Start juletiden i Kulturhus Risbjerggaard, Kometen og Hovedbiblioteket den 27. november.
Traditionen tro træder børn og voksne i Hvidovre sammen ind i juletiden den 1. søndag i advent med juletræstænding og julehygge i bymidten ved rådhuset. I år er det dog for første gang det nye Kulturhus Risbjerggaard, der er centrum for julehygge og aktiviteter, og derfor vil rådhuset ikke holde åbent.
Program for dagen:
Kl. 10-16: Julehygge på Hovedbiblioteket (Gratis)
Julemusik og juleklip.
Hent et hjerte med et gave-ønske fra et udsat barn eller ung ved Ønsketræet.
Kl. 13-15 juleværksted med Karen Marie Dehn. Lav fx søde små julelandskaber med snemænd, fine engle og andet finurligt ophæng.
Kl. 13-17.30: Jul i Kulturhus Risbjerggaard (Gratis entré)
Kl. 13-16.15 Lav juleklip med Billedskolen (Lokale: Strungesalen)
Kl. 13-16.15 Juledekoration-værksted (Lokale: Strungesalen)
Kl. 13-16.15 Småkageværksted (Lokale: Pedersen Dan)
Kl. 13-16.15 Honningkageværksted (Lokale: Orangeriet)
Kl. 13-16 Disneys Julebio for de små (Lokale: Bertel v. Teater Vestvolden)
Kl. 13-17.30 Salg af æbleskiver og andet godt (Udenfor)
Kl. 14-15 Teater Vestvoldens familieshow (Lokale: Frida v. Teater Vestvolden) - billetter skal købes.
Kl. 15-16.15 Juleswing (Lokale: Strungesalen)
Kl. 15.30-16.15 Mød julemanden (Lokale: Frida v. Teater Vestvolden)
Kl. 16.30 Julelysene tændes udenfor
Kl. 16.45-17.30 Mød julemanden (Lokale: Frida v. Teater Vestvolden)
KL. 13-18: Foreningernes Julemarked i Kometen (Gratis entré)
Vil du være med i bankospil fra kl. 12, skal du købe en billet ved at ringe til: 36 77 46 77.
Juleboder, arbejdende værksteder og lidt godt at drikke og spise.
Foreningernes Julemarked er også åbent fredag den 25. november kl. 10-17 og lørdag den 26. november kl. 10-15.
Julelysene og det store juletræ ved rådhuset bliver tændt kl. 16.30.
På Hvidovre Torv bliver juletræet tændt kl. 16.50.