Afspærring i forbindelse med fodboldkamp onsdag

November |
Et oversigtskort over området omkring Hvidovre Stadion Et oversigtskort over området omkring Hvidovre Stadion

I forbindelse Hvidovre IF’s hjemmebanekamp onsdag den 1. november mod Silkeborg IF kl. 18 bliver Sollentuna Alle spærret af for al trafik fra kl. 13 til 23.

Hverken motorkøretøjer, cykler eller fodgængere kommer derfor til at kunne passere vejen i tidsrummet. Alle beboere kan dog komme til og fra deres bopæl.

Foreninger, der har aktiviteter i Dansborghallen, vil have adgang fra Hvidovrevej, mens der fra den anden side vil være adgang fra Idrætsvej via Dansborgskolens område.

Atletikhallen bliver tilgængelig for brugerne via Idrætsvej.

Adgang til Dansborgskolen og SFO Festningen

Fra kl. 15 skal man benytte Dansborgskolens og SFO Festningens ind- og udgang, som vender ud mod Idrætsvej. Har man en cykel parkeret ved skolen på Sollentuna Alle, kan man komme ud gennem skolens område og via skolens bagside.