Udgangspunktet for modningsprojektet var, at en stormflodssikring mellem Avedøre Holme og Vestamager ville sikre både Kalveboderne og Københavns havn mod stormfloder fra syd. Sikringen kunne være i form af en stormflodsport, der lukkes, når vandstanden i Køge Bugt bliver for høj.
Stormfloder fra nord bliver ikke lige så store som dem fra syd. Så en sikring mod stormfloder fra nord forventedes først at være relevant om nogle årtier, når det generelle havniveau var steget. Til gengæld var det forventet, at der kunne blive behov for at forhøje diger på Amager, Avedøre Holme og eventuelt i Køge Bugt Strandpark for at sikre mod selv ekstremt sjældne stormfloder. Navnlig er kritisk infrastruktur i København – Metro, Øresundsforbindelsen, lufthavnen, m.fl. – meget sårbare og har derfor behov for et ekstraordinært højt sikringsniveau.
Modningsprojektets vigtigste resultat var, at en sikring ved Kalveboderne ikke er nok. Der er allerede nu behov for en stormflodssikring omkring hele det nære Københavnsområde. Derfor skal Tårnby og Dragør med i den samlede sikring og sikringen skal koordineres med kommunerne ned langs Køge Bugt til Mosede Fort.
Nogle af modningsprojektets centrale rapporter og resultater er beskrevet nedenfor.
Modningsprojektets resultater ligger i en række rapporter og analyser, men er sammenfattet af Smith Innovation i pjecen Sammen om vandet.
Rambøll har gennemført analyser af hvor omfattende sjældne stormfloder vil være i og omkring København og hvad det vil koste at renovere bygninger og andre af de direkte skader efter de sjældne stormfloder.
Analysen viser, at hvis den sårbare infrastruktur i Københavnsområdet skal sikres til et niveau, der er acceptabelt for de anlæg (Metro, Øresundsforbindelse, lufthavn, BaneDanmark m.fl.) er der brug for en samlet sikring af hele kystlinjen omkring København. Derfor er det som minimum nødvendigt at inddrage Tårnby og Dragør i en fælles stormflodssikring.
Analysen viser samtidig, at skaderne af en sjælden stormflod om få årtier vil være markant større på grund af det stigende havniveau.
Incentive har regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser af de skader, som Rambøll har opgjort.
Analysen viser også at skadesomkostningerne ved en sjælden stormflod alene i København og Hvidovre kommuner vil være minimum 28 mia. kr.
Ikke mindst peger analysen på store omkostninger ved de forsinkelser, der opstår, når infrastrukturen ikke længere fungerer og frem til, at den er genetableret. For Metroen vil det eksempelvis tage mange måneder eller år før den kan sættes i drift igen efter en oversvømmelse.
Analysen viser også, at det vil være en samfundsøkonomisk fordel at sikre mod sjældne stormfloder omkring København. Og at økonomisk set bør sikringen etableres så hurtigt som muligt.
Med nødvendigheden af at sikre kysterne hele vejen rundt om København, kom også erkendelsen af, at det får konsekvenser for vores fælles kyst. Med et ønske om at træde et par skridt tilbage og se stormflodssikringen i en større sammenhæng, bad København, Hvidovre, Tårnby og Dragør derfor en række specialister i kystteknik, marinbiologi, natur, by- og landskabsudvikling samt interesseorganisationer om at bidrage med deres visioner for, hvordan den gode, fremtidsorienterede kystsikring kan se ud, hvis alle facetter skal tages med.
De pegede på, at Hovedstadsområdets fingerplan har brug for en afrunding ved håndleddet og stillede fire centrale pejlemærker op:
