Hvidovre Kommune samarbejder med Erhvervshus Hovedstaden om en række muligheder for dig, som vil starte virksomhed. Du kan ganske gratis deltage i workshops, og få værktøjer og viden til, hvordan du kommer godt fra start.
På workshoppen Iværksætterintro får du en basis introduktion og gode værktøjer til at arbejde med de væsentligste spørgsmål og udfordringer, som møder en iværksætter.
Har du grundlæggende spørgsmål om start af virksomhed, som fx virksomhedsform, moms, prisfastsættelse mm., kan du bruge virksomhedsguiden.dk for at få indledende inspiration, værktøjer og overblik.
Iværksætterdanmark tilbyder målrettede workshopforløb med viden og værktøjer til vejen fra god idé til god forretning – helt lokalt, landet rundt.