Forslag til Lokalplan 240 for Risbjergkvarteret

Det er det beløb vi risikerer at miste hvis vi ønsker at sælge vores hus, og vores nabo har bygget et 2-planshus (tallene er baseret på udsagn fra to forskellige ejendomsmæglerbutikker i Hvidovre, der uafhængigt af hinanden vurderer at værdien af vores hus falder med 20-25%, hvis vores nabo vælger at bygge et 2-planshus). Hvad er det danskerne snakker allermest om? Det er vejret. Enten beklager vi os over hvor meget det regner eller også taler vi om hvor fantastisk det er, når solen endelig skinner. Vejret er en stor del af vores livsglæde. Specielt lyset, solen og varmen har en dokumenteret positiv effekt på både den fysiske og psykiske del af menneskers velvære og livsglæde. Mange af os elsker hele det sociale aspekt der er i at invitere venner og familie hjem i haven, sidde på terrassen, nyde varmen fra solen, tænde for grillen, drikke et glas kold hvidvin eller en øl - alt sammen i det skønne solskinsvejr. Men bygges der et 2-planshus i 5-8 meters højde, 3-4 meter fra vores skel, så er alt den lykke jeg netop har beskrevet væk med et knipseslag. Selvfølgelig kan man så prøve at holde humøret højt med et slag kortspil i skyggen. Det er bare irriterende, at selv naboen nu kan se hvilke kort man har på hånden. Og nu hvor man alligevel sidder i skyggen, kan man jo lige så godt gå indenfor, men man er så bare lige nødt til at trække gardinerne for, hvis man ønsker lidt privatliv. Og mens men så ligger derinde, i kulden og mørket, kan man prøve at holde humøret oppe, mens man tænker på man lige har mistet små to millioner kroner. Måske det lyder som en flot historiefortælling, men det er jo desværre bare den sande realitet. En af årsagerne til at huspriserne er steget så markant i Risbjergkvarteret over de sidste år, skyldes blandt andet tilflytningen af de mennesker der elsker at bo "i byen", men som samtidig gerne vil have lidt luft, egen have og privatliv, end de har i deres lejlighed på Vesterbro. Min familie og jeg er blandt andet flyttet til Risbjerg, fordi vi ønskede at få mere "luft" og afstand til vores naboer, end vi havde da vi boede i lejlighed i Indre By. Vi har intet imod at have naboer - tværtimod. Vi taler både med vores nabo, bagbo og dem på den anden side af vejen. Vi vil bare gerne selv bestemme hvornår vi vil "være sammen med dem" (og kigges på). Risbjergkvarteret er ikke en "kollektiv", hvor man skal være tvunget til at dele sit liv med sin nabo. Den følelse vil opstå, hvis flere og flere bygger 2-planshuse, og vi dermed kan stå og kigge ned i hinandens haver, og ind i hinandens soveværelser. Da jeg nævner dette problem for Kommunalbestyrelsen på det afholdte Høringsmøde, får jeg at vide, at det aldrig har været et problem i Risbjerg. Måske ikke. Måske ikke, fordi der netop ikke er så mange 2-planshuse hvor man kan stå og kigge direkte ind i hinandens stuer. Men jeg kan oplyse om, at der under "Debatten" på Videncenteret Bolius´ hjemmeside fremgår følgende: "Der er især tre ting, der opleves som meget generende. At naboen laver store vinduespartier mod skel, kviste, altaner eller tagterrasser. At naboen bygger en ekstra etage på. Eller at naboen rydder en række afskærmende træer" (forklarer Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius)". Jeg tænker ikke det er et emne der debatteres, medmindre det er et stort problem. Jeg vil have svært ved at forstå, hvis dem i Kommunalbestyrelsen der har stillet dette ændringsforslag, selv synes det ville være skønt, både at miste deres privatliv, deres sol på terrassen, få reduceret deres lysindfald i sit hus, samtidig med at værdien af deres hus rasler ned. Enten er dette forslag ikke tænkt til ende, eller også er de blot så heldige, at deres naboer netop har bygget et nyt 1-planshus, som dermed med 99% sikkerhed eliminerer risikoen for at der bliver bygget et 2-planshus de næste 50-100 år. Nå, men alt ovenstående er jo bare forskellige holdninger og meninger der kan diskuteres i uendelighed. Bortset fra én ting. En ting der ikke kan diskuteres, er det faktum at de huse - hvor naboen får lov at bygge et så stort/højt hus som tager sol, lysindfald og privatlivets fred - falder markant i værdi. Jeg vil derfor meget gerne have en forklaring fra kommunalbestyrelsen om, hvordan jeg som boligejer får kompensation for denne værdiforringelse? Man må gå ud fra Kommunalbestyrelsen har undersøgt dette, og godt er klar over denne værdiforringelse, og at de derfor også har undersøgt hvordan, hvornår og hvor meget der kan gives i kompensation. Ja, det er jo korrekt at både staten, og i det her tilfælde kommuner, der ønsker at realisere en lokalplan, har lov til at "ekspropriere privat ejendom" (Det betyder, at kommunen kan tvinge en borger til at overdrage dele, eller hele sin ejendom til kommunen, hvis de ønsker dette, dog mod erstatning til borgeren. jf. Grundloven). Nu kan man jo sige, at ved en normal ekspropriation er der tale om at staten/kommunen enten inddrager x dele af ejendommens antal kvadratmeter, eller også hele ejendommen, og borgeren på den måde mister værdi af sin ejendom. I det her tilfælde inddrager kommunen jo ikke nogen af mine kvadratmeter, men man kan da roligt sige at de inddrager en del af min ejendoms værdi. Mon ikke en skarp advokat kan finde en lighed mellem de to situationer. Jeg vil også gerne være med til at passe på klimaet, og det kan jeg være med til på mange måder. En af dem er, at hvis vi kan droppe ideen om store høje 2-planshuse, og min familie og jeg kan få lov at beholde vores dagslys og varme fra solen, så er der ingen grund til vi sidder indenfor, tænder for lyset, bruger af strømmen, skruer op for radiatoren (fordi solen ikke længere er med til at varme rummet op), og belaster klimaet. Jeg håber I vil give jeres forslag til ændringer til lokalplanen et par tanker mere. Det vil være helt utilgiveligt hvis I sætter så mange familier i en ny og så dårlig økonomisk situation.

Mellem kr. 1.500.000 - 1.875.000…. Det er det beløb vi risikerer at miste hvis vi ønsker at sælge vores hus, og vores nabo har bygget et 2-planshus (tallene er baseret på udsagn fra to forskellige ejendomsmæglerbutikker i Hvidovre, der uafhængigt af hinanden vurderer at værdien af vores hus falder med 20-25%, hvis vores nabo vælger at bygge et 2-planshus). Hvad er det danskerne snakker allermest om? Det er vejret. Enten beklager vi os over hvor meget det regner eller også taler vi om hvor fantastisk det er, når solen endelig skinner. Vejret er en stor del af vores livsglæde. Specielt lyset, solen og varmen har en dokumenteret positiv effekt på både den fysiske og psykiske del af menneskers velvære og livsglæde. Mange af os elsker hele det sociale aspekt der er i at invitere venner og familie hjem i haven, sidde på terrassen, nyde varmen fra solen, tænde for grillen, drikke et glas kold hvidvin eller en øl - alt sammen i det skønne solskinsvejr. Men bygges der et 2-planshus i 5-8 meters højde, 3-4 meter fra vores skel, så er alt den lykke jeg netop har beskrevet væk med et knipseslag. Selvfølgelig kan man så prøve at holde humøret højt med et slag kortspil i skyggen. Det er bare irriterende, at selv naboen nu kan se hvilke kort man har på hånden. Og nu hvor man alligevel sidder i skyggen, kan man jo lige så godt gå indenfor, men man er så bare lige nødt til at trække gardinerne for, hvis man ønsker lidt privatliv. Og mens men så ligger derinde, i kulden og mørket, kan man prøve at holde humøret oppe, mens man tænker på man lige har mistet små to millioner kroner. Måske det lyder som en flot historiefortælling, men det er jo desværre bare den sande realitet. En af årsagerne til at huspriserne er steget så markant i Risbjergkvarteret over de sidste år, skyldes blandt andet tilflytningen af de mennesker der elsker at bo "i byen", men som samtidig gerne vil have lidt luft, egen have og privatliv, end de har i deres lejlighed på Vesterbro. Min familie og jeg er blandt andet flyttet til Risbjerg, fordi vi ønskede at få mere "luft" og afstand til vores naboer, end vi havde da vi boede i lejlighed i Indre By. Vi har intet imod at have naboer - tværtimod. Vi taler både med vores nabo, bagbo og dem på den anden side af vejen. Vi vil bare gerne selv bestemme hvornår vi vil "være sammen med dem" (og kigges på). Risbjergkvarteret er ikke en "kollektiv", hvor man skal være tvunget til at dele sit liv med sin nabo. Den følelse vil opstå, hvis flere og flere bygger 2-planshuse, og vi dermed kan stå og kigge ned i hinandens haver, og ind i hinandens soveværelser. Da jeg nævner dette problem for Kommunalbestyrelsen på det afholdte Høringsmøde, får jeg at vide, at det aldrig har været et problem i Risbjerg. Måske ikke. Måske ikke, fordi der netop ikke er så mange 2-planshuse hvor man kan stå og kigge direkte ind i hinandens stuer. Men jeg kan oplyse om, at der under "Debatten" på Videncenteret Bolius´ hjemmeside fremgår følgende: "Der er især tre ting, der opleves som meget generende. At naboen laver store vinduespartier mod skel, kviste, altaner eller tagterrasser. At naboen bygger en ekstra etage på. Eller at naboen rydder en række afskærmende træer" (forklarer Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius)". Jeg tænker ikke det er et emne der debatteres, medmindre det er et stort problem. Jeg vil have svært ved at forstå, hvis dem i Kommunalbestyrelsen der har stillet dette ændringsforslag, selv synes det ville være skønt, både at miste deres privatliv, deres sol på terrassen, få reduceret deres lysindfald i sit hus, samtidig med at værdien af deres hus rasler ned. Enten er dette forslag ikke tænkt til ende, eller også er de blot så heldige, at deres naboer netop har bygget et nyt 1-planshus, som dermed med 99% sikkerhed eliminerer risikoen for at der bliver bygget et 2-planshus de næste 50-100 år. Nå, men alt ovenstående er jo bare forskellige holdninger og meninger der kan diskuteres i uendelighed. Bortset fra én ting. En ting der ikke kan diskuteres, er det faktum at de huse - hvor naboen får lov at bygge et så stort/højt hus som tager sol, lysindfald og privatlivets fred - falder markant i værdi. Jeg vil derfor meget gerne have en forklaring fra kommunalbestyrelsen om, hvordan jeg som boligejer får kompensation for denne værdiforringelse? Man må gå ud fra Kommunalbestyrelsen har undersøgt dette, og godt er klar over denne værdiforringelse, og at de derfor også har undersøgt hvordan, hvornår og hvor meget der kan gives i kompensation. Ja, det er jo korrekt at både staten, og i det her tilfælde kommuner, der ønsker at realisere en lokalplan, har lov til at "ekspropriere privat ejendom" (Det betyder, at kommunen kan tvinge en borger til at overdrage dele, eller hele sin ejendom til kommunen, hvis de ønsker dette, dog mod erstatning til borgeren. jf. Grundloven). Nu kan man jo sige, at ved en normal ekspropriation er der tale om at staten/kommunen enten inddrager x dele af ejendommens antal kvadratmeter, eller også hele ejendommen, og borgeren på den måde mister værdi af sin ejendom. I det her tilfælde inddrager kommunen jo ikke nogen af mine kvadratmeter, men man kan da roligt sige at de inddrager en del af min ejendoms værdi. Mon ikke en skarp advokat kan finde en lighed mellem de to situationer. Jeg vil også gerne være med til at passe på klimaet, og det kan jeg være med til på mange måder. En af dem er, at hvis vi kan droppe ideen om store høje 2-planshuse, og min familie og jeg kan få lov at beholde vores dagslys og varme fra solen, så er der ingen grund til vi sidder indenfor, tænder for lyset, bruger af strømmen, skruer op for radiatoren (fordi solen ikke længere er med til at varme rummet op), og belaster klimaet. Jeg håber I vil give jeres forslag til ændringer til lokalplanen et par tanker mere. Det vil være helt utilgiveligt hvis I sætter så mange familier i en ny og så dårlig økonomisk situation.

Tillæg til tidligere høringssvar. 54 naboer har nu tilkendegivet deres enighed i indsigelsen mod differentiering af bebyggelsesprocent.

Udfordringen med ændringsforslaget til bebyggelsesprocenten er, at man vil fremme bygninger i 2 plan, som vil bevirke højere byggerier, med blandt andet indbliksgener til følge samt ændring af kvarterets generelle udtryk med lav bebyggelse i primært 1 plan el. 1½ plan. Hvis man vil fremme 2-plans byggerier af hensyn til miljøet og vandnedsivning bør man jo principielt også indtænke regulering af flisebelægning og deslignende på grunden, der ligesom husets "fodaftryk" reducerer nedsivning af regnvand. For at beskytte kvarterets udtryk bør der ikke åbnes op for 2 plans byggerier, men fastholdelse af den lave bebyggelse med 1 eller 1½ plans byggerier.

Indsigelse mod §5.1 med mulighed for bebyggelse i to etager. Det vurderes at ulemper og gener, herunder skyggevirkning, indblik, fornemmelsen af afstand til nabobygninger samt værdiforringelse for naboer langt overskygger eventuelle fordele ifm. reduceret tagflade per boligkvadratmeter. Argumentationen vedr. bedre mulighed for nedsivning af regnvand i ekstremvejrsituationer er mindreværdig ift manglende regulering af befæstede arealer. I dag er kun ca 5% af husene indenfor lokalplanen opført i to fulde plan og det har ikke været muligt at opføre yderligere jf. nuværende lokalplan. Lad os fastholde dette og ikke ændre kvarterets karakter ved en favoritisering af 2-planshuse med en differentieret bebyggelsesprocent. Selv i lokalplan 341 (Nordlige Strandmarkskvarter) vedtaget i 2021, hvor der findes adskillige udsigtsgrunde, er det ikke længere muligt at opføre eller tilbygge i to fulde plan. Der bør som i dag give lige mulighed for bebyggelse i 1-plan såvel som 1,5-plan og dette op til en bebyggelsesprocent på 30. Dette har været praksis i både vores og omkringliggende områder gennem nu snart mange år.

