En kommuneplanramme fastlægger konkrete muligheder for fremtidig anvendelse i et bestemt geografisk område. En ny lokalplan overholder altid mulighederne i de berørte rammeområder, og bruges også som administrationsgrundlag. Rammerne anvendes ved udarbejdelse af lokalplaner, men også som administrationsgrundlag ved eksempelvis byggesags- og landzonesagsbehandling, hvis en given ejendom ikke er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Muligheder for et rammeområde kan omfatte:
- Den generelle arealanvendelse, f.eks. boligområde, erhvervsområde, offentligt område
- Den specifikke og mere detaljerede arealanvendelse, f.eks. etageboliger eller tæt-lave boliger, industri eller kontor- og serviceerhverv, skole eller plejecenter
- Den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent, dvs. forholdet mellem etagearealet og grundarealet
- Det maksimalt tilladte antal etager
- Den maksimale bygningshøjde.
Der er supplerende bemærkninger, hvis rammeområdet indgår i stationsnært område eller i stationsnært kerneområde.
Der er desuden supplerende bemærkninger, hvis rammeområdet er et centerområde. Dels hvilken type center, der er tale om, dels de maksimale butiksstørrelser og den samlede ramme til butiksareal i rammeområdet.
Kommuneplanrammerne indeholder ikke samtlige bindinger for et givent område, idet gældende lovgivning, vejledende bestemmelser for støj-og miljøforhold, landsplandirektiver mv. til enhver tid skal respekteres. Endvidere er retningslinjerne i kommuneplanen gældende administrationsgrundlag.