Forpagter søges til cafeteria og kiosk

November |

Der er mulighed for at sælge kioskvarer, kolde og lune retter og drikkevarer til idrætscentrets brugere og gæster – og desuden for catering i et mindre omfang. Vi ønsker et varieret udbud af gode og sunde retter.

Samtidig udbydes drift af kiosken i Hvidovre Friluftsbad med salg af bl.a. is og drikkevarer. Friluftsbadets sæson er fra juni-august.

Forpagtningsaftalen laves som udgangspunkt for perioden fra 1. februar 2024 - 31. januar 2029 med mulighed for forlængelse. Åbningstiderne for de to steder kan forhandles.

Bud på forpagtningen sendes til Center for Kultur og Fritid på mailadressen kof@hvidovre.dk senest 30. november 2023. For at høre mere og se faciliteterne kan du kontakte halinspektør Elisabeth Manniche på emc@hvidovre.dk eller tlf. 25438129.

Tilbud på forpagtningen vurderes ud fra en række fastsatte kriterier, bl.a. kulinarisk kvalitet, vareudbud, erfaring på området samt lyst og evne til at udvikle forpagtningerne og samarbejde med brugerne.