Hvidovrestrategien 2024

Forside-illustration til Hvidovrestrategien 2024

Med Hvidovrestrategien 2024 sætter Kommunalbestyrelsen retning for, hvordan Hvidovre skal udvikle sig over de kommende år. Hvidovrestrategien udgør samtidig Hvidovre Kommunes planstrategi.

På denne side kan du læse uddrag fra Hvidovrestrategien. Du finder hele strategien i pdf-version her: Hvidovrestrategien (pdf)

Kom og hør om Hvidovrestrategien 2024

Onsdag den 26. marts kl. 16.00-18.30 i Strungesalen, Kulturhus Risbjerggaard

Alle interesserede er velkomne.
Tilmeld dig til arrangementet

Tilmeldingsfristen er den 18. marts. 

Kommunalbestyrelsens vision

Hvidovrestrategien tager udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vision for Hvidovre Kommune. Visionen lyder: DER ER VI I HVIDOVRE

At der er VI i Hvidovre betyder, at vi skal styrke og udvikle Hvidovres identitet som fællesskabets by. Det er et fælles VI på tværs af generationer, fysiske områder og forskellige sektorer. Det er et VI, hvor vi arbejder helheds orienteret til gavn for borgere, foreninger og erhvervsliv.

Vi skal finde løsninger og handle på udfordringer i samarbejde med borgere, foreningsliv og erhvervsliv. Vi skal sammen dyrke det særlige ved Hvidovre som en by, der er en del af det kosmopolitiske Storkøbenhavn og samtidig et lokalsamfund med et trygt og spændende nærmiljø. Vi vil være sammen om at skabe Hvidovre som en attraktiv og tryg by for os, der bor her nu, og for dem, der kommer til.

Syv ambitioner sætter retningen

Det fælles VI er i Hvidovrestrategien foldet ud i tre temaer:

  • Velfærd
  • Fællesskaber
  • Byens udvikling

Fordelt under de tre temaer har Kommunalbestyrelsen valgt i alt syv ambitioner, som sætter den overordnede retning for byens udvikling. De syv ambitioner kan du læse nedenfor.

Vores ambition er at sikre et positivt og støttende miljø for børns trivsel, læring og udvikling Hvidovre skal være en by, hvor det er rart at være barn og ung.

Alle børn og unge skal møde sunde og gode aktiviteter, der kan understøtte deres interesser og potentialer, men også prikke til deres nysgerrighed og udvide deres muligheder.
Vi vil etablere læringsmiljøer som støtter børnenes intellektuelle, sociale, følelsesmæssige og fysiske udvikling. Vi vil skabe trygge og inkluderende fællesskaber, hvor børn føler sig set, hørt og respekteret.

Børn og unge med udfordringer skal tilbydes indsatser, der giver mening for dem Indsatserne skal være tværfaglige og tage afsæt i barnets individuelle behov. Og alle børn skal have mulighed for at indgå i positive fællesskaber.

Udfordring:

Nogle børn og unge har svært ved at trives og udvikle sig positivt i de rammer, de er i. 
Vi skal hele tiden blive bedre til at sætte tidligt og rettidigt ind overfor børn, unge og familier i dalende trivsel. Støtten kan være rettet mod det fællesskab, som barnet er en del af og mod det enkelte barn eller familien og netværket. Den rette balance i blikket på individet og konteksten/omgivelserne er meget vigtig for at skabe de bedst tænkelige udviklingsmuligheder for Hvidovres børn, unge og familier.

Der er for mange udsatte børn og unge, som ikke afslutter 9 klasse med en adgangsgivende eksamen, og for mange unge falder udenfor uddannelse eller beskæftigelse efter folkeskolen. Vores unge skal støttes i, hvad der skal ske efter folkeskolen, så de får den uddannelse eller job, som passer til dem. Det skal ske i et tværfagligt samarbejde, hvor de unge oplever at blive hørt og få støtte til at forfølge egne drømme og mål for uddannelse og arbejde. Vi vil skærpe fokus på, at en stor del af kommunens virksomheder har svært ved at rekruttere faglært arbejdskraft, og at mange unge ikke har tilstrækkelig indsigt i mulighederne ved de erhvervsfaglige uddannelser, så vi hjælper de unge med at se gode alternativer til at vælge gymnasiet. Der er mange gode muligheder for at få en ungdomsuddannelse.

Det er vores ambition, at borgernes ønsker, håb og drømme skal være udgangspunktet for samarbejdet mellem borgeren og de kommunale tilbud.

