Har du husket at rottesikre din hævede terrasse og småbygninger?

November |

Rotter bygger reder på tørre steder, og derfor elsker de vores overdækkede arealer. Især under hævede terrasser oplever vi ofte problemer, da rotter uforstyrret kan leve derunder. Desuden oplever vi ofte problemer med rotter i forbindelse med f.eks. skure, legehuse m.m. – kort sagt steder, der ikke har et støbt fundament.

Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan sikre hævede terrasser og småbygninger. Dette kan gøres simpelt, og så koster det ikke alverden. Du kan læse mere om rottesikring på hvidovre.dk/rotter.

Som borger skal du huske at melde det til kommunen, når du ser en rotte eller tegn på rotter. Som grundejer har du også pligt til at renholde og selv afholde udgifterne til at rottesikre din ejendom.

Til gengæld er det kommunens pligt at bekæmpe rotterne, og da det allerede er betalt over ejendomsskatten, vil du ikke få en regning for bekæmpelsen.

Du kan anmelde rotter på borger.dk eller på hvidovre.dk/rotter.

Læs mere om rotter og hvordan du sikrer mod rotter hos Miljøstyrelsen på www.mst.dk og hvidovre.dk/rotter.