Nytårskur og Erhvervsprisen 2023

Luk alle
Åbn alle
  • EBO Consult: Direktør Erik Christiansen, EBO Consult A/S, indstilles for sit mangeårige virke med at udbrede fjernvarme i Hvidovre, bæredygtighed, klimaforandringer og grøn omstilling.
  • Lantmännen Schulstad har en vision om at være fossilfri i 2030. I 2021 har de fortsat arbejdet med at bevise at energieffektivisering er også god forretning. Tidligere har fokus især været på at elektrificere transporten af varer. I 2021 år de taget hul på at elektrificere den mest energikrævende del af virksomheden – de gasdrevne ovne til at bage brødet.
  • LAKRIDS BY BÜLOW er et internationalt anerkendt luksusbrand og nomineres for deres kontinuerlige arbejde med grøn og bæredygtig produktion. Siden 2020 har deres lakridsproduktion i Hvidovre kørt på 100% grøn energi.
  • Badmodul har fundet nye og innovative metoder at udvikle forretningen. Badmodul har specialiseret sig i badeværelser og effektiviseret processen så det er nemt for slutbrugeren at håndtere den ellers komplicerede proces med at installere nyt badeværelse.
  • Nordic Transport & Logistics er i gang med at omstille deres vognpark til fossilfrie køretøjer, optimere logistikstyringen og udforme en miljøpolitik med henblik på at få virksomheden ISO 14001-certificeret. Al varetransport i Hovedstaden er allerede elektrificeret og snart følger resten af landet.
  • Erhvervsrengøringsvirksomheden Suveren har de senere år lagt mange kræfter i at blive mere bæredygtige. Fx med fokus på elbiler. Udover at have en bæredygtig profil gør de meget ud af deres sociale profil.
  • InterMail har i mere end 100 år været kendt i hele Norden for deres produktion af kvalitetskonvolutter. I de sidste år har de oplevet imponerede vækst ved at nytænke og digitalisere forretningsmodellen.
    Derfor er InterMail i dag et moderne full service digitalt kommunikationshus.
  • Cerama er CO2-neutrale og alt deres energi kommer fra en vindmølle ved Avedøre Holme. Cerama var de første i Norden som udfasede bly i glasur og har netop lanceret verdens første miljøcertificerede glasur.
  • Hvidovre El er et godt eksempel på en traditionel håndværksvirksomhed som er gået ind i den grønne omstilling i 2021. De har blandt andet gennemgået deres energiforbrug og affaldshåndtering via deres deltagelse i projektet bæredygtig bundlinje.
  • Dansk Stillads Service er Danmarks første stilladsfirma med internationalt anerkendte certificeringer i systemer for både arbejdsmiljøledelse og kvalitetsledelse. Også bæredygtighed og miljø har nogle vigtige roller i virksomheden.
  • Hvidovre Vinhus startede op under Corona, men trods restriktioner har de fra start været med til at skabe nyt liv på Hvidovre Torv. Fx med private vinsmagninger, udeservering i sommerhalvåret og andre kreative aktiviteter.
  • Nordlund er en økologisk vingård, der siden 1999 har trodset elementerne og dyrket vin i Danmark. Siden 2018 har vinen været økologisk.
    Nordlund Vingård i Avedøre lagde i 2021 lokaler og vinmarker til Danmarks største Rhônevinfestival

Vinderen af Erhvervsprisen skal opfylde ét eller flere af følgende kriterier:

  • Have udvist socialt ansvar eller lokalt engagement
  • Have fundet nye innovative metoder at udvikle forretningen på
  • Have været med til at skabe positiv udvikling i Hvidovres erhvervsliv
  • Have arbejdet med bæredygtighed, klimaudfordringer eller grøn omstilling 

Det er Hvidovre Kommunes Erhvervskontaktudvalg med repræsentanter fra erhvervsorganisationerne, de faglige organisationer, erhvervsskolerne samt kommunalbestyrelsen i Hvidovre, der står for at udpege vinderen gennem afstemning.

Vinderen af prisen offentliggøres til kommunens årlige nytårskur i januar for Hvidovres virksomheder og samarbejdspartnere.

  • 2022: Lakrids by Bülow og Lantmännen Schulstad A/S
    I 2022 blev der for første gang kåret to vindere. Lakrids by Bülow og Lantmännen Schulstad A/S løb begge med hæderen, da der var stemmelighed mellem de to. De to vindere blev begge fremhævet for deres store arbejde med den grønne omstilling.

  • 2021: Computerreparatøren GladTeknik
    Virksomheden fik Nytårsraketten, fordi den har vist, at en innovativ forretningsidé kan kombineres med et stort socialt ansvar. GladTeknik ser potentiale og arbejdskraft i mennesker, som ellers har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

  • 2020: Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen 
    Virksomheden fik Nytårsraketten, fordi den er meget lokalt forankret, bl.a. i forhold til miljø, hvor den har omlagt restaffaldet. Derudover deltager den også i mobilitetsnetværket og er aktiv i at støtte op om udviklingen af Holmene.

  • 2019: Anlægsgartnervirksomheden Grøn Entreprise
  • Virksomheden fik Nytårsraketten, fordi den udviser et stort ansvar for det lokalsamfund, den er en del af og går foran, når det handler om at tage lærlinge og praktikanter.

  • 2018: Cocktailfabrikken Nohrlund 
    Virksomheden fik Nytårsraketten, fordi de to modige iværksættere bag virksomheden på få år har stablet en bæredygtig forretning på benene, hvor økologi spiller en stor rolle i produktionen.

  • 2017: Tømrer- og entreprisevirksomheden Egerbyg 
    Virksomheden fik Nytårsraketten, fordi den har vist, at det kan lade sig gøre at drive en sund virksomhed og samtidig have et stærkt socialt sigte. Egerbyg er en csr-drevet virksomhed, som tager lærlinge, der tit har haft svært ved at finde den rette hylde, og mange af dem bliver i virksomheden, efter de er udlært.

  • 2016: Trykkeriet KLS PurePrint
    Virksomheden fik Nytårsraketten, fordi den har vist, at det kan lade sig gøre at drive en sund virksomhed - på trods af en branche i tilbagegang - med udgangspunkt i en innovativ miljø- og klimastrategi. Virksomheden laver i dag 100 procent biologisk nedbrydelige tryksager, som de eneste i Nordeuropa. Det har vendt virksomhedens udvikling, og den oplever stor fremgang.

  • 2015: Elinstallations- og vagtsikringsvirksomheden Elsec
    Virksomheden fik blandt andet Nytårsraketten, fordi den tager stort ansvar for lærlinge og er engageret i Hvidovres unge og samarbejdet med skoler. Elsec er en vækstvirksomhed, som i 2015 på et år fordoblede medarbejderantallet.