Holmestafetten er et stafetløb på 3,75 km for Hvidovres virksomheder og kommunale institutioner. Her er plads til, at alle kan gennemføre – du behøver ikke at være en tiptop løber for at være med. Stafetten er både for løbere og dem, der ønsker at gå ruten rundt – og der er også masser af plads til entusiastiske tilskuere i start- og målområdet.
Arrangementet er meget mere end motion. Det er en festlig eftermiddag i kammeratskabets tegn med mad, musik og hygge med gode kolleger. Stafetten har udviklet sig til en populær tradition blandt Hvidovres virksomheder – både hos dem, der stiller med deltagere, og hos dem, der støtter med præmier og udstyr.
Holmestafetten blev stablet på benene for første gang i 2003 og har siden været en årlig tilbagevendende begivenhed. Løbet arrangeres i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune, Hvidovre Atletik & Motion og TEC. Flere lokale virksomheder er sponsorer. Hvidovre Atletik & Motion står for den praktiske løbsafvikling.
På Holmestafettens facebook-side kan du holde dig opdateret om løbet:
Ved tilmelding kan tilkøbes forplejning. Menuen byder på valgfri sandwich fra det lokale mikrobageri R-Rakery. Det koster 60 kroner per sandwich og der kan vælges mellem tre forskellige sandwichs i grovbrød:
'
Flere lokale virksomheder er gavesponsorer, og har I mulighed for at bidrage med gevinster, hører vi gerne fra jer.