§ 6 Bevaringsværdige bygninger hvor der ønskes en renovering af tag eller facade samt opførelse en tilbygning bør kunne ansøges med dispensation og behandles individuelt efter helhedsprincippet. Begrundelse: Med respekt for den eksisterende arkitektur kan det give god mening, at vurderer de enkelte bygninger samt tillade tilbygninger der opføres som medspil. Bygninger der er opført udenfor gældende byggelinjer bør behandles med dispensation og behandles individuelt efter helhedsprincippet. Begrundelse: Der vil være bygninger i den eksisterende bygningsmasse i Risbjergkvarteret der er opført efter de daværende gældende regler. Lokalplanen bør åbne op for at ansøgninger kan imødekommes med henvisning til en helhedsvurdering, selvom det ansøgte overskrider evt. byggelinjer, så længe der er tale om et medspil til eksisterede bygning. § 5.15 Det bør tilladelse at carporte eller ligende kan lukkes på en side mod skel. Begrundelse: Der er allerede opført carporte/garager med lukket side mod skel. § 5.16 Tænker der bør findes en anden mulighed for at beregne højden på drivhuset. Eller bedst at der fastlægges i max højde på gavlen på drivhuset.

Vi vil gerne modsætte os de meget restriktive krav til ændringer af vores hus på Sydkærsvej 55 som beskrevet i stk 7.57. I december 2023 fik vi rådgivning af Center for Plan og Miljø i forbindelse med ændringer af vores hus. Her fortalte medarbejderen, at vi med en bevaringsværdi på 4 og med den gældende lokalplan kunne ændre på tagets udformning, ændre vinduer samt lave tilbygninger. Dette er ikke længere muligt med forslaget til den nye lokalplan, og vi forstår ikke, hvad der har ændret sig - eftersom bevaringsværdien på 4 på vores hus er uændret. Med de nye restriktive krav vil det ikke være muligt for os at udvide vores boligm2, så de svarer til en nutidig families behov - som I ellers skriver skulle være et af de centrale hensyn i forslaget til den nye lokalplan. Vores hun er kun 70 m2, så det er langt fra forventningen til nutiden bolig. Det vil heller ikke være muligt at etablere en terrassedør, så vi kan skabe et bedre sammenhæng mellem ude og inde - hvilket også er en central forventning til nutiden familiebolig. Vi håber at få et svar fra forvaltningen på, hvad der har ændret sig, siden at samme bevaringsværdi pludseligt bliver mødt af helt andre og langt mere restriktive krav. Vh Familien Frandsen

I kommunens konkretiseringsplan for klimatilpasning i Risbjergkvarterer står: ”I Risbjergkvarteret er nedsivning desuden ikke anbefalet, dels pga. af et stigende grundvandsspejl i fremtiden og dels fordi det generelt i Københavnsområdet er vanskeligt at nedsive pga. jordens sammensætning med overvægt af ler” – der er i høj grad netop lerjord i Risbjergkvarteret (https://www.hvidovre.dk/media/jhcaokfe/strategi-for-klimatilpasning-risbjerg-konkretiseringsplan-skybrud-12.pdf?la=da – se s. 6). HOFOR har foreslået, at der etableres ekstra kloakledninger (det er muligvis allerede besluttet), som kan sørge for at regnvandet i kvarterets udsatte områder hurtigt ledes ned til den kæmpestore kloakledning som går langs Damhusåen (Damhusledningen). På den baggrund virker det meget mærkeligt at 2-etagers huse skulle være løsningen på regnvandsproblemerne. Herudover vil man med den nye lokalplan hæve den maksimale byggehøjde fra 7,5 (så vidt jeg ved) til 8,5 meter. Med 2-etagers huse betyder det bl.a. at vinduer på øverste etage typisk vil placeres højere end det nu er tilfældet. Fulde 2 etager vil sandsynligvis også betyde, at øverste etage i højere grad vil bruges til ophold. Samlet set, og særligt med mulighed for bebyggelse i 2 etager, vil det give klart øgede indbliksgener for naboerne – og skyggegener. Som kvarteret ser ud nu er der mange 1½-etages huse (huse med udnyttet tagetage), hvilket også giver fin mulighed for at få nok kvadratmeter til et tidssvarende hus. Sammen med den generelt lille grundstørrelse i kvarteret, bliver både indbliks- og skyggegener derfor et stort problem for de nuværende beboere i kvarteret. De 50 2-etagers huse som ifølge lokalplansforslaget allerede er i kvarteret har jeg svært ved at finde. Risbjergkvarteret fremstår på nuværende tidspunkt med blanding af 1 og 1½-etagers huse som det samlende og typiske udtryk for kvarteret. Nye tilfældigt placerede 2-etagers huse vil helt klart komme til at dominere og skabe et meget usammenhængende udtryk i kvarteret – og vil komplet ændre det bevaringsværdige i kvarteret som helhed. Samlet set er det svært at se gode grunde til at tillade bebyggelse i 2 fulde etager i Risbjergkvarteret og potentielt store ulemper for kvarterts nuværende beboere. Det håber jeg at både forvaltning og Kommunalbestyrelse vil overveje.

Vi bor i dobbelthuset på Greve Allé 44, som står til at blive kategoriseret som bevaringsværdigt ifølge den nye lokalplan. Huset er i malet gasbeton og derfor i lavenergiklassen med relativ lav isoleringsevne og dertil problemer med skimmel og fugtigt miljø i alt fra bryggers til børneværelser. Hvis huset bliver løftet til bevaringsværdigt, vil det desværre forhindre os i at energiisolere huset på ydersiden og dermed forbedre indeklimaet for vores børn og os selv, spare miljøet for unødigt energiforbrug og ikke mindst hjælpe med at sænke en relativ høj varmeregning. Husets rumdeling og rummenes størrelse gør det desværre uegnet til isolering indvendigt. Den mulighed har vi allerede undersøgt. Vi elsker vores hus og dets Bauhaus udtryk, og vi er med på, at renovering mm. skal ske med respekt for arkitekturen og husets oprindelige udtryk. Den nye lokalplan vil dog gøre det umuligt at forbedre husets funktionalitet og fremtidige muligheder. Især samspillet mellem ude- og inde-liv, som i dag er begrænset af bl.a. den manglende terrassedør ud til Risbjergvej –som et eksempel. Hvis intentionen med at erklære huset bevaringsværdigt også er at undgå at toetagershuse i området bliver revet ned, er det i vores tilfælde allerede umuligt i om med, det er et dobbelthus med to matrikelejere, som skal være enige om alle omfattende ændringer af husets udseende. Nedrivning vil derfor aldrig være en mulighed. Vi vil derfor gerne gøre indsigelse mod, at Greve Alle 44 / Risbjergvej 32 bliver erklæret bevaringsværdig. Skrevet på vegne af beboerne i Risbjergvej 32 og Greve alle 44.

