Præstemoseskolen søger lærer til grundskolen 0.-5.klasse

Ansøgningsfrist:

Kære ansøger:

Er du stærk i klasseledelse?  Har du matematik, N/T og idræt på linje?

Kan du svare ja til det hele, altså både fagkombinationen og klasseledelsesdelen, så tøv ikke med at søge denne stilling.

På Præstemoseskolen søger vi en ny kollega med fagkombinationen: matematik, N/T og idræt.

Vi søger en lærer, der kan varetage undervisningen i ovennævnte fag i vores grundskole, som strækker sig fra 0-5.klasse. Som lærer er du stærk i din klasseledelse, tydelig i din kommunikation og vant til at arbejde tæt sammen med både pædagoger og lærere i dit virke som underviser.

Hvad kan du forvente af os som kollegaer? Som skole og kollegaer tilbyder vi et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden ved at sparre og være nysgerrige på hinandens måde at undervise på.

Vi er i gang med at indføre læringsmakkere på afdelingsniveau, og vi vægter meget højt, at vores nye kollega ved, hvad det vil sige at være en del af et stærkt fagligt kollegie. Vi vil gerne gøre det bedst muligt for alle vores elever, og vi ved, at sammen kan vi mere.

Vi arbejder samtidig også med professionelle læringsfællesskaber ud fra vores fælles værdier og visioner. Med afsæt i disse arbejder vi sammen om opgaven med et fælles fokus med eleverne i centrum. Skal vi være professionelle, skal vi være det sammen i vores planlægning, udførsel og evaluering. Her er videndeling og deprivatisering af egen praksis nøgleord i udviklingen af den bedst mulige undervisning

Vi vægter ligeledes teamsamarbejdet højt og forventer, at du engageret vil indgå i disse forpligtende arbejdsfællesskaber i såvel afdelings-, klasse- og fagteam.

Præstemoseskolen vægter kvalitet i såvel børnenes faglige, personlige og sociale udvikling højt.
De tre centrale værdier i al undervisning og samvær baserer sig derfor på værdierne: Læring, Fællesskab og Selvværd, og vi sætter trivslen højt i alle henseender.

Grundlæggende info:
Præstemoseskolen er en skole i den nordlige del af Hvidovre med stor søgning fra distriktets børn. Skolen har ca. 554 elever fordelt på 2 almene spor og 1 specialklassespor. Vi arbejder afdelingsopdelt i Grundskole (0.-5. klasse), Overbygning (6.-9. klasse), Gruppe 1 (0.-6. klasse i specialklasse) og Gruppe 2 (7.-10. klasse i specialklasse), hvor lærerne er tilknyttet et afdelingsteam.

Vi har tilstedeværelse med mening, blandt andet med en fast mødedag.

Har du lyst til sammen med os at gøre en god skole endnu bedre, så ser vi frem til, at du søger den faste stilling hos os.

Ansøgningsfrist: fredag den 31. marts
Der vil være samtaler i løbet af uge 16
Tiltrædelse efter aftale.

Yderligere oplysninger om skolen kan findes på:
Skolens hjemmeside: https://praestemoseskolen.hvidovre.dk eller ved henvendelse på 4050 8590 til faglig leder for Grundskolen Christian Grau.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.
Der indhentes referencer efter aftale og børne- og straffeattest inden ansættelse.

Send ansøgning