Ny national lovgivning medfører, at alle virksomheder senest ved udgangen af 2022 skal sortere deres husholdningslignende affald i ti fraktioner på lige fod med private husholdninger. I alt er der tale om ti typer af affald: mad-, papir-, pap-, glas-, metal-, plast-, mad- og drikkekarton, farligt affald og restaffald.
Hvidovre Kommune tilbyder indsamling af de ti affaldsfraktioner fra mindre virksomheder, der producerer affald, som i sammensætning og mængde svarer til affald fra private husholdninger. De øvrige virksomheder skal indgå aftaler med private indsamlingsvirksomheder.
Virksomheder med husholdningslignende affald i art og mængde som én husholdning
Virksomheder i Hvidovre Kommune med husholdningslignende affald i art og mængde som én husholdning kan vælge selv at etablere en ordning med privat renovatør eller indgå en aftale med Hvidovre Kommune for at gøre brug af den kommunale ordning.
Virksomheder der ønsker at benytte den kommunale ordning, skal skrive til Center for Plan og Miljø på miljo@hvidovre.dk. Her vil det blive vurderet om jeres virksomhed kan benytte sig af den kommunale ordning.
Virksomheder vil blive opkrævet gebyrtakster på baggrund af en takst fastsat af kommunalbestyrelsen.
Hvem skal jeg henvende mig til?
Henvendelser vedrørende afmelding eller tilmelding til afhentning af affald: Center for Plan og Miljø miljo@hvidovre.dk
Henvendelser vedrørende tømning af affald, beholderstørrelser, adgangsforhold o.lign.: Affald og Genbrug affald@hvidovre.dk