Vi vil arbejde på måder, der styrker borgernes evner og selvstændighed, fordi vi tror på, at “hjælp til at kunne selv og klare sig selv” giver størst mulig livskvalitet i hverdagen. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med et stærkt fokus på, at den enkelte kan mestre mest muligt i eget liv. Det giver livskvalitet, og derfor skal vi tilbyde rehabiliterende forløb og træning, så flest muligt kan leve et hverdagsliv efter egne ønsker og formåen. Vi støtter, at den enkelte kan bidrage og deltage aktivt i samfundslivet.

Vi har et fokus på, at flere kommer i uddannelse eller beskæftigelse, og at flere kan deltage og tage medansvar i fællesskaber på den måde, det giver mening for den enkelte. Vi arbejder med hverdagsdemokrati og fokus på selvbestemmelse, så borgerens ønsker til eget liv bliver udgangspunktet for vores tilbud. Den enkelte bestemmer selv, hvad der er vigtigst i deres eget liv og skal ses i sammenhæng med egen formåen og evner. Vi arbejder for at målrette vores tilbud og gøre dem mere fleksible, så de passer til individuelle behov og forudsætninger – også når de er sammensatte eller komplekse.

Vi møder den enkelte med respekt, venlighed og høj faglighed. Og vi samarbejder altid med familie og netværk, når borgeren ønsker det.

Udfordring:

Der har gennem en årrække været en stærkt stigende aktivitet og efterspørgsel på velfærdsydelser som følge af ændring i borgerens behov, som er blevet mere omfattende og komplekse. Flere borgere har brug for mere støtte og hjælp.

Der er både flere borgere med behov for støtte og flere borgere med langt mere komplekse behov end tidligere. Dette har mange årsager, hvor en stigning i udredning af borgere med psykisk sårbarhed eller funktionsnedsættelse er en af de væsentligste. En anden væsentlig forklaring er den opgaveflytning af behandling og pleje i forbindelse med sygdom, hvor borgerne udskrives fra sygehus markant tidligere end førhen og med betydeligt mere komplekse behandlingsbehov. Det er væsentligt, at kommunen tilbyder borgerne hjælp, træning og støtte, så borgerne kan opnå eller genvinde et funktionsniveau, som giver mulighed for et aktivt og selvstændigt liv.

Vi sikrer, at alle borgere – uanset baggrund og socioøkonomisk status – har lige adgang til sundhedsmæssige ressourcer og muligheder.

Sundhedstilbud skal være tilgængelige. Hvidovre skal være en by, hvor det sunde valg er det lette valg. Et sundt liv starter hos os selv, i hverdagen og det nære.

Vi understøtter rammer og muligheder som gør, at borgerne kan tage ansvar for egen sundhed. Alle kan være aktive medspillere for egen og andres sundhed.

På tværs af borgere, foreninger, kommune og mange andre aktører tager vi fælles ansvar for at understøtte og skabe gode rammer for sundhed og trivsel.

Et sundt og godt liv får vi især, når vi er aktive sammen. Derfor skal alle have mulighed for at være en del af byens fællesskaber gennem hele livet. Vi er fælles om at styrke fælles aktiviteter, og har fokus på åbne tilbud i og uden for kommunen.

Forebyggelse skal ske tæt på borgeren og i alle livets faser. Fysisk aktivitet er vigtig for børn og voksne, da det forebygger sygdomme og forlænger levealderen, udvikler børns evner og giver os noget at mødes om.

Hvidovre Kommune skal have gode rammer for fysisk aktivitet tæt på den enkelte borger, fx i forhold til let adgang til natur og idræts- og fritidsfaciliteter samt attraktive byrum. Ved at være aktive sammen styrker vi trivsel og livsglæde, mens vi forebygger sygdom og ensomhed.

Udfordring:

Socialt udsattes helbred bliver ofte dårligt i en tidligere alder end hos øvrige borgere. Vi understøtter, at alle borgere modtager en sammenhængende og koordineret indsats, som understøtter deres livskvalitet og trivsel. Nationalt konstateres en generel stigende mistrivsel blandt børn og unge samt udfordringer med et stigende brug af skærme, alkoholkultur og et stigende antal overvægtige. Vi vil sørge for, at de unge involveres i skabelse af attraktive fællesskaber som understøtter både fysisk og mental sundhed.


Vi vil understøtte eksisterende fællesskaber for borgere, foreninger og erhvervsliv, og skabe lige muligheder og rum for udviklingen af nye fællesskaber.

