Folkeoplysende foreninger har bl.a. mulighed for at låne kommunale faciliteter og lokaler, og foreningerne kan søge en række tilskud og puljer til forskellige formål.
Krav til foreningen
- Foreningen skal have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten.
- Foreningen skal have en bestyrelse.
- Foreningen skal være demokratisk opbygget.
- Foreningen skal bygge på et aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer.
- Foreningen skal være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål.
- Foreningen skal være hjemmehørende i Hvidovre Kommune samt lokalt tilknyttet.
- Foreningen skal have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.
- Foreningen må ikke oprettes eller drives kommercielt, og overskud må ikke tilfalde enkeltpersoner.
Yderligere krav
Bestyrelsen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelse af bevilliget tilskud, brugen af anviste lokaler samt at regnskab og dokumentation for virksomheden sker efter de givne retningslinjer.
Krav til trænere/ledere: Der skal være indhentet børneattest.
Disse krav skal være opfyldt og vil være udgangspunktet for enhver foreningsgodkendelse.