Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

Hvordan bruger vi Cookies?

Når du besøger vores hjemmeside, bliver der lagt en cookie på din computer. En cookie er et lille stykke tekst, der gemmes på din computer, telefon eller hvad du bruger til at surfe Internettet med. Cookies har mange anvendelsesmuligheder, men bruges grundlæggende til at gemme informationer om dig på din computer.

Vi opfordrer dig til at acceptere de cookies vores website anvender, da de hjælper os til at forbedre brugeroplevelsen for dig og mange andre.

Sådan sletter du cookies og afviser dem fremover

Vi håber, at du vil tillade de cookies vi sætter, da de hjælper os med at forbedre websitet. Ønsker du alligevel ikke at modtage cookies fra dette website kan du "klikke her for at slette cookies". Hvis du sætter din browser op til at nægte cookies, skal du være opmærksom på, at der kan være funktionalitet på forskellige websites, der ikke virker.

Luk
 

Mænds sundhedsuge uge 24

Mænd der løber
Igen i år sætter Hvidovre Kommune fokus på mænds sundhed i anledning af den internationale Men's Health Week - sundhedsugen i uge 24, 2021. Aktiviteterne er for mænd - men der er også aktiviteter som børnene og familien kan være med til.

Aktiviteter i anledning af Men's Health Week uge 24

Bogudstilling: Sådan bliver du en super(sund)mand

Avedøre Bibliotek og Hvidovre Hovedbibliotek har samlet bøger til dig, der gerne vil have inspiration til at blive en super sund mand. Find åbningstider på hvidovrebib.dk. Udstillingen er åben hver dag i uge 24, mandag-fredag.

Fælles gåtur fra Sundhedscentret

Mandag den 14. juni kl. 16 er der arrangeret en times fælles gåtur. Mødestedet er foran Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 272. Efterfølgende kl. 17-18 er der mulighed for en lille forfriskning og et gratis sundhedstjek i Sundhedscentret.

Cykeltur - 15 km

Tirsdag d. 15. juni kl. 13.30 - 15.30 er der fælles cykeltur rundt i Hvidovre og omegn med efterfølgende kaffetår. Mødested: Foran Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 272. Medbring egen cykel, egen drikkelse til turen og meget gerne cykelhjelm. Du kan melde dig til på sundhedscentret.nemtilmeld.dk. Du er også velkommen til bare at møde op på dagen.

Åbent hus i Aktivitetscentret - hør om de mange fællesskaber for mænd

Aktivitetscentret på Hvidovregade 49 holder åbent fra kl. 8.30 - 16 mandag-torsdag og fredag til kl. 15. Kom forbi til en rundvisning og en uforpligtende kop kaffe – og se, om der er noget du kunne have lyst til at prøve kræfter med eller starte op! Der findes allerede mange fællesskaber for mænd i Aktivitetscentret: Datastue, billard, petanque, dart, handyman-opgaver i haven, motion, debatgruppe og meget mere. Du er også velkommen til at ringe og høre mere på tlf. 41320612.

Byvandring: Avedørelejren og Avedøresletten

Den populære Hvidovre tur-guide Poul Sverrild tager dig med på 1,5 times walk and talk i den gamle militærlejr med historier fra en tid, hvor området var forbeholdt mænd. Undervejs vil der være kaffe og kage. Tidspunkt: Onsdag d. 16. juni kl. 13-15. Mødested: Alarmpladsen i Avedørelejren. Bemærk! Kræver tilmelding: sundhedscentret.nemtilmeld.dk/

Sundhedstjek på genbrugspladsen

Fredag d. 18. juni kl. 13-15 har du som mand alle tiders mulighed for at få foretaget et hurtigt sundhedstjek ved den mobile "sundhedsstation", når du alligevel afleverer jord eller fliseskår på Hvidovre Genbrugsplads, Avedøreholmen 97.

EM på storskærm i Rebæk Søpark

Den 12., 17. og 21. juni 2021 spiller Danmark gruppekampe i EM i fodbold. Kampene vises på storskærm, som bliver opsat i Rebæk Søpark. Så tag en god ven, datter, søn, ægtefælle, mor eller far under armen og kom op og vær med til fodboldfesten. Bemærk, at der skal bestilles (gratis) billetter til kampene, da der er et max. deltagerantal på 1.000.

Billetter til kampen d. 12/6 mod Finland: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/mzuz3dpa3f

Billetter til kampen d. 17/6 mod Belgien: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/6uduuabxxd

Billetter til kampen d. 21/6 mod Rusland: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/pz2udl0fzl

Andre outdoor aktiviteter for mænd

  • MTB-spor: Blå, røde og sorte linjer og pumptrack. Over 4500 meter MTB spor. Sporet ligger på Brøndby Havnevej på Avedøre Holme. Find også Hvidovre MTB-spor på Facebook.
  • Quark militærbane: En militær forhindringsbane er blevet genoplivet ved Quark Naturcenter bag Avedørelejren. Her er 10 forskellige forhindringer, der kan få pulsen ekstra op på løbe- eller gåturen. Du finder starten af banen ved fåreindhegningerne, til højre forbi Quark.
  • Ude-fitness i Avedøre: Ved Avedøre Idrætscenter kan du frit benytte dig af den nye udendørs træningsstation med bl.a. motionscykel og trappemaskine
  • Træning i Rebæk Søpark: Også i Rebæk Søpark kan du dyrke udetræning - tag en løbetur rundt om søen eller brug de nye træningsredskaber, som er blevet sat op mellem søen og boldbanerne. Der er bl.a. boxjump, ringe, armgang, mave- og rygtræningsbænk.
  • Se også motionsoversigten på Sundhedscentrets hjemmeside - her kan du filtrere og søge specifikt på tilbud til mænd.