Afstandszone Der mangler forklaring på betydningen af at ligge i en afstandszone. Eftersom vi ikke har fået en forklaring på hvad det vil have af betydning for villaer der ligger i denne “afstandszone” kan det naturligvis ikke stemmes ind i en ny lokalplan. Og stort set hele området ligger i afstandszone og vil derfor blive berørt. Det er uholdbart at stille et forslag uden en forklaring på hvad det vil betyde. Bebyggelse i 2 fulde etager Der er meget fokus på bebyggelse i 2 fulde etager i området. Eller snarere læses det som en opfordring til borgere der ønsker nybbyggeri, at bygge i 2 fulde etager. En ting som kommunen har strittet lodret imod før i tiden, fordi det var til gene for naboer og ikke gav et pænt arkitektonisk udtryk i kvarteret. Men nu har kommunen en meget ændret holdning, fordi de ikke på andre måder har kunne løse problemerne med risiko for oversvømmelser pga. mere regnvand. Det er vores opfattelse at bebyggelse i 2 fulde etager vil være til STOR gene for naboerne. - Høje og klodsede bygninger vil tage både lys og sol fra naboernes huse og haver - de vil have fuldt udsyn fra deres 2 etage til omkring liggende huse og haver, som derved mister deres privatliv. Det er uacceptabelt, at fratage os retten til privatliv på egen grund. - Derudover vil nabo husene med stor sandsynlighed miste noget af deres værdi af netop disse årsager. Hvilket kan have økonomiske konsekventser for nogle. Hvordan tænker kommunen at kompensere for det? Vi synes at det er fint med en bebyggelses procent på 25 pct for at sikre mere friareal til nedsivning af regnvand. Grundene i Risbjerg kvarteret har en pæn størrelse og der kan bygges en betydelig stor villa med en bebyggelsesprocent på 25pct. Og så kunne der evt. laves nogle regler for hvor mange m2 af grunden der må belægning med f.eks fliser. Vi håber absolut ikke, at det stemmes igennem at der må bebygges med fulde 2 etager (uden at alle berørte naboer skal godkende dette) og vi indgiver dermed vores indsigelse imod denne del af lokalplanen. Jeg gætter på at ingen af politikkerne som står bag lokalplan forslaget om bebyggelse i 2 fulde etager bor her i området og derfor ikke er berørt personligt? I vil derfor ikke miste friværdi i jeres egen bolig eller privatliv på jeres terrasse?

Vi bor i et ældre hus på en nord/syd-vendt grund, hvor huset ligger langt fremme på grunden. Om sommeren begynder skyggen fra vores hus at spærre for solen allerede mellem kl.18 og 18.30. Omkring kl 19.00 rykker vi ud i baghaven, for at nyde de sidste stråler. Da der skulle nybygges på nabogrunden, var vi meget spændte på 1) hvilket slags nybyggeri der ville komme og 2) hvor på grunden huset ville blive placeret. Vi var meget bekymret for et nabohus i 2 etager ville skygge tidligere for solen i vores have. Heldigvis planlagde den nye nabo et lavt hus som blev placeret på linje med vores eget. Et huset der havde været højere og placeret længere tilbage på grunden ville have taget "vores" sol på et tidligere tidspunkt - næsten ubærligt, hvis man ikke kan nyde bare lidt sol efter fyraften. Så udover indkig fra naboen (som andre høringssvar nævner), bør også værdien af (og ret til?) solens stråler i (naboernes haver) også være en faktor der bør tages hensyn til. - Jeg tilslutter mig bekymringen i andre høringssvar, at beboerne i Risbjergkvarteret kan se frem til stigning i den offentlige ejendomsvurdering, da grundene vurderes efter "størst mulige udnyttelse, og ikke "aktuel udnyttelse". - Jeg tilslutter mig bekymringen i andre høringssvar; over at de foreslåede differentierede bebyggelsesprocenter vil opmuntre til en stigning i CO2-belastende nybyggerier pga "størst værdi for pengene". Jeg tænker endvidere at de differentierede bebyggelsesprocenter vil give anledning til at flere ældre huse vil blive revet ned, selvom ejerne kunne have ønske om at bevare huset, men hvor det, pga evt differentiering i bebyggelsesprocent, hverken vil være muligt at bygge ud eller op.

Muligheden for at bygge i 2 plan vil medføre at flere får skygge i deres haver, og flere vil opleve påvirket privatliv mens de er i deres boliger og haver. effekten fra reglen med at skabe mere ubebygget jord og dermed mere øget regnvandsnedsivning er tvivlsom, og i bedste fald kan det ikke være mange kvadratmeter fri jord det drejer sig om. Hvis målet er mere ubebygget jord bør man lave en regel om dette, som ikke medfører så mange gener.

Se vedhæftede dokument med indsigelse og dokumentation.

Tillæg til tidligere Hørringssvar er vedhæftet.

Det bør være muligt at opstille hegn ud mod alle veje hvor støjniveauet er orange 60-65 dB, efter samme regler som der beskrives for Hvidovrevej og Brostykkevej. Paragraf 8.3 Disse “orange” veje blive ofte brugt af varevogne og lastbiler som adgangsvej til kvarteret. Dette medfører en del støj og gener. Med denne løsning bevarer vi det grønne udtryk til gavn for både dyr og mennesker samtidig med at støjgener nedbringes. Som en del beskriver i deres høringssvar er argumentet for en mindre bebyggelsesprocent tynd når den samlede befæstningsprocent ikke medregnes. Jeg har både sympati for dette argument og frygten for at blive nabo til en 8,5 meter høj (plus terræn) firkantet kasse når grundene i vores kvarter ikke er større end de er. Kan der ikke stilles krav om opsamling/genanvendelse af spildevand/regnvand i stedet for at diff. Bebyggelsesprocenten mellem 1 plan og 2 plan? Der kunne stilles krav om tekniske løsninger beregnet udfra spildevands koefficienten.

Ny Lokalplan !! Jeg undre mig at nogen syntes det er en god ide. Faktisk så meget de, at sletter min kommentar med fakta. Måske fordi den åbenbart, ikke må komme frem og ikke passer ind i reklamefremstødet, for 2 etage bebyggelse. Så derfor laver jeg nu mit eget opslag, hvor i alle skal være opmærksom på, at vi med stor sikkerhed vil komme til at betale mere i ejendomskat/grundskyld. Fakta er at ifølge den nye ejendomslov, som er ved at blive implementeret. Er det sådanne, at man bliver beskattet af den bedste udnyttelse, af grunden man ejer. Det betyder at selv om bebyggelses % går fra 30 til 25 vil beskatningen stige, hvis der er en lokalplan på 2 etage meter (eller flere). Forklaringen er hvis du har en grund på eks. 1000 M2 og nu har 30% bebyggelse, vil det betyde du kan beskattes for bolig op til 300 M2. Men hvis lokalplanen siger man må bebygge (og opfordre til det) 25% med 2 etager, bliver beskatnings grundlaget 2X25% hvilket vil sige et beskatningsgrundlag på 500 m2. Jeg er ret sikker på det vil betyde vi alle skal betale mere i skat hvis denne lokalplan godkendes. !!!

