Hvidovre er mulighedernes kommune, og det var temaet for årets Sommertræf, hvor ca. 160 deltagende virksomheder m.fl. talte om, hvordan vi i endnu højere grad kan bruge og styrke hinanden.
Borgmester Anders Wolf Andresen fortalte om, hvad det betyder, at han som borgmester lægger stor vægt på, at virksomhederne er en del af fællesskabet i Hvidovre, og den succesfulde virksomhedsleder Mathias Nielsen fra GladTeknik fortalte om sin vej til succes.
I netværksteltet lagde Hvidovre Erhvervsnetværk op til dialog om lokale og aktuelle emner.
Det var også muligt at gå på opdagelse i forskellige lokale fødevareprodukter og nyde ’Smagen af Hvidovre’ til lyden af stemningsfuld musik.
Tid: Torsdag den 31. august kl. 15-17.