Tilskud til drift af egne og lejede lokaler (privatejede)

Her kan du få informationer og vide mere om kriterier vedr. tilskud til drift af egne og lejede lokaler (privatejede).

Foreninger med egne eller lejede lokaler kan søge tilskud til driftsudgifter. Tilskuddet udgør max. 72 % af driftsudgifter. Hvis mere end 10 % af foreningens aktive medlemmer er over 25 år nedsættes driftstilskuddet forholdsmæssigt. Ledere og instruktører over 25 år medtælles ikke.

Ansøgning om tilskud til lokaler som foreningen ejer eller lejer samt til korte lejemål (weekendture, træningslejre m.v.), skal ske på hvert sit ansøgningsskema. Dette fås i Center for Kultur og Fritid.

Der ydes tilskud til:

  • Privatejede driftsudgifter til idrætshaller og andre haller, samt andre lokaler og lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til brug for aktiviteter for børn og unge under 25 år samt til ledere og instruktører over 25 år.
  • Lokaler og lejrpladser inden for landets grænser eller i Sydslesvig og til enkeltstående private lejemål i Sydsverige (Skåne, Halland og Blekinge)

Egne lokaler, herunder haller samt lejrpladser:

  • Renter af prioritetsgæld
  • Skatter, afgifter og forsikringer vedr. ejendommen
  • Udgifter til almindelig vedligeholdelse
  • Opvarmning
  • Belysning
  • Rengøring
  • Evt. fornødent tilsyn

Lejede lokaler, herunder haller samt lejrpladser:

  • Det aftalte lejebeløb
  • Afholdte udgifter til alm. vedligeholdelse iflg. Lejekontrakten
  • Opvarmning
  • Belysning
  • Rengøring
  • Fornødent tilsyn

Hvis foreningens driftsudgifter er større end faktiske aktivitetstimer, ydes tilskuddet pr. aktivitetstime pr. lokale, og kan maksimalt udgøre 72 % af følgende takster:

  • Haller (ekskl. ridehaller): 279,03 kr.
  • Andre lokaler (inkl. ridehaller): 139,24 kr.

Kan foreningen ikke opgøre lokaleforbruget til aktiviteter for børn og unge særskilt, beregnes lokaletilskuddet på baggrund af medlems-/deltager-sammensætningen i foreningen som helhed (se eksempel på tilskudsberegning længere nede).

Eventuelle leje- eller fremlejeindtægter fratrækkes, inden beregning af lokaletilskuddet.

Der ydes ikke tilskud til:

  • Udendørs arealer
  • Båd- bøje- og havnepladser samt campingpladser

Kommunalbestyrelsen har endvidere besluttet, at:

  • Der ikke ydes tilskud til leje af kanoer samtidig med leje af hytter eller lignende
  • Tilskudsgrundlaget for foreningerne fradrages ikke eventuelle reklameindtægter inden tilskudsberegning
  • Foreninger der ønsker forbedringer og nyanskaffelser fremsender begrundet ansøgning herom med angivelse af overslagspris sammen med ansøgningen for 2021
  • Tilskuddet udgør 72 % af 2/3 af udgiften
  • Der ikke ydes tilskud til småanskaffelser og vedligeholdelse af inventar
  • Der ikke ydes tilskud til vedligeholdelse af billardborde
  • Der gives dispensation for leje af offentlige skøjtehaller til isklubber, dog kun i perioder, hvor kommunens eget isstadion har lukket
  • Der ydes kun tilskud til to årlige kurser i ishaller, og det er en forudsætning, at der er deltagere fra flere foreninger. Kurset skal være arrangeret af forbund, organisationer eller lignende.

For at komme i betragtning til at modtage lokaletilskud, skal lejekontrakt godkendes af Center for Kultur og Fritid.

Opgørelse af aktivitetstimer:
Aktivitetstimer opgøres for hvert enkelt lokale og noteres på et særligt skema udarbejdet af Center for Kultur og Fritid.

  • Organiserede og planlagte aktiviteter i henhold til foreningens formålsparagraf kan medregnes i aktivitetstimerne, herunder foreningens primære aktivitet
  • Bestyrelsesmøder
  • Forældremøder
  • Instruktør-, træner- og ledermøder
  • Fester for foreningens medlemmer (fx. julefest, afslutningsfest)
  • Generalforsamlinger, planlægningsmøder, arrangementer
  • Klubaftener for børn og unge
  • Lejre af kortere og længere varighed, hvortil der er knyttet aktiviteter for børn og unge under 25 år

Antal deltagere:
Antallet af deltagere ved benyttelse af lokaler opgøres i 3 kategorier:

  • Under 25 år
  • 25 år og derover
  • Aktive ledere og instruktører over 24 år

Obs: ”ledere/instruktører defineres som personer, der har et permanent, ledende ansvar over for andre medlemmer af samme forening. De permanente ledelsesopgaver skal strække sig ud over det styrende engagement i den praktiske udførelse af foreningsaktiviteterne, og også indebærer undervisning af andre i bestemte færdigheder før, under og efter aktiviteterne. Ledere/instruktører skal desuden være i besiddelse af en instruktør-/lederuddannelse i relation til den pågældende aktivitetstype.”

Der er ansøgningsfrist den 1. oktober 2023.

 

Udbetaling:

Tilskud udbetales i 2 rater:

  • 1. rate den 20. april 2024
  • 2. rate den 20. september 2024

Regnskab skal aflægges på fortrykt regnskabsskema. Dette kan hentes ved at sende mail til: forening@hvidovre.dk. Skemaet sendes til foreninger, der har modtaget tilskud i det pågældende regnskabsår.

I forbindelse med regnskabet skal der fremsendes dokumentation for de faktisk afholdte driftsudgifter, hvortil der er søgt om tilskud.

  • Antallet af aktivitetstimer i egne og lejede lokaler skal oplyses på skemaet. Disse opgøres hver for sig for permanente eje-/lejeforhold og korte lejemål
  • Opgørelserne udarbejdes særskilt for idrætshaller og for øvrige lokaler.

Tidsfrister for regnskabsaflæggelse (afregning):
Tilskud til ”korte lejemål”, lokaler og lejrpladser:

  • Senest den 2. januar 2024 kl. 12.00.

Tilskud til ”permanente lejemål”, drift af egne og lejede lokaler:

  • Senest den 31. marts 2024 kl. 12.00.

Hvis fristen ikke overholdes, kan der stilles krav om tilbagebetaling af tilskuddet.


Eksempler på tilskudsberegning

Eksempel 1:
En forening har 101 medlemmer, hvoraf 44 (43,56 %) er under 25 år og 57 (56,44 %) er over 25 år.

Foreningen har budgetteret således:

Husleje 85.000 kr.
Varme/El 10.000 kr.
Vedligeholdelse 7.000 kr.
Skatter, afgifter og forsikringer 3.000 kr.
Rengøring, opsyn m.v. 5.000 kr.
Forventet driftsudgifter 110.000 kr.

Udgangspunktet for tilskudsberegningerne er gældende regler i Folkeoplysningsloven samt kommunalbestyrelsens beslutninger.

Beregningen ser ud som følger:
Tilskud 72 % af 110.000 kr. = 79.200 kr.
Reduktion for medl. over 25 år (56.44 %) = 44.700 kr.
Lokaletilskud for 2021 udgør: 79.200 kr. – 44.700 kr. = 34.500 kr.

Eksempel 2: En forening har 101 medlemmer, hvoraf 91 (90,1 %) er under 25 år og 10 (9,9 %) er over 25 år.

Lokaletilskud for 2024 udgør 72 % af 110.000 kr. = 79.200 kr.

(Der vil ikke blive fortaget reduktion for medlemmer over 25 år, da disse ikke overstiger 10 % af det samlede medlemsantal).

Center for Kultur og fritid

Hvidovrevej 280
2650 Hvidovre

forening@hvidovre.dk

Tlf.: 36393220

Telefonisk henvendelse

Mandag kl. 9.00 - 14.30
Tirsdag kl. 9.00 - 14.30
Onsdag kl. 9.00 - 14.30
Torsdag kl. 13.00 - 17.30
Fredag kl. 9.00 - 13.30

Personlig henvendelse

Mandag kl. 10.00 - 14.30
Tirsdag kl. 10.00 - 14.30
Onsdag kl. 10.00 - 14.30
Torsdag kl. 13.00 - 17.30
Fredag kl. 10.00 - 13.30