Borgermøde om Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362

17-12-2024

Tirsdag den 14. januar kl. 17-19
Frihedens Idrætscenter, Teatersalen, Hvidovrevej 446

Luftfoto af område ved Hvidovrevej og Gammel Køge Landevej

Kommunalbestyrelsen har den 26. november 2024 besluttet at sende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362 i høring. Der er mulighed for at komme med høringssvar frem til den 30. januar 2025.
Den 14. januar kl. 17–19 er der borgermøde om forslaget til lokalplanen. Mødet foregår i Frihedens Idrætscenter, Teatersalen, Hvidovrevej 446, og alle interesserede er velkomne.
Formålet med et nyt kommuneplantillæg og lokalplan er at gøre det muligt at udvikle centerområdet ved Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge landevej 362. 
Formålet med lokalplanen er at danne et blandet byområde, hvor der kan opføres og indrettes ca. 193 nye etageboliger, dagligvare- og udvalgsvarebutikker og en café tæt på Friheden Station. I lokalplansforslaget fastsættes en bebyggelsesprocent på maksimalt 247. Byggemulighederne rummer ca. 15.200 m² etageareal til boliger og ca. 1500 m² til butikker og café. Kommuneplantillægget skal give mulighed for at øge det maksimale etageantal fra tre til seks etager i afgrænsningen mod ejendommene på Ajax Alle 3 og Gammel Køge Landevej 370A.

Se mere her: