Cirkusdag med jonglørtalent og talkshow

April |
Jonglør Jonathan Zeuthen Jonglør Jonathan Zeuthen

Du kan opleve en af Danmarks største jonglør-talenter Jonathan Zeuthen jonglere med op til 7 bolde, når Cirkusmuseet på lørdag den 20. april inviterer til fejring af cirkus på International Cirkusdag.
Jonathans show kan opleves i Fægtesalen kl. 13, der er tempo, musikalitet og humor - og det er for alle aldre.

Cirkusdagen byder også på muligheden for at jonglere eller måske vove dig op i trapezen, når der er Cirkusleg for hele familien fra kl. 10.30-12.30, her vil museets egen artist stå klar til at hjælpe.

Du kan også se smukke kostumer og høre fortællinger om nogle af Cirkusverdenens største personligheder, når der kl. 10.15 er rundvisning i museets udstilling, den varer cirka 30 minutter.

Du og familien kan også være kreative i museets kreative værksted, hvor du bl.a. kan lave en cirkushat, collage og meget mere, det er fra kl. 10-14.

Der er fri entré til alle aktiviteter på museet og i Fægtesalen i anledning af den internationale cirkusdag.

Det voksne publikum kan høre Per "Tøffe" Nielsen, der optrådte som klovn i Cirkus Baldoni i 2023 fortælle om hvordan det var at træde ind i det særlige cirkusunivers og rejse rundt med cirkus i et år - det er kl. 11.45 i Auditoriet Vestre Messegade 5, og der er gratis entré til talkshowet med Tøffe.

Cirkusmuseet lukker kl. 14 lørdag, og du har mulighed for at slutte dagen af i Cirkus Baldoni, der denne dag ligger i Avedørelejren. Billetter til Baldonis forestilling kan købes direkte hos cirkusset, der i anledning af Cirkusdagen har nedsat billetprisen.

International Cirkusdag er arrangeret af Cirkusmuseet i samarbejde med foreningen Danske Cirkusvenner.