Hovedbiblioteket fylder 50 år

November |

Lørdag den 12. november fejrer Hovedbibliotekets 50-års fødselsdag - og du er også inviteret til dette brag af en fødselsdagsfest!

Dørene åbner kl. 10.00, og der vil være spændende oplevelser til hele familien og for alle aldre: Koncerter, foredrag, musik, film, trylleshow og meget mere.

Du kan blandt andet møde Trolle og Tormod, lave din egen bogkage, gå på skattejagt i biblioteket - eller hvad med at teste dine evner i virtual reality?

Du kan også få en rundvisning i bibliotekets backstage-område, som ellers er lukket for offentligheden, eller teste din viden i litteraturbanko.

Der vil være mulighed for at købe lækker mad samt kaffe og kage hele dagen i Bibliotekscaféen.

Se hele programmet på bibliotekets hjemmeside.

Festen fortsætter desuden tirsdag den 15. november med taler, oplæg og filmforevisning kl. 15.30, efterfulgt af lagkage til alle borgere samt en fødselsdagsoptræden ved FortælleLab.