Kom og hør om Budget 2025

April |

Arbejdet med Hvidovre Kommunes budget for 2025-2028 er i gang. Vi bygger videre på erfaringerne fra budgetarbejdet i 2022 og 2023 og vil igen inddrage borgere og foreninger i processen.

På mødet den 2. maj kan du blive klogere på:

• Kommunens økonomiske situation
• Vores fælles opgave: At sikre en sund og holdbar velfærd i fremtiden – udfordringer og muligheder
• Hvad er planen for arbejdet med kommunens budget for 2025?
• Hvordan kan råd, nævn, borgere og foreninger bidrage til arbejdet med kommunens budget
– på kort og på lang sigt?

Ligesom landets andre kommuner står Hvidovre Kommune over for en række udfordringer, der ikke er nogen enkle løsninger på. Derfor er vi nødt til at udvikle fremtidens bæredygtige velfærd i samarbejde mellem bl.a. kommune, borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og foreningsliv.

På mødet deltager medlemmer af Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommunes øverste ledelse og kommunens HovedMED-organisation.

Mødet er åbent for alle interesserede borgere og foreninger. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Der vil være en let forfriskning til de første 100 fremmødte.