Tirsdag den 10. januar 2023 havde Hvidovre Kommune inviteret til festlig Nytårskur i Kulturhus Risbjerggaard for virksomheder, samarbejdspartnere og venner af huset.
Borgmester Anders Wolf Andresen bød velkommen og fortalte bl.a. om status på større udviklingsprojekter, indsatsens for en øget borgerinddragelse og arbejdet med en ny vision for Hvidovre Kommune. Kommunaldirektør Jakob Thune gav et tilbageblik på nogle af de emner, der har fyldt meget i året, der er gået.
Du kan læse begge deres taler nedenfor.
Ved Nytårskuren blev der også vist en kort film om nogle af de initiativer, der er taget hul på i 2022 – initiativer, der er gennemført i samarbejde mellem kommunen og lokale virksomheder ud fra devisen ”Sammen kan vi mere”:
Mange af de ting, der er sat i gang eller fyldte meget sidste år, vil jo fortsætte, når vi kigger ind i 2023. Der er fx desværre ikke udsigt til en snarlig slutning på krigen i Ukraine, ligesom energikrisen nok også vil påvirke os alle sammen et godt stykke tid endnu.
Heldigvis mener jeg, at vi her i Hvidovre har vist, hvordan vi kommer bedst muligt igennem kriser – nemlig sammen. Som vi så det i filmen for lidt siden, så stod Hvidovre sammen, da vi pludselig skulle tage imod ukrainske flygtninge. Og det vil vi fortsat gøre, så længe det er nødvendigt. Fra kommunens side arbejder vi på at sikre ukrainerne et sted at bo, vi hjælper børnene i skole eller institution, og vi hjælper dem, der kan, ud på arbejdsmarkedet. Indtil videre er omkring 55 ukrainere kommet i job, og det skyldes jo bl.a., at virksomheder og borgere også engagerer sig i arbejdet med at integrere ukrainerne i vores hverdag – om det er i det lokale foreningsliv, på arbejdspladsen eller ved sociale arrangementer.
Vi vil også fortsat stå sammen i den energikrise, der nok vil forfølge os en god tid endnu. I Hvidovre følger vi alle anbefalingerne med at spare på energien og skrue ned for varmen, og jeg er sikker på, at både virksomheder og borgere også gør, hvad de kan for at bidrage. Heldigvis ser det ud til, at krisen måske ikke bliver helt så slem, som man kunne frygte i begyndelsen, men det er netop, fordi vi sammen har formået at skrue ned for energien og finde smartere måder at gøre tingene på. På den måde har energikrisen jo faktisk ført noget godt med sig, fordi den har tvunget os til at ændre vaner og passe bedre på vores knappe ressourcer – en ændring, vi jo nok skulle have haft et endnu større fokus på tidligere.
Fællesskabet får også en hjælpende hånd, når vi i 2023 slår dørene op for vores nye Frivilligcenter – et center, der skal gøre det nemmere at være frivillig i Hvidovre. Det skal støtte og udvikle de lokale ildsjæle, der lægger tid og kræfter i at gøre en forskel for andre. Vi ønsker at inddrage mange forskellige samarbejdspartnere i frivilligcentret – herunder også repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. Mange virksomheder gør allerede i dag en aktiv indsats for lokalsamfundet, og jeg ved, at lokale foreninger og virksomheder allerede i dag bruger hinanden. Med det nye Frivilligcenter håber vi at gøre det endnu nemmere for både frivillige, foreninger og virksomheder at skabe nye relationer og samarbejder til gavn for alle parter.
2023 bliver også året, hvor vi for alvor sætter skub i borgerinddragelsen i Hvidovre Kommune. Vi har allerede taget hul på det, blandt andet ved at nedsætte nogle opgaveudvalg, som det hedder, hvor borgere og foreninger er repræsenteret og sammen med politikere og fagfolk arbejder sammen om forskellige opgaver. Vi har fx et Havneudvalg, der arbejder med udviklingen af Hvidovre Havn, og et Støjudvalg, der forsøger at tage livtag med de forskellige udfordringer med støj, vi har i Hvidovre.
Derudover har vi fået Deltag Hvidovre, som er endnu en måde at inddrage flere parter i arbejdet med at udvikle vores by. Deltag Hvidovre er en hjemmeside, hvor vi løbende inviterer borgere, virksomheder og andre interesserede til at komme med input og forslag til forskellige projekter og aktiviteter, der handler om at udvikle Hvidovre. Vi har allerede haft stor succes med den, hvor vi fx har fået mange input om alt fra placeringen af ladestandere og vejtræer til ændringer af skoledistrikter og forslag til kommunens budget.
