Erhvervs- og vækststrategi 2020-2023

Erhvervs- og vækststrategien ”Et fremtidssikret erhvervsliv i en stærk erhvervskommune” viser vejen for de næste fire års erhvervsudvikling i Hvidovre Kommune.

Strategien er blevet til i tæt samarbejde med Hvidovres erhvervsliv med input fra Erhvervskontaktudvalget. I strategien fortsætter vi med at skabe gode rammer og vilkår for lokale virksomheder, og der sættes samtidig øget fokus på bæredygtig vækst, grøn omstilling og digitalisering.

Med strategien ønsker Hvidovre Kommune at understøtte store som små virksomheder og yde en god, kvalificeret og professionel service til de lokale virksomheder.

Strategien indeholder tre indsatsområder: Fremtidens erhvervsområder, Arbejdskraft til vækst og Professional lokal erhvervsservice.

 
 

I 2023 er målene for indsatsen:

  • Flere af kommunens unge vælger en erhvervsuddannelse
  • Endnu flere virksomheder oplever, de kan rekruttere arbejdskraft gennem Jobcenter Hvidovre
  • Der er i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden etableret kontakt og samarbejdsrelationer mellem studerende og lokale virksomheder
  • Virksomheder ved, hvor de skal søge hjælp til kompetenceudvikling til medarbejdere
  • Virksomheder har fået kendskab til muligheder for at få hjælp til at tiltrække udenlandsk specialiseret arbejdskraft
 
 

I Hvidovre Kommune ønsker vi en helhedsorienteret sagsbehandling med udgangspunkt i den enkelte virksomhed.

I 2023 er målene for indsatsen:

  • Virksomheder oplever en forbedret helhedsorienteret professionel service i mødet med kommunen
  • Erhvervshus Hovedstaden udbyder rådgivning og tilbud, som matcher virksomhedernes behov
  • Lokale virksomheder oplever en endnu bedre dialog med kommunen
  • Flere lokale virksomheder udnytter det samarbejde og den bistand, kommunen og dens samarbejdspartnere kan tilbyde for at fremme den grønne omstilling
  • Det er undersøgt, hvordan kunst og kultur kan medvirke til at skabe merværdi for både virksomheder og kommunen