Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til Lokalplan 345 for et område ved Gammel Køge Landevej og Catherine Boothsvej i offentlig høring fra den 5. november til den 3. december 2024.
Lokalplanen skal først og fremmest muliggøre opførelsen af en mindre etagebebyggelse med ca. 14 boliger på Gammel Køge Landevej 290. Lokalplanen skal desuden skabe et nyt og opdateret plangrundlag for de andre ejendomme i nærområdet. Bl.a. sætter den bestemmelser for to bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige.
Alle interesserede er velkomne til borgermødet den 19. november kl. 17-19 i Kulturhus Risbjerggaard. Her vil forslaget til lokalplanen blive præsenteret, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Hvis du vil se forslaget til lokalplanen og sende et høringssvar, kan du se mere her:
Du kan også gå på biblioteket for at læse høringsmaterialet i papirudgave.