Vedhæftet det fulde høringssvar med argumenter for indsigelse og ændringsforslag som omfatter følgende: - Indsigelse mod differentiering af bebyggelsesprocent inden for delområde 1 på hhv. 30% for 2 og 1,5 plans bebyggelse og 25% for 1 plan. - Ændringsforslag til at byggeprocenten skal sættes til 30% generelt og dermed også omfatte bebyggelse i 1 plan. - Ændringsforslag til at der i byggeansøgninger bør stilles krav om udregning af matriklens afløbskoeficient som anført i spildevandsplanen. Overstiges borgerens afledningsret uanset antal bebyggede etager, skal borgerens tiltag for tilbageholdelse af vand på egen grund indgå i ansøgningen f.eks. regnbede, nedgravet vandtank mv. Ved indsendelse har 40 borgere i lokalplansområdet tilkendegivet deres enighed i høringssvaret.

Vedhæftet er høringssvar, specifikt omhandlende Daglykkevej 1

Dejligt med et forslag til lokalplan, som forsøger at balancere hensyn til klima, natur og kultur. Dog er det ærgerligt, at det ikke er muligt i højere grad at stille krav til belægning/befæstningsgrad og til beplantning ift. hjemmehørende arter. Krav vedr. minimumsgrundstørrelse for boliger med to -eller flere - familier bør fjernes for at give mulighed for at understøtte fremtidige ønsker om mindre og små boliger i fællesskaber.

Det fremgår ikke tydeligt for mig hvad byggeprocenten er for tilbygninger til et 2-plans hus. Hvis kommunen ønsker at fremme to-planshuse og undgå for meget nybyg, der belaster co2 regnskabet, bør tilbygninger i 1 plan være mulige, da det er lidt svært at lave tilbygninger til en 1. Sal.

Høringssvaret angår de stramme, særlige begrænsninger for de enkelte bevaringsværdige ejendomme - specifikt for vores egen ejendom beliggende Risbjergvej 21. Kommunen bør kraftigt overveje sin tilgang til disse begrænsninger. De bør være proportionale. Som det er nu, risikerer kommunen, at de berørte ejendomme ikke kan sælges til egnede købere og derfor går i forfald. høringssvarer uddyber dette.

Indsigelse mod opførelse af parcelhus i 2 etager med følgende begrundelse: Privatliv: Bygninger i to etager kan potentielt betyde mere indblik i naboers grunde og boliger, hvilket kan være til gene for privatlivets fred. Skygge: To-etagers bygninger kan kaste mere skygge på omkringliggende bygninger og områder, hvilket kan påvirke sollysindfald i nabohuse og haveområder. Æstetik og karakter: I nogle områder kan bebyggelse i to etager ændre på områdets karakter og æstetik, særligt hvis området primært består af bebyggelse i én etage. Infrastruktur: Mere tæt bebyggelse kan lægge en større belastning på lokalområdets infrastruktur, som f.eks. vejnet, parkeringsmuligheder og forsyningsservices. Bebyggelsesprocenten bør følge bygningsreglementet til 30 procent for etplans parcelhuse og i stedet indskærpe belægninger på egen grund, hvorved man afhjælper udfordringer ved større regnmængder og afledning deraf.

Hvidovre Kommune har udarbejder en ambitiøs Klimaplan 2045. Hvis den ambitiøse plan skal opfyldes kræves det, at lokalplaner allerede nu begynder at få indarbejdet de nødvendige tiltag omkring f.eks. afledt mængde regnvand til offentlig kloak og beplantning, der understøtter biodiversiteten. Denne lokalplan regulere alene det bebyggede areal, men ikke det befæstede areal og siger intet om, hvor stor en andel regnvand grundejere skal holde på egen jord. Lokalplanen angiver at hække skal være grønne, men ikke at de valgte planter skal være insektvenlige eller hjemmehørende danske arter, som understøtter den skrantende biodiversitet. afledning af regnvand skal

2. plans huse i dette kvarter vil bidrage med indbliksgener og større skyggeområder i haverne. Det er dejligt at have mest mulig sol og dagslys på sin grund til beplantning og det levede liv. Boligejere der

2. plans huse i dette kvarter vil bidrage med indbliksgener og større skyggeområder i haverne. Det er dejligt at have mest mulig sol og dagslys på sin grund til beplantning og det levede liv. Boligejere der

2. plans huse i dette kvarter vil bidrage med indbliksgener og større skyggeområder i haverne. Det er dejligt at have mest mulig sol og dagslys på sin grund til beplantning og det levede liv. Boligejere der

2. plans huse i dette kvarter vil bidrage med indbliksgener og større skyggeområder i haverne. Det er dejligt at have mest mulig sol og dagslys på sin grund til beplantning og det levede liv. Boligejere der

Med så små grunde og dermed kort afstand til naboer, er det ikke optimalt at, man med differentieret bebyggelsesprocent, opfordrer til at bygge i 2 plan. Det medvirker stor skyggevirkning/ skyggetab (værdi) og naturligvis indbliksgener.

Med så små grunde og dermed kort afstand til naboer, er det ikke optimalt at, man med differentieret bebyggelsesprocent, opfordrer til at bygge i 2 plan. Det medvirker stor skyggevirkning/ skyggetab (værdi) og naturligvis indbliksgener.

Med så små grunde og dermed kort afstand til naboer, er det ikke optimalt at, man med differentieret bebyggelsesprocent, opfordrer til at bygge i 2 plan. Det medvirker stor skyggevirkning/ skyggetab (værdi) og naturligvis indbliksgener.

Med så små grunde og dermed kort afstand til naboer, er det ikke optimalt at, man med differentieret bebyggelsesprocent, opfordrer til at bygge i 2 plan. Det medvirker stor skyggevirkning/ skyggetab (værdi) og naturligvis indbliksgener.

Med så små grunde og dermed kort afstand til naboer, er det ikke optimalt at, man med differentieret bebyggelsesprocent, opfordrer til at bygge i 2 plan. Det medvirker stor skyggevirkning/ skyggetab (værdi) og naturligvis indbliksgener.

Med så små grunde og dermed kort afstand til naboer, er det ikke optimalt at, man med differentieret bebyggelsesprocent, opfordrer til at bygge i 2 plan. Det medvirker stor skyggevirkning/ skyggetab (værdi) og naturligvis indbliksgener.

Begrundelse Området er præget af en variation af bygningstyper, der repræsenterer forskellige arkitektoniske stilarter og epoker. Denne mangfoldighed bidrager til områdets unikke karakter og charme. En stram ensretning af til- og ombygning risikerer at fjerne denne variation og føre til unødvendig nedrivning af charmerende, men ældre bygninger, der ikke kan opdateres inden for de foreslåede rammer. En mulighed for dispensation ved om- og tilbygning vil give mulighed for en mere fleksibel og nuanceret tilgang til byudvikling. Det vil sikre, at bevaring af bevaringsværdige bygninger kan forenes med hensynet til moderne behov og krav. Forslag til udformning af dispensationsmulighed Dispensationen bør baseres på en helhedsvurdering, der tager højde for en række faktorer, herunder: Bygningernes arkitektoniske værdi og bevaringsværdi Områdets samlede karakter og udtryk De påtænkte til- og ombygningsarbejders omfang og karakter Naboernes interesser Hensynet til trafiksikkerhed, brandsikkerhed og tilgængelighed Konklusion Indførslen af en mulighed for dispensation ved om- og tilbygning vil bidrage til at bevare områdets unikke karakter og charme, samtidig med at det sikrer en fleksibel og nuanceret tilgang til byudvikling. Vi opfordrer derfor til, at denne mulighed indarbejdes i lokalplanforslaget. Vi beder om, at ovenstående bemærkninger tages i betragtning ved den videre behandling af lokalplanforslaget.

Dette høringssvar tager stilling til lokalplanforslagets bestemmelser om grundstørrelser for to-familiehuse (4.2 og 4.3). Vi argumenterer for, at disse krav bør fjernes, da de unødvendigt begrænser mulighederne for at etablere boliger for forskellige generationer og befolkningsgrupper i området. Aktuel situation Lokalplanforslaget fastsætter minimumsgrundstørrelser på 800 m² for parcelhuse med to boliger (tofamiliehuse) og 450 m² per bolig for sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse). Problematisk Disse krav er problematiske af flere årsager: Begrænser boligmuligheder: De forhindrer etablering af to-familiehuse på mindre grunde, hvilket udelukker en række potentielle beboere, herunder ældre, fraskilte og familier med begrænset budget. Ufleksibilitet: Kravene tager ikke højde for alternative boligformer og behov. En grund på 640 m² kan f.eks. bebygges med en 1-familiebolig i 2 etager på 192 m², men ikke 2-lejligheder a 96 (i alt 192) m², selvom beboelsesarealet er identisk. Modarbejder lokalsamfundet: Kravene kan tvinge beboere til at fraflytte området, når de ikke længere kan bo i deres oprindelige bolig pga. ændrede behov eller livssituation. Dette kan føre til opløsning af sociale netværk og svækkelse af lokalsamfundet. Forslag Vi foreslår, at kravene til minimumsgrundstørrelser for to-familiehuse fjernes. I stedet bør man tillade etablering af to boliger inden for rammerne af gældende bebyggelsesprocent for 1-familiehuse. Dette vil give mere fleksibilitet og imødekomme behovene hos en bredere gruppe af beboere. Fordele ved forslaget Øget boligmangfoldighed: Muliggør etablering af mindre boliger, der passer til forskellige behov og budgetter. Støtter lokalsamfundet: Gør det muligt for ældre og andre beboere at forblive i området, selv når deres behov ændrer sig. Fremmer bæredygtighed: Kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af jordarealer og ressourcer. Eksempler på fordele En grund på 640 m² der bebygges i 2 etager kan bebygges med 2 x 96 m² lejligheder, der egner sig godt til seniorer eller fraskilte. En grund på 640 m² der bebygges i 1 etage kan bebygges med to boliger på 80 m², der kan rumme mindre familier, seniorer eller par. Afslutning Vi opfordrer til at fjerne kravene til minimumsgrundstørrelser for to-familiehuse i lokalplanforslaget. Dette vil fremme en mere inkluderende og bæredygtig boligpolitik i området. Yderligere bemærkninger Det er værd at bemærke, at der i forvejen er tinglyst mulighed for at etablere to lejligheder på 90 m² på ejendomme i området, også på grunde der er mindre end de foreslåede minimumsstørrelser. Dette understreger de tanker der blev tænkt ved udstykning af området. Ikke mange har benyttet disse muligheder i de år hvor boligerne blot skulle være kæmpe store, men da tiden nu går den modsatte vej, vil en justering af disse regler, skabe mulighed for mindre boliger i et boligområde, hvor f.eks. familier der skal skilles, ofte af økonomiske årsager, tvinges til at fraflytte området med sociale konsekvenser for særligt børnene og håber at den nye plan vil skabe mulighed for fremtiden forskellige boligformer og behov. Vi håber, at vores høringssvar bliver taget i betragtning i den videre udarbejdelse af lokalplanforslaget.

HOFORs høringssvar vedhæftet

Lokaleplanen bør indeholde regler som udendørs belysning. 1) At belysningerne er afskærmede og ikke oplyser naboens grund i uhensigtsmæssig grad. Dette betyder f.eks. at lyset kastes nedad mod jorden 2) at lyset ikke fluktuerer i intensitet og farve. 3) At lyset skal have en varm hvid-gul farve. 4) Man kan overvejer at lave visse undtagelser i forbindelse med julen, hvor lyskæder (der ikke blinker) kan være tilladte i en begrænset periode. Hegn: Det er dejligt med levende hegn som lokalplanen lægger vægt på. Der er en række huse/grunde nu, som ikke har levende hegn. og de bidrager efter min mening ikke til noget pænt. Hvordan sikrer lokalplanen med tiden, at de bliver udskiftet? Et forslag kunne være, at det skal ske ved ejerskiftet eller inden for en periode af X år. Sorte huse: Smag og behag er jo forskellig. Jeg bliver trist at se, at der dukker det ene grå hus op efter det andet i Risbjergkvarteret. Der er dukket et fantastisk fint rødt hus op på hjørnet og Sydkjærsvej og Lellinge Alle. Det er virkeligt pænt. Det ville være et kedeligt syn med mange flere huse af grå/gråsort farve (eller mangel på samme). Overvej et forbud mod flere grå huse, specielt dem, der næsten har sorte mursten. Der er andre lokalplaner, hvor man har krav om farver til huse og tage. Jeg ved at Risbjergkvarteret jo netop er "unikt" med meget forskellige huse, men det kan blive for trist.

Jeg synes det er underligt at man ønsker at nedsætte bebyggelsesprocenten på 1 plans huse for at sikre et nedsivningsareal, når dette samtidig ikke er alt der er afgørende for nedsivning (f.eks. flisebelægninger og træer). Man vil også gerne bevare det arkitektoniske udtryk i området men med denne ændring vil man jo nærmest "presse" alle nybyggede huse i højden, for at få et tidssvarende beboelses areal og dermed vil det jo have en betydning for det arkitektoniske udtryk på længere sigt. Man kunne jo overveje en 1:1 løsning og med det mener jeg at hvis der i dag er et 1 planshus på grunden, så er det det man bygger og hvis det er 2 planshus så er det det man bygger! På den måde bevarer man det nuværende arkitektoniske udtryk også på den lange bane. Generelt vil jeg også påpege at kommunen jo selv i mange år har givet dispensationer på bebyggelsesprocenterne og specielt på 1 planshusene, så måske man skulle holde sig til de satser der nu engang er beskrevet, og ikke bare uddele dispensationer "hver gang". Morten

Uanset årsag, er det glædeligt at se, at bebyggelsesprocenten er nedsat for visse typer bygninger i lokalplanforslaget. Det vil gavne biodiversiteten at friarealet på grundene øges. Desuden er det et fornuftigt valg at begrænse udbredelsen af overdimensionerede nybyggerier i dårlig kvalitet og fremme udbygningen af etageforøgelse på de mange eksisterende bygninger. Jeg håber at I fastholder dette forslag, som kun er rimeligt og på ingen måde begrænser muligheden for at bo godt i Hvidovre. Et stort tak herfra!

I Risbjerg-kvarteret er grundene små og hvis man, med disse ændringer i lokalplanen, nærmest opfordrer til at bygge i 2 plan vil det skabe store gener for naboer. Jeg opfordrer til at bebyggelsesprocenten ændres til 30 procent.

Vi er meget kede af at man påtænker at det fremadrettet kun vil være tilladt at anlægge hæk, i tilfælde af at et eksisterende plankeværk er slidt op. Vi bor ud til en trafikeret vej, meget tæt på det lille t-kryds ved kvistgårdsvej, hvor bilerne kører for hurtigt, knallerterne larmer og både biler og især cykler kører over for rødt. Vi vil gerne på sigt udskifte vores gamle slidte plankeværk med et nyt - vi er ikke interesserede i hæk, da vi er bange for at et lille barn vil kunne bryde igennem en nyanlagt hæk. samtidig vil den lange periode for etableringen af en hæk give store støjgener fra Brostykkevej og reelt også Gl. Køge Landevej. Samtidig har vi tidligere erfaret at nogle haveejere ikke er flittige til at få klippet deres hæk, hvilket medfører at man med barnevogn og et ældre barn på løbehjul må gøre brug af cykelstien i tilfælde af at man skal passere andre fodgængere. Det har ofte skabt farlige situationer - særligt også ved krydset Brostykkevej/Kvistgårdsvej. Vi håber i høj grad, at man i en kommune som Hvidovre, som er meget plaget af støj i forvejen, ikke vil reducere mulighederne for at holde støjen ude fra vores boliger/haver.

Med så små grunde og dermed kort afstand til naboer, er jeg betænkelig ved at man med differentieret bebyggelsesprocent, opfordrer til at bygge i 2 plan, hvilket giver større skyggevirkning og indbliksgener.

Hvis lokalplanen skal være i overenstemmelse med, hvordan man bygger bolig nu om dage, så bør bebyggelsesprocenten for huse i en etage øges til 30% (og ikke kun 25% som anført). Især lige i Ribjergkvateret, hvor grundene faktisk er ret små. De fleste vil kunne bygge et sted mellem 160-170 m2 enkelte steder 180 m2. Man kan selvfølgelig bygge to etager, men det vil på sigt kunne give området et helt andet udseende og helt andre problemstillinger i form af store "klodser" på 2 etager. Derudover mangler der at det bliver tydeligtgjort hvad betydningen og konsekvensen af at bo i en afstandszone til en bevaringsværdi bolig er, da det ikke er beskrevet nogensteder i lokalplanen.

Hvis de nye byplanvedtægter skal være i overenstemmelse med nutidige behov for bolig størrelser, så bør bebyggelsesprocenten for huse i en etage øges til 30% (og ikke kun 25% som anført) Det er uforståeligt, utrygt og i strid med forvaltningsretlige principper at introducere nye begreber som afstandszoner med tilhørende illustrationer uden at forklare intentioner, betydning, og potentielle retlige konsekvenser for de huse der ligger indenfor afstandszonerne. Afstandszonerne bør derfor fjernes fra lokalplanens bilag.

Vedhæftet er høringssvar vedrørende: - Bebyggelsesprocent på 30 også skal omfatte 1-plans huse.

Vedhæftet vores høringssvar primært omhandlende de bevaringsværdige ejendomme i lokalplanen og specifikt Lellinge Alle 19

Foto af huset i forslaget til lokalplan giver ikke et retvisende billede af ejendommen som helhed. Jeg har indsendt 10 fotos af ejendommen som dokumentation, der beskriver radikale ændringer og ejendommens tilstand som helhed. Kommunen ved Adam Øster Posselt har oplyst, at disse fotos ikke bliver medsendt til kommunalbestyrelsen, hvilket jeg finder uholdbart. Såfremt kommunalbestyrelse ønsker at få forevist fotos/dokumentation beror disse hos Adam. Det skal yderlige tilføjes at sammen med de øvrige nævnte ændringer er der også revet yderligere en skorsten ned under ombygning af køkken for 15 år siden. Altså igen igen igen en ændring af oprindelig bygning.

Vedhæftet det fulde høringssvar i PDF. I overskrifter omfatter høringssvaret følgende: - Indsigelse mod at medtage bygningen beliggende på Bjeverskov Alle 43, matrikkel nr. 2cn, i den bevarende lokalplan. - Indsigelse mod lokalplanens generelle tilgang til bevarelse af kvarterets kulturelle historie samt forslag til en pragmatisk tilgang. - Ændringsforslag til fastsættelse af bebyggelsesprocenten. - Bemærkning vedrørende realismen i forslagets vægtning af mulighed for nedsivning af regnvand samt ændringsforslag hertil.

Efter offentliggørelse af lokalplan for Risbjerg har vi nu gået lidt mere i dybden i forhold til Jeres afgørelse om bevaringsværdighed for Strøbyvej 24. Bygningen har før beslutning om bevaringsværdighed gennemgået en ikke hensigtsmæssig renovering og tilbygninger, hvilket trækker den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi ned. Her kan nævnes større udbygning uden bindingsværk og vinterstue på hele sydsiden af huset, hvorved der ikke forefindes bindingsværk der. Der er på hele ejendommen isat ukorrekte vinduer, hoveddør og bryggesdøre med sprosser og tværpinde. der er på østsiden udtaget tavler og bindingsværk og isat en nyere køkkendør til en terrasse. Der er på nordsiden mod strøbyvej taget tavler ud og isat ukurant vindue med sprosser og tværpind for at få mere lys i stuen. Det originale tag er udskiftet med ståltag/Decratag. Der er mindst 11 steder på øst og vestside, hvor tavlerne er på vej ud af bindingsværket som vi kræve en omfattende og kostbar renovering. På den baggrund mener vi, at huset er i så dårlig stand og så ukorant i forhold til den oprindelse opførsel, at bevaringsværdigheden ikke giver nogen mening, hvorfor beværingsværdigheden bør fjernes.

Efter offentliggørelse af lokalplan for Risbjerg har vi nu gået lidt mere i dybden i forhold til Jeres afgørelse om bevaringsværdighed for Strøbyvej 24. Bygningen har før beslutning om bevaringsværdighed gennemgået en ikke hensigtsmæssig renovering og tilbygninger, hvilket trækker den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi ned. Her kan nævnes større udbygning uden bindingsværk og vinterstue på hele sydsiden af huset, hvorved der ikke forefindes bindingsværk der. Der er på hele ejendommen isat ukorrekte vinduer, hoveddør og bryggesdøre med sprosser og tværpinde. der er på østsiden udtaget tavler og bindingsværk og isat en nyere køkkendør til en terrasse. Der er på nordsiden mod strøbyvej taget tavler ud og isat ukurant vindue med sprosser og tværpind for at få mere lys i stuen. Det originale tag er udskiftet med ståltag/Decratag. Der er mindst 11 steder på øst og vestside, hvor tavlerne er på vej ud af bindingsværket som vi kræve en omfattende og kostbar renovering. På den baggrund mener vi, at huset er i så dårlig stand og så ukorant i forhold til den oprindelse opførsel, at bevaringsværdigheden ikke giver nogen mening, hvorfor beværingsværdigheden bør fjernes.

Det undrer mig, at man ikke – når man nu har muligheden i en ny lokalplan – bruger anledningen til at sætte nogen grænser for belægninger på egen grund. Der nævnes, at man skal at tilbageholde mest muligt regnvand på egen grund, men man nøjes med at formulere det som en henstilling om at undgå belægninger. Hvorfor ikke lave en regel om, hvor stor en procentdel af en grund, der må belægges (plastres til) med fliser.

Betydningen og konsekvensen af at bo i en afstandszone til en bevaringsværdi bolig er ikke beskrevet nogensteder i lokalplanen. Hvad er baggrunden for at indføre afstandzoner? Hvilke konsekvenser har det for de boliger, der ligger helt eller delvist i en eller flere afstandszoner. Kan der henvises til lokalplaner i Hvidovre eller andre kommuner hvor lign. Afstandszoner eksisterer i et villakvarter? Hvordan er i kommet frem til 50 meter? Hvori består det juridiske grundlag for at indføre afstandszoner til boliger, der har bevaringsværdig betydning?

Lokalplanens bilag 3 optegner store, røde ringe med "afstandszoner" på 50m til bevaringsværdige villaer. Ca. en tredjedel af alle områdets grunde bliver ramt af at blive udpeget til at ligge i afstandszone (ved et hurtigt øjekast på kortet i bilag 3). Høringsmaterialet inkluderer dog ikke en forklaring på, hvad afstandszonerne betyder. Gælder der andre regler end i lokalplanen generelt? Må der fx ikke bygges to etager? Må der fx ikke bygges nyt? Skal kommunen senere fastlægge, hvad betydningen er for grundene/husene/ejerne, når den overordnede høring af lokalplanen er lukket? (Sidstnævnte vil ikke være acceptabelt ift. at kunne svare på høringen). Det er lidt utryghedsskabende, at ens hus udpeges til at ligge i en "afstandszone", imens der ikke er en forklaring på betydningen. Vi har selv forsøgt at finde frem til lovgrundlaget for denne type afstandszone til bevaringsværdige boliger, men vi har ikke umiddelbart kunnet finde det. Vi fandt ét eksempel på afstandszoner til fredede bygninger (ikke bevaringsværdige) i en anden kommune , men det var afstanden kun på 5-7m, ikke 50m. En anden kommune havde 50m afstandszone for at adskille et erhvervsområde fra et boligområde, men det er jo en helt anden sag, hvor erhverv kan støje mv. - her taler vi om almindelige villaer, som ligger side om side. Et par kommuner havde afstandszoner til fx fredet beplantning og træer på et par meter, men det er igen noget meget anderledes. Vi vil derfor rigtig gerne vide, hvad afstandszonerne skal anvendes til - hvad betyder de for de udpegede grunde og huse (og deres ejere)? Hvilket fagligt kriterium er desuden baggrunden for, at afstanden er sat til lige 50 meter? Det drejer sig som nævnt om en meget stor andel af boligerne i lokalplanen. Det er derfor reelt ret svært at tage stilling til lokalplanens indhold i høringen, når meningen med afstandszonerne ikke er forklaret. Hvis der fx skal gælde andre regler for byggeri på alle grundene i de røde ringe, end der gælder for resten af områdets grunde, er lokalplanen en helt anden, end man umiddelbart læser. (Hvis der omvendt ikke skal gælde andre regler, så giver det vel ikke mening at have afstandszoner i lokalplanen overhovedet.) Vi håber derfor, at I vil opdatere høringsmaterialet med en forklaring allerede nu. Det virker umiddelbart som om, at det er en forudsætning for at forstå helheden i lokalplanen. Mange tak og med venlig hilsen

Vi har læst forslaget til lokalplanen om Giesegårdsvej 7 i afsnit 7.13 og har følgende kommentarer: Billedet af Giesegårdsvej 7 samt beskrivelse af taget i forslaget til lokalplanen er forældet. Taget på huset blev skiftet i april 2023 og fremstår nu med tre ovenlysvinduer mod vejen. Taget har ikke opskalkning. Til orientering har huset ikke bindingsværk og sålbænke af træ på gavlvæggene. Derfor kan bindingsværk og sålbænke af træ ikke bevares her.

I forlængelse af Kommuneplanenes målsætninger og retningslinjer vedr. natur, grønne områder, miljø og biodiversitet, herunder målsætningen om at begrænse og tilpasse etableringen af kunstig belysning, og i overensstemmelse med den nyeste viden om de skadelige virkninger af kunstigt lys om natten foreslås det, at lokalplanen forsynes med bestemmelser om etablering af kunstig udendørs belysning. Bestemmelserne bør fastlægge, at: - Armaturer til udendørsbelysning skal være fuldstændigt afskærmende, så der ikke udsendes lys over det vandrette plan. - Udendørsbelysning ikke må belyse områder uden for den enkelte matrikel, hvor belysningen etableres. - Lyskilder skal have en farvetemperatur på max 3000 K. - Udendørsbelysningen skal være dæmpet, så refleksioner i fx belægninger og på facader ikke er til gene for naboer. - Udendørsbelysning i haver og på facader mod naboer skal være slukket mellem kl. 23 og kl. 06.

På bilag 3 er der indtegnet Bevaringsværdige bygninger og afstandszoner, hvad betyder det hvis ens ejendom ligger inden for denne afstandszone til en bevaringsværdig bygning?

I forhold til teksten for reglerne gældende Strøbyvej 24 er der følgende fejl i den aktuelle tekst. Der nævnes i andet dot, at vinduerne ikke må opdeles med lod,- og tværposter. Dette må bero på en fejl, idet samtlige vinduer løbende de sidste 30 år er udskifter til vinduer med lod,- og tværposter (måske har I kigget på for gamle skitser og tegninger). I fjerde dot nævnes at taget skal være belagt med tagpap eller teglsten. Taget har gennem de sidste ca. 30 år været belagt med en letvægtskonstruktion/decratag. Tagkonstruktionen på huset kan ikke bære teglsten. Der foreslås, at teksten ændres til tagpaptag, letvægtstag, eller sedumtag. Siden 1979, hvor vi har stået som ejere af huset, har der frem til i dag været foretaget så mange væsentlige ændringer af huset, såsom udbygning uden bindingsværk, vinterstue alt godkendt af Hvidovre Kommune ligesom samtlige vinduer og yderdøre er udskiftet fra det originale syn, hvorfor vi mener, at en ny besigtiges og genvurdering bør foretages, idet det i dag kun er den nordlige facade, der vender mod vej, som er genstand for det arkitektoniske syn fra vej og derfor anmodes om en bevaringsværdi på 4 eller derover.

Jeg er så uheldig at have to naboer som godt kan lide at tænde bål i haven, jeg er meget generet af dette da Vi bor tæt på hinanden.Jeg ved at nogle kommuner har forbud mod dette.Kan vi få det her i Hvidovre kommune, jeg har selfølgelig haft en dialog med mine naboer men uden held.På forhånd tak.