Hvidovre set fra oven

I mere end 50 år er Hvidovre blevet fotograferet fra oven. De mange års luftfotos er vigtig dokumentation om tidligere tider og er med til at give et indblik i udviklingen af Hvidovre.

Prøv løsningen ved at indtaste din adresse eller ved at zoome ind i et område i kortet. Vælg hvilke luftfotos du gerne vil se og gå på opdagelse i fortidens og nutidens Hvidovre set fra oven.

Se forskellen på kortet

Luk alle
Åbn alle

Ud for nogle årgange står skrevet flyfoto, mens der ud for andre står skrevet ortofoto. Men hvad er forskellen? Ortofotos er flyfotos, som er ”rettet op”, så de er målfaste. Det vil sige, at billedet har ens størrelsesforhold overalt. Dermed kan man måle afstande, akkurat som man kan i et landkort med et fast målestoksforhold. Dog gælder det kun for genstande på terræn. Dvs. det gælder ikke for bygninger og hække med mere, der hæver sig over terræn.