Børn med handicap

Luk alle
Åbn alle

Hvis du har et barn med handicap, er hovedprincippet i loven, at barnet i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af sin nedsatte funktionsevne.

Målet er, at både familien og barnet kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets handicap.

Hjælpen til din familie kan blandt andet bestå af:

  • almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med handicap
  • tilbud om blandt andet aflastning, særligt dagtilbud, døgntilbud, boligændringer mv.
  • hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Når du bliver forælder til et barn med handicap, har du mulighed for at få en grundig vejledning. Vejledningen kan fx dreje sig direkte om barnets handicap og løsningen af praktiske problemer eller om fremtidsperspektiver og aflastning.

Kommunen skal rådgive om relevante støttemuligheder som følge af barnets handicap. Hvis der er behov for specialviden, kan kommunen indhente specialrådgivning fx fra andre kommuner - eller indhente rådgivning fra VISO.

Du kan også selv kontakte VISO eller søge hjælp hos handicap- eller patientorganisationer. Desuden er der mulighed for at komme på et kursus specielt for forældre til et barn med handicap.

Familierådgivningen vil hjælpe dig med at finde rundt i de forskellige muligheder for hjælp og støtte. 

Familierådgiveren oplyser dig om relevante støttemuligheder og taler grundigt med dig om din families samlede situation. Det er vigtigt for os, at indsatsen tilrettelægges i samarbejde med dig, som har problemerne tæt på, og som kender hele din families situation og dagligdag.

Hvidovre Kommune har inden for lovens rammer selvstændigt fastlagt et serviceniveau for den kompensation for merudgifter, du kan have, fordi dit barn har en funktionsnedsættelse. 

Når du får behov for at få passet dit barn med handicap, skal kommunen tilbyde et dagtilbud.

Hvis det er muligt i forhold til dit barns handicap, kan tilbuddet være i et alment dagtilbud: dagpleje, en aldersintegreret institution eller en børnehave. Kommune sørger for, at der er den nødvendige støtte til rådighed som fx faglig pædagogisk vejledning til personalet, hjælpemidler, særligt legetøj mv.

En anden mulighed er pasning i fx i specialgrupper i et alment dagtilbud eller i en specialinstitution. Det kan være det dagtilbud, du får tilbudt, hvis dit barn på grund af sit handicap har et særligt behov for støtte eller behandling.

Hvis dit barn på grund af sit handicap har betydelig og varigt nedsat funktionsevne, er der mulighed for, at barnet kan blive passet hjemme af dig eller en anden forældre. Det kræver en ansøgning fra forælderen, som Familierådgivningen vurderer konkret og individuelt, inden vi bevilger støtte til hjemmepasning.

Familierådgiveren vil sammen med relevante fagfolk og dig selv finde den bedste løsning for dit barn og din familie som helhed.

Du kan ansøge om et særligt dagtilbud til dit barn hos ved at henvende dig til specialpædagogisk enhed eller sundhedsplejen. Hvis dit barn allerede går i et alment dagtilbud, kan du henvende dig til lederen af dagtilbuddet.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

På siden 'Dagpleje og daginstitutioner' kan du læse om, hvordan du skal ansøge om plads i et ordinært dagtilbud til dit barn.

Ud over fripladstilskud for økonomisk trængte og søskenderabat, er der et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Du kan læse om de forskellige tilskudsordninger og de aktuelle fripladsgrænser på siden ' 'Økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud og andre tilskud'.

På Social- og Ældreministeriets hjemmeside kan du læse mere om særlige dag- og klubtilbud.

Hvis du ikke har mulighed for at have dit barn med handicap hjemme, findes der forskellige døgntilbud, hvor barnet kan bo i stedet: plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. Forældremyndigheden vil ikke ændres.

Hvis du vælger at tage imod døgntilbuddet, kan du måske få glæde af den rådgivning og støtte, du kan få i forældre- og handicaporganisationerne. For de fleste er det en stor lettelse at tale med andre forældre i samme situation.

Via Danske Handicaporganisationers hjemmeside kan du finde kontaktoplysninger på de forældre- og handicaporganisationer, der er relevante for dig.

Hjemmetræning er en mulighed, hvis du som forælder ønsker at træne dit barn derhjemme. Det kan ske i stedet for eller kombineret med et dagtilbud.

Du kan søge hjemmetræning som forældre til børn op til 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, og er berettiget til et særligt dagtilbud.

For at vurdere om dit barn er i målgruppen er der brug for en lægelig beskrivelse og udredning af dit barn. Det er ikke selve diagnosen, der er afgørende, men beskrivelsen af barnets funktionsniveau.

Dit barn skal være berettiget til et specialtilbud, fx specialbørnehave eller specialskole. Du kan som forældre vælge af afslå tilbuddet og træne på fuldtid eller kombinere institutionstilbuddet med hjemmetræning.

Kommunen skal vurdere familiens samlede situation og forældrenes ressourcer i forhold til at påtage sig hjemmetræning af barnet. Det gør man ved at lave en børnefaglig undersøgelse efter § 50 i serviceloven. 

Det er kommunens visitationsudvalg, der skal godkende, om du kan hjemmetræne dit barn.

Du skal leve op til disse betingelser for at kunne hjemmetræne jeres barn:

  • Barnet har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 
  • Barnet er berettiget til et specialtilbud. Der kan i den forbindelse være behov for at Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejder en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV).
  • Forældrene vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at varetage træningen af barnet i hjemmet. Dette gøres gennem en børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens § 50.
  • Den valgte træningsmetode vurderes at være dokumenterbar og egnet i forhold til barnets nedsatte funktionsevne.

