Stil spørgsmål til Kommunalbestyrelsen

Her kan du se, hvordan du stiller spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.

Du kan stille spørgsmål ved alle åbne møder i Kommunalbestyrelsen, dog undtaget budgetmøder.

Spørgetiden begynder kl. 18.00, og der er afsat en halv time til spørgsmål.

Kommunalbestyrelsens møder streames live på kommunens hjemmeside, og optagelserne lægges i arkiv efterfølgende. Spørgere, der stiller mundtlige spørgsmål til et kommunalbestyrelsesmøde, vil derfor optræde på den offentlige livestream.

Alle med bopæl i Hvidovre Kommune kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.

Du kan stille spørgsmål om kommunale forhold, der har en almen interesse for kommunens borgere.

Du kan ikke stille spørgsmål, som vedrører konkrete personer blandt kommunens personale eller som på anden måde er omfattet af tavshedspligt. Det samme gælder spørgsmål, der indeholder angreb på tredjemand eller røber privatlivet tilhørende forhold eller andre anliggender, som ikke kan offentliggøres. Sådanne spørgsmål vil blive afvist.

Du kan stille spørgsmål til hele Kommunalbestyrelsen, eller til et af dens medlemmer.

Skriftlige spørgsmål

Du kan sende dit spørgsmål skriftligt senest kl. 12.00 på ugedagen før det møde, hvor spørgsmålet ønskes besvaret.

Spørgsmålet skal sendes til pol@hvidovre.dk.

Borgmesteren vil læse spørgsmålet op på mødet.

Spørgsmål skal være korte og normalt kunne fremlægges inden for 1-2 minutter.

Mundtlige spørgsmål

Du kan også selv møde frem og stille dit spørgsmål i spørgetiden.

Mundtlige spørgsmål skal dog altid anmeldes før mødet til en medarbejder, som er at finde foran Kommunalbestyrelsessalen.

Du vil herefter blive kaldt op i mødets spørgetid og kan stille dit spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.

Mundtlige spørgsmål skal være korte og skal normalt kunne fremlægges inden for 1-2 minutter.

Når du skal stille et mundtligt spørgsmål, vil du blive kaldt op til mikrofonen ved siden af borgmesteren, når det er din tur. Her kan du så stille dit spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.

Dit spørgsmål skal normalt kunne fremlægges inden for 1-2 minutter

Hvis dit spørgsmål vedrører et punkt, der står dagsordenen, besvares spørgsmålet ikke straks, men behandles i stedet under punktet på dagsordenen. Du kan derfor sætte dig på tilhørerpladserne, når du har stillet dit spørgsmål.

Hvis dit spørgsmål ikke handler om et punkt på mødets dagsorden, har medlemmerne af Kommunalbestyrelsen mulighed for at svare eller kommentere dit spørgsmål, mens du sidder på pladsen ved siden af borgmesteren foran Kommunalbestyrelsen.

Men der er ikke mulighed for at stille opfølgende spørgsmål eller svare på yderligere spørgsmål.

Når der ikke er flere Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ønsker at sige noget, kan du sætte dig på tilhørerpladserne igen.

Hvis dit spørgsmål er rettet til hele Kommunalbestyrelsen, er det borgmesteren, der afgør, hvem der skal svare.

Hvis dit spørgsmål vedrører et punkt, der står dagsordenen, besvares spørgsmålet ikke straks, men behandles i stedet under punktet på dagsordenen.

Hvis dit spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares på Kommunalbestyrelsesmødet, kan det henvises til besvarelse på næste møde eller til en skriftlig besvarelse.

Før du stiller spørgsmål, bør du læse mere om reglerne, som du finder i forretningsordenen.

Læs forretningsordnenen for spørgetid her

Center for Politik og Ledelse

Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3639

Send sikker mail til Center for Politik og Ledelse

Almindelig mail:
pol@hvidovre.dk

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.