Hvidovre er vokset ud af forstaden og ind i storbyen. Det betyder, at der er et stadigt større pres for at indpasse nye boliger, erhvervsliv, trafik, natur, offentlige institutioner og byrum på et begrænset areal, der i forvejen er fuldt udbygget. Oven i dette står verden, og dermed Hvidovre, midt i en klima- og biodiversitetskrise.
Vi vil skabe en grøn by for fremtiden, der imødekommer de udfordringer, som klima- og biodiversitetskrisen bringer. Det kræver plads og nye vaner, og det er nødvendigt, at planlægningen af byen prioriteres anderledes end hidtil. Der skal være mere plads til naturen og det bæredygtige bysamfund. Der skal skabes plads til bæredygtige transportformer og bynatur, hvilket kalder på prioriteringer i forhold til den plads, som forsyningsnet, veje og parkeringsanlæg optager.
Ambitionen om den grønne by dækker også ambitionen om at nedbringe udledning af drivhusgasser. Her er byggesektoren en væsentlig spiller, og Hvidovre skal være ambitiøs, når vi forholder os til valget mellem nybyggeri, bygningsrenovering, fortætning og multianvendelse af kommunens bygninger. Det samme gælder genbrug af byggematerialer.
Når vi i byplanlægningen giver naturen mere plads i byens rum, vil vi samtidig skabe en tryg og attraktiv ramme for borgernes udfoldelse og aktive byliv. Hvidovre ligger så tæt på hovedstaden, og samtidig så tæt på naturen og havet, at der er et stort potentiale for at tiltrække og fastholde både borgere og virksomheder.
Hvidovre skal rumme flere boliger, så flere borgere har mulighed for at blive i byen, selv om deres boligbehov ændres, ligesom der skal være plads til nye borgere.
Udfordring:
Hvidovre bærer fysisk præg af at være en forstad. De geografiske strukturer med store vejarealer og spredt bebyggelse passer mindre godt til fremtidens behov og den grønne by, vi ønsker at skabe.
Hvidovre er fuldt udbygget, men langtfra færdigudviklet. Arealerne er sparsomme, men behovene større end nogensinde. Det vil sige, at enhver udvikling af byen er en prioriteringsøvelse, hvor vi både skal finde plads til bebyggelse, byrum og infrastruktur. Efter 2 verdenskrig i 1950’erne oplevede Hvidovre en massiv ekspansion, hvor planlægningen skete med privatbilismen i centrum. Det betyder, at en stor del af arealerne i Hvidovre i dag benyttes til veje og parkering.
Hvis Hvidovre skal blive en grønnere by, er det nødvendigt, at forskellige prioriteringer vendes på hovedet. Når vi vælger at sætte bilen i anden eller tredje række, giver det plads til byrum, som har mennesket og naturen i centrum Hvidovre er belastet af to gennemskærende motorveje, hvilket udsætter borgerne for sundhedsskadelig støj og klimabelastende udledninger.
Prognoser viser stigende trafikmængder. Derfor er udfordringen også at skabe en sammenhængende by, hvor borgerne ikke bliver syge og mistrives på grund af sundhedsskadelig støj. Klimaet ændrer sig, og Hvidovre skal tilpasse sig en fremtid med mere nedbør, højere vandstand og mere vildt vejr. At lykkes med klimatilpasningen kræver god planlægning, omtanke og ikke mindst samarbejde mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Det er en stor opgave, men den giver også mulighed for at gentænke byen i en grøn retning.