Sollentuna Allé spærret for trafik søndag

September |

Søndag den 17. september bliver Sollentuna Alle spærret af for al trafik fra kl. 9-22 i forbindelse med fodboldkampen Hvidovre IF mod Lyngby på Hvidovre Stadion.

Hverken motorkøretøjer, cykler eller fodgængere kommer til at kunne passere vejen i tidsrummet. 

Alle beboere kan dog komme til og fra deres bopæl.

På samme måde kommer foreninger, der har aktiviteter i Dansborghallen, også til at have adgang fra Hvidovrevej, mens der fra den anden side vil være adgang fra Idrætsvej via Dansborgskolens område.

Atletikhallen bliver tilgængelig for brugerne via Idrætsvej.