Vi vil sikre mulighederne for trygge fællesskaber for alle borgere.

Aktivitets- og samværstilbuddene skal tilrettelægges ud fra de forskellige målgruppers formåen, evner og ressourcer.  I den sammenhæng skal der også være plads til ad hoc frivilligt engagement som modsætning til mere traditionelt forpligtende frivilligt arbejde.

Hvidovres fysiske indretning og byrum har stor indflydelse på borgernes mentale og fysiske sundhed og dermed borgernes muligheder for at deltage i fællesskaber.

Hvidovre er en by, der fortsat skal føles tryg og sikker, og dette hensyn skal varetages i den fremtidige planlægning og udvikling af byens rum.

Udfordring:

Aktivt medborgerskab har store potentialer, men det kan være vanskeligt at tiltrække og fastholde frivillige, særligt unge frivillige. En positiv udvikling på området fordrer, at der ses på opgaven med nye øjne.

Hvidovre er rent geografisk ikke en stor kommune, og set i afstand er der ikke langt mellem den nordlige og sydlige del. Derfor er hele Hvidovre til for alle borgere. Byen er kendetegnet ved at have mange gode muligheder for fællesskabende aktiviteter indenfor en overskuelig afstand. Man er som borger knyttet til sit lokale område, men har let adgang til at benytte mulighederne indenfor hele bygrænsen.

Vi vil sammen med virksomhederne indfri potentialet af Hvidovres særlige rammer for en grøn, udbytterig erhvervsudvikling med lokal forankring og internationale perspektiver.

I Hvidovre er der adgang til et stort, veluddannet arbejdsmarked, nærhed til stærke forskningsinstitutioner, første klasses opkobling til infrastruktur og ikke mindst det unikke erhvervsområde Avedøre Holme. Det giver grobund for store ambitioner.

På det nære plan ønsker vi en tæt sammenhæng mellem erhverv og uddannelse, særligt i forhold til erhvervsuddannelserne og praktikpladser.

På det mere overordnede plan vil vi fortsætte engagementet for at gøre Avedøre Holme til Danmarks grønneste erhvervsområde. Vi vil gerne fortsætte udviklingen af den måde, vi samarbejder på, og invitere til et aktivt og ansvarligt fællesskab med kommunens virksomheder.

Virksomheder og kommunen har forskellige styrker og kompetencer. Vi vil gerne bringe vores i spil med henblik på at understøtte virksomhedernes grønne omstilling og samarbejdet mellem virksomhederne.

Udfordring:

Byen er vokset frem sammen med erhvervslivet. Fra landbrug og gartneri over industri til et bredt udvalg af virksomheder fordelt på mange størrelser og brancher. De seneste år er det blevet tydeligere, at parløbet mellem by og erhvervsliv er kommet under pres, fordi flere erhvervsområder, som har huset de mindre og mellemstore virksomheder er omdannet, eller planlægges omdannet til blandet bolig- og erhvervsområde. Det er en udvikling, som sker flere steder i hovedstadsområdet. Vi ønsker at udvikle byen uden at fortrænge virksomheder, serviceerhverv og arbejdspladser fra kommunen. Mange af disse virksomheder engagerer sig lokalt, tager et lokalt socialt ansvar og skaber både praktikpladser og lokale job.

Partnerskaber og symbioser giver rigtig god mening for virksomheder på Avedøre Holme – og er et skridt på vejen mod en status som Danmarks grønneste erhvervsområde. Der er et stort potentiale i at sikre et større symbiose samarbejde på Avedøre Holme. Virksomhederne er visionære og er allerede i gang med at udvikle egne projekter, og sammen kan vi skabe store grønne forandringer.

Hvidovre er vokset ud af forstaden og ind i storbyen. Det betyder, at der er et stadigt større pres for at indpasse nye boliger, erhvervsliv, trafik, natur, offentlige institutioner og byrum på et begrænset areal, der i forvejen er fuldt udbygget. Oven i dette står verden, og dermed Hvidovre, midt i en klima- og biodiversitetskrise.

Vi vil skabe en grøn by for fremtiden, der imødekommer de udfordringer, som klima- og biodiversitetskrisen bringer. Det kræver plads og nye vaner, og det er nødvendigt, at planlægningen af byen prioriteres anderledes end hidtil. Der skal være mere plads til naturen og det bæredygtige bysamfund. Der skal skabes plads til bæredygtige transportformer og bynatur, hvilket kalder på prioriteringer i forhold til den plads, som forsyningsnet, veje og parkeringsanlæg optager.

