Valg til Det Grønne Råd udskydes til januar

30-11-2021

Det Grønne Råd besluttede på deres møde den 25. november at udskyde valget af, hvem der skal besætte pladserne i rådet for perioden 2022-2025.

Valgmødet, der skulle have været afholdt den 2. december, bliver i stedet afholdt torsdag d. 13. januar 2022 kl. 17-18. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt mødes skal gennemføres fysisk eller digitalt.

Beslutningen er truffet af hensyn til deltagerne set i lyset af den nuværende ­coronasituation.

Det Grønne Råd skal på valgmødet vælge fire repræsentanter/suppleanter for grundejerforeningerne i Hvidovre samt fire repræsentanter/suppleanter for de almene boligselskaber i Hvidovre. Du kan læse mere om rådet på hvidovre.dk under Politik -> Råd, nævn og bestyrelser.

 
Senest opdateret 30-11-2021