Kultur- og fritidspolitik i høring

19-12-2024

En ny kultur- og fritidspolitik, der sætter retningen for, hvordan kultur og fritid skal prioriteres, og hvad der fra politisk side lægges vægt på i de kommende år, er i høring frem til den 23. januar 2025.

Temaerne i kultur- og fritidspolitikken er frivillige, faciliteter, inklusion af udvalgte målgrupper •og samarbejde på tværs. Temaerne tager udgangspunkt i de aktuelle udfordringer på området, defineret af Kultur- og Fritidsudvalget og af borgerne på ’Deltag Hvidovre’. Politikken taler desuden ind i værdierne i den Hvidovrestrategi, der netop er blevet vedtaget – og som har fællesskab som et overordnet pejlemærke.

Du kan læse udkastet til ny kultur- og fritidspolitik på høringsportalen, hvor du også kan indsende dit høringssvar indtil den 23. januar 2025.
Offentlig høring af udkast til kultur- og fritidspolitik

Når høringen er afsluttet, bliver høringssvar og politik behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget og endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen.