Folkeoplysende foreninger kan søge tilskud til udvikling af eksisterende aktiviteter og til oprettelse af nye idræts- og fritidstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse.
Ansøger samt aktivitetssted skal høre hjemme i en kommune, der er tilsluttet Handicapidræts- og fritidspuljen. Aktiviteten skal være rettet mod særligt ressourcekrævende grupper af børn og unge under 25 år med funktionsnedsættelse.
Kommunerne forventer at projekter, der får tilskud, bliver forankret i foreningen efter endt projektperiode. Derfor er det en idé at have drøftet ansøgningen med den lokale fritids- og idrætskonsulent, så forankring af aktiviteten kan ske efter projektperiodens udløb.
Ansøgning om tilskud fra Handicapidræts- og fritidspuljen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
- Foreningens navn og cvr.nr. samt navn, mailadresse og tlf.nr. på kontaktpersonen
- Startdato for aktiviteten/projektet
- En beskrivelse af mål, formål, målgruppe og forventet deltagerantal
- En beskrivelse af hvordan I tiltrækker målgruppen
- Budget med specificerede indtægter og udgifter samt foreningens eventuelle egenfinansiering
- Beløb der søges om
- En beskrivelse af hvordan aktiviteten tænkes videreført efter ophør af støtte fra puljen
- Navn på den medarbejder i hjemkommunen, I har drøftet aktiviteten/projektet med
Ansøgning om tilskud fra Handicapidræts- og fritidspuljen sendes til Handicapidraet@hvidovre.dk
Som modtager af tilskud forpligter du/I jer til at oplyse i jeres PR-materiale for aktiviteten/projektet, at der er modtaget støtte fra Handicapidræts- og fritidspuljen.