Ambitionen om den grønne by dækker også ambitionen om at nedbringe udledning af drivhusgasser. Her er byggesektoren en væsentlig spiller, og Hvidovre skal være ambitiøs, når vi forholder os til valget mellem nybyggeri, bygningsrenovering, fortætning og multianvendelse af kommunens bygninger. Det samme gælder genbrug af byggematerialer.

Når vi i byplanlægningen giver naturen mere plads i byens rum, vil vi samtidig skabe en tryg og attraktiv ramme for borgernes udfoldelse og aktive byliv. Hvidovre ligger så tæt på hovedstaden, og samtidig så tæt på naturen og havet, at der er et stort potentiale for at tiltrække og fastholde både borgere og virksomheder.

Hvidovre skal rumme flere boliger, så flere borgere har mulighed for at blive i byen, selv om deres boligbehov ændres, ligesom der skal være plads til nye borgere.

Udfordring:

Hvidovre bærer fysisk præg af at være en forstad. De geografiske strukturer med store vejarealer og spredt bebyggelse passer mindre godt til fremtidens behov og den grønne by, vi ønsker at skabe.

Hvidovre er fuldt udbygget, men langtfra færdigudviklet. Arealerne er sparsomme, men behovene større end nogensinde. Det vil sige, at enhver udvikling af byen er en prioriteringsøvelse, hvor vi både skal finde plads til bebyggelse, byrum og infrastruktur. Efter 2 verdenskrig i 1950’erne oplevede Hvidovre en massiv ekspansion, hvor planlægningen skete med privatbilismen i centrum. Det betyder, at en stor del af arealerne i Hvidovre i dag benyttes til veje og parkering.

Hvis Hvidovre skal blive en grønnere by, er det nødvendigt, at forskellige prioriteringer vendes på hovedet. Når vi vælger at sætte bilen i anden eller tredje række, giver det plads til byrum, som har mennesket og naturen i centrum Hvidovre er belastet af to gennemskærende motorveje, hvilket udsætter borgerne for sundhedsskadelig støj og klimabelastende udledninger.

Prognoser viser stigende trafikmængder. Derfor er udfordringen også at skabe en sammenhængende by, hvor borgerne ikke bliver syge og mistrives på grund af sundhedsskadelig støj. Klimaet ændrer sig, og Hvidovre skal tilpasse sig en fremtid med mere nedbør, højere vandstand og mere vildt vejr. At lykkes med klimatilpasningen kræver god planlægning, omtanke og ikke mindst samarbejde mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Det er en stor opgave, men den giver også mulighed for at gentænke byen i en grøn retning.

Hvidovre er fortsat en populær kommune, som mange ønsker at flytte til og blive boende i. Vi oplever derfor en stigende interesse fra investorer. Derfor skal kommunen, investorer, grundejere, boligforeninger og borgere være sammen om at forme fremtidens Hvidovre.

Vi vil understøtte en mangfoldig by, hvor vi samarbejder målrettet og strategisk for, at Hvidovre fortsat skal være en by, hvor alle befolkningsgrupper er repræsenteret. En forudsætning herfor er, at det skal være let og attraktivt at finde en bolig i byen, der passer til diversitet i livsfase, alder, økonomi osv. Det betyder også, at boligudbuddet skal spænde bredt; fra små og billige lejeboliger til store og attraktive, moderne lejligheder og parcelhuse. Fra bofællesskaber til børnefamilievillaer.

Det er også afgørende med et bæredygtigt forhold mellem forskellige ejerformer som leje-, andels-, almennyttige og private boliger. En balanceret boligudvikling er afgørende for, at Hvidovre fortsat har råd til velfærd, uddannelse og fællesskaber. For at opnå dette, arbejder vi for: Boligsammensætningen, hvor mangfoldigheden og boligtyperne skal understøtte en bæredygtig økonomi, så der opstår en balanceret udvikling af byen.
Kommunen ønsker et tættere samarbejde med de almene boligselskaber om modernisering af de almene boliger, så disse boliger også i fremtiden er attraktive for alle.
En levende og mangfoldig by kræver mange forskellige funktioner, hvor byens funktioner i højere grad skal blandes

Udfordring:

Det ses ofte som en god forretning for både investorer og kommunen af bygge boliger. Men en ensidig opmærksomhed på indtægterne ved boligudbygning risikerer at skabe en usammenhængende og skæv by. Det er derfor vigtigt, at fordelingen af den samlede bygningsmasse i Hvidovre tages i betragtning, hver gang en del af byen udvikles.