Holmestafetten 2025

Holmestafetten 2025 afholdes tirsdag den 13. maj med start klokken 17:00.

Tilmeldingsfrist er fredag den 2. maj.

Holmestafetten er et stafetløb på 3,75 km for Hvidovres virksomheder og kommunale institutioner. Her er plads til, at alle kan gennemføre – du behøver ikke at være en tiptop løber for at være med. Stafetten er både for løbere og dem, der ønsker at gå ruten rundt – og der er også masser af plads til entusiastiske tilskuere i start- og målområdet.

Arrangementet er meget mere end motion. Det er en festlig eftermiddag i kammeratskabets tegn med mad, musik og hygge med gode kolleger. Stafetten har udviklet sig til en populær tradition blandt Hvidovres virksomheder – både hos dem, der stiller med deltagere, og hos dem, der støtter med præmier og udstyr.

Holmestafetten blev stablet på benene for første gang i 2003 og har siden været en årlig tilbagevendende begivenhed. Løbet arrangeres i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune, Hvidovre Atletik & Motion og TEC. Flere lokale virksomheder er sponsorer. Hvidovre Atletik & Motion står for den praktiske løbsafvikling.

Prisen for deltagelse er i 2025: 225 kroner per løbehold á tre personer / 70 kroner per gående deltager.

I år kan du vælge følgende forplejning:

  • Sandwich per person fra det lokale mikrobageri R-Bakery til 65 kroner inklusiv en müslibar.

Forplejningen skal tilvælges ved tilmelding.

I Hvidovre er der en masse spændende fødevarevirksomheder. I den sammenhæng kan du til Holmestafetten smage på Hvidovre, da al forplejning leveres af lokale virksomheder:

  • Lækre sandwiches fra det lokale mikrobageri R-Bakery. Disse vælges og købes i forbindelse med tilmelding.
  • Gratis kokostoppe fra Scandic Hvidovre.
  • Gratis baristakaffe og te fra Kontra Coffee.
  • En gratis vand fra Føtex.
  • Vand, sodavand og øl kan købes hos Hvidovre Volleyball Klub på dagen.
  • Is fra Kastberg Gourmet-Is kan købes hos Familiens Ishus på dagen.

Sandwich tilvælges per person. Man kan vælge mellem henholdsvis fire forskellige varianter:

  1. Sandwich med kylling, bacon, flødeost, salat, rodfrugt, semidried tomater og karry dressing.
  2. Sandwich med tunsalat, flødeost, pesto, tomat, agurk, rødløg og salat.
  3. Sandwich med avocado, flødeost, mozzarella, pesto, grillet aubergine, rødløg, agurk og salat.
  4. Vegansk sandwich med avocado. Bliver så lig ovenstående "Sandwich med avocado" som muligt, blot i vegansk version.

Sandwich fra det lokale mikrobageri R-Bakery koster 65 kroner per person og er inklusiv en müslibar.

Holmestafetten 2025 byder på:

  • Fælles opvarmning inden løbet med Hvidovre Kommunes Sundhedscenter.
  • Løbspræmier til 1., 2. og 3. hold i hver gruppe (herre-, dame- og mixhold).
  • Lodtrækningspræmier fra lokale virksomheder til løbere og gående.
  • Forskellige behandlinger fra Fysioterapi & Motion.
  • Konditest fra NAYA.
  • Prøv TECs go-kartbane og kør om kap med dine kollegaer.
  • Stemningsmusik i start- og målområdet.

Kunne I, i virksomheden, have lyst til at lave Holmestafetten t-shirts, er dette i år en mulighed! 

Vejledende priser:

  • Standard t-shirt i vilkårlig farve: 41 kroner
  • Hvidt eller sort Holmestafetten logo - dette afhængig af t-shirtens farve: 20 kroner
  • Virksomhedslogo i en vilkårlig farve: 15 kroner
  • Opstartstryk for enten sort eller hvidt Holmestafet logo: 1 x 150 kroner
  • Opstartstryk for virksomhedslogo: 1 x 150 kroner

Kontakt Jens Færge fra Ferry Sport på jens@ferrysport.dk eller 4044 8554 ved interesse.

Der er sidste frist for bestilling af t-shirts den 24. april 2025.

Nedenstående illustration er et eksempel på, hvordan en eventuel t-shirt kan se ud:

 

Bliv løbssponsor for Holmestafetten og få synlighed samt rabat, hvis I er mange deltagere.

En løbssponsorpakke koster 5000 kroner og indeholder deltagelse for op til 24 personer (inklusiv løb/gang) + sandwich-pakke til op til 24 deltagere.

om præmiesponsor vil jeres sponsorgaver indgå som lodtrækningspræmier til Holmestafetten. Derudover vil jeres logo komme på vores hjemmeside, på en sponsorvæg, på en Powerpoint-præsentation på dagen samt på LinkedIn og i en annonce i Hvidovre Avis. Ydermere vil jeres firmanavn blive nævnt i start/målområdet på dagen.

Hvis I ønsker at blive løbssponsor eller at vide mere så kontakt Hvidovre Atletik på martin.roald-arboel@mail.dk.

1000 TAK til alle sponsor- og samarbejdspartnere i 2025:

Holmestafetten

Louise Bang-Berthelsen

Erhvervs- og Udviklingskonsulent,

Hvidovre Kommune

zlb@hvidovre.dk 

Tlf: 3639 3049

 

Martin Roald-Arbøl

Hvidovre Atletik & Motion

martin@hvidovre-atletik.dk