Rundkørsel lukkes delvist

Marts |

(Opdateret med ny dato for igangsættelse)

Fra fredag den 8. april kl. 21.00 bliver dele af rundkørslen på Stamholmen på Avedøre Holme afspærret. Den nordligste del af Industriholmen bliver også afspærret.

Der skal skiftes ventiler på VEKS' fjernvarmeledning, og derfor skal der graves tre steder i rundkørslen ved Industriholmen – hullerne graves i både svingbanerne og selve rundkørslen.

Arbejdet på Avedøre Holme forventes færdigt den 6. maj.

Entreprenøren har søgt om udvidet arbejdstid samt lov til at arbejde i weekender og påske for at få arbejdet færdigt hurtigst muligt. Arbejdet er del af en større udskiftning på hele fjernvarmenettet for at følge med et stort stigende forbrug.

Se detaljeret kort over afspærringer og omkørsler her.