Du kan læse mere om hjemmetræning på Social- og Ældreministeriets hjemmeside.

Du kan få dækket de nødvendige merudgifter til at forsørge et barn under 18 år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Du kan kun modtage tilskuddet, hvis barnet bliver forsørget i hjemmet. Det er også en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Det kan dreje sig om merudgifter til:

  • særlig kost
  • medicin
  • beklædning
  • ekstra vask
  • aktiviteter i fritiden
  • handicaprettede kurser til jer og andre pårørende
  • befordring af barnet.

Merudgifterne fastsættes ud fra et skøn over de årlige merudgifter. Beløbet afrundes til det nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100. Merudgifterne skal pr. år være på mindst 5.348 kr. årligt (2023). Hvis merudgifterne er lavere, yder kommunen ikke støtte.

Beløbet er skattefrit og uafhængigt af familiens indtægter.

Du kan ansøge om dækning af merudgifter hos Familierådgivningen, som afgør, om du kan få dækket merudgifter. Hvis du ikke ønsker, eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Hvis du er forælder til et barn med handicap, kan du få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt, at du selv passer dit barn i hjemmet.

Du kan også søge om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, behandling mv. som følge af barnets handicap.

Begge forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, og dermed deles om pasningen mv.

Det er kommunen, som udbetaler ydelsen, hvis du opfylder en række betingelser.

Du kan modtage ydelsen i de tilfælde, hvor dit barn skal passes i hjemmet, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som tager sig af pasningen. Dit barns handicap skal medføre en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, eller dit barn skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen er indgribende betyder, at den har alvorlige følger i barnets daglige liv.

Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste bliver fastsat på baggrund af din tidligere bruttoindtægt. Hvis du modtager tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer om ugen, er loftet for den månedlige ydelse i 2023: 34.055 kr.

Du skal ansøge om tabt arbejdsfortjeneste. Hvis du ikke ønsker, eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Du kan læse om reglerne på hjemmesiden for Social- og Ældreministeriet.

Hvis dit barn bliver alvorligt sygt og bliver indlagt på hospital, eller under hospitalslignende forhold i hjemmet i mindst 12 dage, har du muligvis ret til at få fri fra dit arbejde og få økonomisk kompensation. Enten med fuld løn, hvor din arbejdsgiver får refusion, eller med den aktuelle dagpengesats jf. § 26 i barselsloven.

Hvis du i forvejen har fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forhold til servicelovens § 42, og også bliver godkendt til at passe dit alvorligt syge barn jf. barselslovens § 26, kan du selv vælge ordning.

Du kan læse mere i artiklen 'Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn' på borger.dk og i barselsloven. Du kan læse om tabt arbejdsfortjeneste samt om samspillet mellem servicelovens § 42 og § 118 og barselslovens § 26 hos Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH.

Pasning af nærtstående

Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.

Børn og unge fra 12 til 18 år med funktionsnedsættelse, som bor hjemme, har mulighed for at søge om 15 timers ledsagelse om måneden til aktiviteter uden for hjemmet.

Du kan ansøge om ledsagelse til barnet eller den unge hos Familierådgivningen, som afgør, om barnet eller den unge kan få ledsagelse.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Læs mere i artiklen om ledsageordning.

Forældre og plejeforældre til et barn med handicap kan søge støtte om støtte til køb af en bil på grund af barnets handicap. Du søger om støtte på vegne af barnet, så det barnets funktionsevne, kørselsbehov m.v., der er afgørende for støtten.

Du kan læse om og ansøge om støtte til bil på siden 'Støtte til handicapbil'.

Hvis kommunen standser eller nedsætter den hjælp, du hidtil har fået, modtager du i nedenstående situationer et varsel på 14 uger til at forberede dig på ændringen.

Varslingen gælder for:

  • frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med kontant tilskud (servicelovens § 95)
  • frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med borgerstyret personlig assistance (servicelovens § 96)
  • frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af kontaktperson til døvblinde (servicelovens § 98)
  • frakendelse af en plads på særlige dag- og klubtilbud (servicelovens §§ 32 og 36)
  • ophør af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er omfattet af servicelovens § 42, stk. 4 (§ 42)
  • frakendelse af handicapbil, hvis frakendelsen sker i løbet af bevillingsperioden (servicelovens § 114)
Afgørelser omfattet af varslingsordningen

Kommunen skal give et varsel på minimum 14 uger, inden en afgørelse kan iværksættes, hvis kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller standse hjælp til en borger. De 14 uger gælder fra den dag kommunen har afgjort sagen. Kommunen skal vejlede borgeren om, hvad det betyder, at sagen er omfattet af varslingsordningen. 

Hvis man som borger ikke klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, betyder varslingsordningen, at man får en periode på 14 uger, hvor den hidtidige hjælp fortsætter, og hvor man kan indrette sig på den nye situation. Kommunen kan dog godt forberede iværksættelsen af afgørelsen, mens varslingsperioden løber. 

Hvis man derimod klager til Ankestyrelsen, kan kommunens forberedelser på at iværksætte afgørelsen først begynde, når de 14 uger er gået.  Klagesagen skal som udgangspunkt være afsluttet inden for de 14 uger. Det betyder, at man som borger har fire uger til at klage, kommunen har to uger til at genvurdere på baggrund af klagen, og at Ankestyrelsen har otte uger til at behandle klagen.

Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, skal du klage til Familierådgivningen inden fire uger. Familierådgivningen genvurderer så afgørelsen inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis Familierådgivningen holder fast i sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til, om du har ret i din klage.

Klage over afgørelse i børn og unge-udvalget

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, som er truffet af børn og unge-udvalget, skal du sende klagen til Ankestyrelsen inden fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude, eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.