fællesregulativet skal sikre et mere ensartet administrationsgrundlag for vandløbene og for projekterne i Harrestrup Å-kapacitetsplanen.

Et vandløbsregulativ er et retsgyldigt dokument, der fungerer som kontrakt imellem kommunen som vandløbsmyndighed og bredejere om rettigheder og pligter ved vandløbene. Regulativet beskriver desuden vandløbets fysiske form med tilløb, dræn, bygværker, broer mv., samt fastlægger rammer for vandløbsvedligeholdelsen. Alle offentlige vandløb skal være omfattet af et vandløbsregulativ.

Fællesregulativet vil erstatte de syv gældende vandløbsregulativer, der er fra 1996-2000. Med fællesregulativet vil vandløbenes skikkelse blive ændret fra geometrisk til teoretisk skikkelse, dvs. fra "kanal-form" til at tillade mere naturlig variation. Herved sikres vandløbenes vandføringsevne samtidig med, at der gives mere plads til naturlig vandløbsdynamik og dyre- og planteliv. Oprensningsbehov forventes deraf reduceret, mens behov for kontrol og dokumentation af vandføringsevne forøges. Fællesregulativet vil desuden ensarte rammerne for vedligeholdelsen, herunder begrænse antallet af årlige grødeskæringer til én.

Miljøvurdering

Fællesregulativet er en plan, som efter miljøvurderingsloven skal miljøvurderes. Kommunerne har udarbejdet en miljøvurderingsrapport, som gennemgår fællesregulativets potentielle miljøpåvirkninger. Fællesregulativet vurderes samlet set ikke at have en negativ påvirkning på miljøet eller forringe vandområdernes tilstand eller mulighed for at opnå god økologisk tilstand. Reduceret oprensningsbehov og ensrettet én årlig grødeskæring vurderes at give en positiv påvirkning i forhold til vandkvalitet og forbedrede forhold for dyre- og planteliv.

Væsentlighedsvurdering

Harrestrup Å munder ud i Kalveboderne ved København, der er et beskyttet Natura2000-område. Der er derfor udarbejdet en vurdering af fællesregulativets påvirkning af Natura2000-området. Væsentlighedsvurderingen konkluderer, at vedtagelse af fællesregulativet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de habitater og arter, som Natura 2000-området er udpeget for. Det vurderes ligeledes, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arters yngle- og rasteområder samlet set kan opretholdes på mindst samme niveau som hidtil.

Lovgrundlag

  • Vandløbsloven, Bekendtgørelse af lov om vandløb. LBK nr. 1217 af 25. november 2019.
  • Miljøvurderingsloven, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021.
  • Habitatbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. BEK nr. 2091 af 12/11/2021.