Det er nemt at gå ind på hjemmesiden og give sin mening til kende, og i 2023 vil vi se endnu flere projekter på Deltag Hvidovre. Og jeg tror også, der vil blive nedsat endnu flere opgaveudvalg. Vi mener det nemlig alvorligt, når vi siger, at vi gerne vil inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet i udviklingen af Hvidovre. Det er nemlig sammen, vi kan finde de bedste løsninger.
Derfor lægger vi også op til at inddrage erhvervslivet, når vi i år sætter turbo under arbejdet med en ny erhvervs- og vækststrategi, som skal gælde fra 2024. Det er med den strategi, at vi sætter retningen for, hvordan vi bedst understøtter et fremtidssikret erhvervsliv og fastholder Hvidovre som en stærk erhvervskommune.
I det hele taget sker der en del på erhvervsområdet i Hvidovre. I slutningen af 2022 vedtog vi en helt ny lokalplan for Avedøre Holme, som skal sikre endnu bedre udviklingsmuligheder for virksomhederne og sigter mod målet om at gøre det til Nordens grønneste erhvervsområde. Med lokalplanen får den grønne omstilling et skub med krav til nybyggeri om grønne tage eller solceller, ligesom der gives mulighed for at opstille vindmøller og etablering af et test- og udviklingscenter, hvor virksomheder kan afprøve nye tiltag og teknologier i samarbejde med fx vidensinstitutioner. Med den nye lokalplan er vi også sluppet af med de mest restriktive krav ift. hvilke virksomheder, der må ligge i området.
Jeg ved, at flere virksomheder har ventet på, at lokalplanen blev vedtaget, og vi står klar til at hjælpe alle jer, der har behov for at udnytte de nye muligheder.
Vi har også et par små erhvervsområder, som skal udvikles med flere boliger, så vi får skabt en mere sammenhængende og levende by. I den forbindelse er vi opmærksomme på, at det ikke skal gå ud over de mindre og mellemstore virksomheder, der i dag ligger i de områder, der er udset til byudvikling. Vi er derfor allerede i fuld gang med at undersøge, hvordan vi sikrer, at der er plads til dem i kommunen. En af vores styrker er nemlig, at vi har plads til mange forskellige typer virksomheder – og vi har brug for de mindre og mellemstore lokale virksomheder, fordi de i særlig grad er med til at sikre sammenhængskraften i byen.
Udover byudviklingsprojekterne har vi også gang i en række større udviklingsprojekter, som selvfølgelig vil fortsætte i 2023 – og længere endnu.
Det ene er vores arbejde for at få overdækket Amagermotorvejen og Kalvebodbroerne med solcelleanlæg. Vi har allerede fået lavet et lovende skitseprojekt, der viser, at en fuld overdækning af motorvejen på en 7 km lang strækning vil reducere antallet af støjplagede boliger i Hvidovre med ca. 4.500. Det er altså mange borgere, der vil få minimeret støjen i deres hverdag. Samtidig kan vi bidrage til den grønne omstilling, hvis vi overdækker den med solceller, hvis energi samtidig kan være med til at dække noget af udgiften.
Men det er en betydelig udgift, og derfor håber vi nu, at vi kan få udsat beslutningen om at gå i gang med at få projekteret udvidelsen af Amagermotorvejen i to år, så det kan undersøges, hvordan en overdækningsløsning kan integreres med motorvejen, og hvordan den kan blive finansieret.
I nord arbejder vi også sammen med borgerne om at få etableret Solporten, som også er en overdækning af Holbækmotorvejen med Solceller, eventuelt kombineret med boligbyggeri på overdækningen. Denne løsning forestiller vi os bliver integreret med en ny metrolinje til Hvidovre Hospital, som er en ambition, vi absolut heller ikke har opgivet. Derfor er vi rigtig glade for, at regionen også bakker op om en undersøgelse af etablering af en metro til Hvidovre Hospital.
Vi arbejder også fortsat med visionen om Holmene – et grønt og bæredygtigt erhvervsområde etableret på ni kunstige øer i forlængelse af Avedøre Holme.
Visionen om Holmene er nemlig grøn. For det første er Holmene et natur+ projekt, hvor vi forpligter os til at skabe mere natur, end der bliver påvirket ved etableringen af øerne. Vi skaber 700.000 m2 natur på øerne med plads til både vild natur og rekreative områder, og vi stiller strenge krav til natur- og miljøbeskyttelse – både før, under og efter etableringen.
Derudover kan de inderste øer bruges i stormflodssikringen af Hvidovre og København – og det ved vi bliver nødvendigt i en meget nær fremtid.
Men endnu vigtigere, så kan Holmene blive fremtidens bæredygtige erhvervsområde og tiltrække virksomheder, som er ambitiøse ift. grønne løsninger og derfor kan bringe Danmark helt i front i den grønne omstilling. Skal det lykkes, er der brug for sammenhængende erhvervsarealer med en central placering, hvor virksomheder kan ligge side om side og indgå i symbioser. Og her vil Holmene være optimal, fordi vi er tæt på en international lufthavn, på motorveje og vidensinstitutioner, og vi kan tilbyde kvalificeret arbejdskraft fra hele hovedstadsområdet.
Vi er selvfølgelig ikke blinde for, at et projekt i den størrelse vil have en påvirkning på omgivelserne, ikke mindst i etableringsfasen. Men vi vil gøre alt for, at de bliver så skånsomme som muligt – og slutresultatet skal alt andet lige være en positiv gevinst for miljøet, for den grønne omstilling, for Hvidovre og hele hovedstadsområdet. Det er bl.a. derfor vi siger, at overskuddet skal lægges i en infrastukturpulje, som kan bruges til infrastrukturprojekter i hele hovedstadsområdet – fx en metro til Hvidovre.
Hvor projektet med Holmene lander, ved vi ikke endnu, for vi mangler fortsat en lang række undersøgelser for at sikre, at vi træffer de rette beslutninger. Men vores foreløbige undersøgelser viser, at projektet er godt og bæredygtigt.
Jeg håber derfor, at visionen om Holmene får mulighed for at blive ordentligt belyst, så vi ikke går glip af muligheden for at skabe et visionært og fremsynet natur- og erhvervseventyr.
Som mange af jer sikkert har bemærket, er der blandt nogle kommuner en usikkerhed omkring de miljømæssige påvirkninger af Køge Bugt. Det er bekymringer, som jeg deler til fulde, og derfor skal det netop afklares via en kommende miljøkonsekvensvurdering, hvordan miljøet omkring Holmene og i Køge Bugt påvirkes. Og disse undersøgelser vil være en naturlig del af det arbejde, der igangsættes, når regeringen får behandlet en projekteringslov for Holmene. Jeg tror på, som jeg tidligere har nævnt, at Holmene er vigtig for erhvervsudviklingen i hele Danmark, og herudover vil problemet med at få etableret et stort sammenhængende erhvervsområde i Hovedstadsområdet også blive løst.
I år tager vi også hul på arbejdet med en ny vision for hele Hvidovre Kommune. Vi har i mange år haft en vision om at være Børnenes og familiernes by – og det skal vi blive ved med at være. Men vi har brug for at bygge videre på vores vision, så den bedre indkapsler det fællesskab, en kommune er. Her skal der være plads til alle, så vi taler også om, hvordan fx vores mange virksomheder bliver en synlig del af visionen.
Lige nu arbejder vi på, hvordan vi får inddraget medarbejdere, borgere og andre i byen i arbejdet med visionen. Vi vil gerne åbne processen, men en vision er også en stor ting at have en samtale om i en hel by – så jeg er spændt på at se, hvor vi lander.
Til sidst kan jeg ikke lade være med at nævne vores lokale fodboldhold, Hvidovre IF, som jo har haft en fantastisk sæson. Holdet var tæt på en oprykning til Superligaen sidste år, og i år kan det måske lykkes for dem. Det er fantastisk – men også en udfordring. For Hvidovre Stadion lever nemlig ikke op til de krav, Divisionsforening stiller til et stadion, hvis det skal lægge bane til en hjemmekamp i Superligaen. Og hvis Hvidovre IF kommer i Superligaen, så vil jeg da gerne have, at hjemmekampene kan spilles her i Hvidovre! Derfor er vi ved at se på, hvad det vil koste at udvide og opgradere vores lokale stadion, så det kan være klar, hvis Hvidovre IF rykker i Superligaen.
Det betyder ikke, at vi har besluttet at gennemføre det – vi undersøger det kun. Så er vi nemlig klar til senere at tage en beslutning om, hvorvidt stadion faktisk skal ombygges – og hvem der skal være med til at betale for det. For jeg forestiller mig ikke, at kommunen kan betale for et helt superligastadion, sådan som kravene er til det i dag.
Det ændrer dog ikke ved, at jeg glæder mig til at følge Hvidovre IF i den kommende sæson – og jeg vil i hvert fald stadig heppe på dem!
Som I kunne se, var 2022 et begivenhedsrigt år på mange måder, og der er sket mange spændende ting.
I september slog vi fx dørene op for Kulturhus Risbjerggaard, som jo i dag lægger ramme til Nytårskuren, og det var en festlig og meget velbesøgt åbning. Det var også en længe ventet åbning, for ideen om Risbjergaard som et samlende, kulturelt centrum for Hvidovre har været længe undervejs. Jeg synes, at forventningerne til fulde er blevet indfriet, og det har været en fornøjelse at se, hvordan borgerne i Hvidovre har indtaget deres nye kulturhus. Det så vi bl.a. ved Juletræstændingen, hvor huset summede af liv og mange forskellige aktiviteter dagen igennem.
Næste skridt bliver at få spisestedet GAARDEN godt op at køre – det tror jeg, vi er mange, der glæder sig til, og vi håber, at I vil tage stedet til jer - også når I skal aftale et frokostmøde, lave et event eller måske et åbent arrangement, hvor borgerne i Hvidovre kan deltage.
2022 blev også året, hvor vi modtog Ørneprisen, som Børne- og Undervisningsministeriet uddeler til den kommune i landet, som har haft den største stigning i antallet af elever, der har en erhvervsuddannelse som førsteprioritet efter 9. eller 10. klasse. Det blev altså Hvidovre, hvor hele 23 procent – eller næsten hver fjerde ung – sidste år valgte en erhvervsuddannelse.
Den stigning er resultatet af vores arbejde med at ruste lokale unge til fremtidens job- og uddannelsesvalg, hvor vi har særligt fokus på at inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – netop det, den nye regering også har valgt at have stor fokus på.
Vores indsats består bl.a. af den årlige erhvervsmesse ’Mød en virksomhed’, hvor Hvidovres unge kan møde det lokale erhvervsliv og blive inspireret til deres valg af job og uddannelse. Årets messe var i øvrigt den hidtil største med hele 1.200 unge besøgende og 25 deltagende virksomheder.
Alle elever i Hvidovre får desuden en individuel vejledningssamtale med en uddannelsesvejleder, og erhvervspraktik er en fastlagt del af udskolingsforløbet. Vi har også ansat en erhvervsplaymaker, der sammen med vores skoleafdeling og erhvervsteamet har fået sat samarbejdet mellem skolerne og det lokale erhvervsliv mere i system. Hvis der i øvrigt er nogle af jer, der gerne vil høre mere om mulighederne for skole-erhvervssamarbejder, så skal I endelig bare tage fat i erhvervsplaymakeren eller vores erhvervsteam, som også er her i dag.
Samarbejde har også været afgørende på foreningsområdet i det forgangne år, hvor vi har taget hul på arbejdet med at lave en ny kultur- og fritidspolitik. Her er de lokale foreninger inviteret med i processen, og det er også besluttet at nedsætte et borgerpanel, der sammen med politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte politikkens indhold i forskellige workshopforløb. Visionerne og forslagene vil efterfølgende blive lagt til fri og åben debat på Deltag Hvidovre, som er vores nye dialog-platform, og som Anders vil fortælle lidt mere om senere.
Platformen brugte vi også i forbindelse med den nye Klimaplan, som blev vedtaget i slutningen 2022. Den har borgere, virksomheder og andre interesserede kunne komme med input til, og det er en ambitiøs plan, der er vedtaget: I 2030 skal CO2-udledningen i Hvidovre Kommune være mindsket med 80%, og i 2045 skal Hvidovre være et helt CO2-neutralt område.
Målet til at nå det er bl.a. mere grøn transport, udbygning af fjernvarme, klimavenlige indkøb, genbrug og partnerskaber med virksomheder. De ambitiøse klimamål er nemlig ikke nogen, vi kan nå alene, og derfor er det vigtigt, at vi gør det så nemt som muligt for alle at komme med på den grønne dagsorden.
Det er også derfor, at Kommunalbestyrelsen har besluttet at indføre en kommunal affaldsordning for mindre virksomheder, så de får nemmere ved at få hentet deres affald. Her fra årsskiftet skal alle virksomheder nemlig også sortere deres affald i de samme fraktioner, som vi kender det fra vores private hjem – og det gælder altså også skraldet fra håndværkerbilen og resterne fra frokoststuen. Derfor er den kommunale affaldsordning blevet udvidet, så mindre virksomheder også kan komme med i den. Det håber vi kan gøre det endnu nemmere for dem at leve op til de nationale regler om mere affaldssortering.
Det sidste store område, jeg vil berøre, er energikrisen, som jo ramte os alle sammen sidste år. Verden blev med ét forandret, og vi måtte alle tænke os godt om og finde gode måder at spare på energien. I Hvidovre besluttede politikerne at gå efter de tiltag, der ville få den størst mulige effekt, men som ramte borgerne og trygheden mindst muligt. Vi har derfor ikke sparet på fx julelys eller gadebelysning, men har selvfølgelig skruet ned for varmen og energien, hvor det gav mening.
Jeg har været dybt imponeret over at opleve, hvordan både borgere, medarbejdere og virksomheder har løftet i flok, og den gode nyhed er, at det virker! Vi kan i hvert fald se, at vi har brugt langt mindre energi end forventet – og det batter altså virkelig noget i det store billede.
