Nyt regulativ for ude-arealer ved butikker, caféer mv.

Juli |

Butikker og andre erhvervsdrivende i Hvidovre må nu udnytte det offentlige vejareal, der er mellem bygningen og første flise i fortovet – uden at søge om tilladelse. Ordningen gælder indtil 31. december 2025.
På arealet foran fx en butik kan den forretningsdrivende udstille varer eller skabe mulighed for ophold for kunderne. Dette skal ske under nogle bestemte forudsætninger, som du kan læse om på under Erhverv (Brug af offentlige arealer) her på hjemmesiden.

Vær opmærksom på, at regulativet kun gælder for arealet mellem bygningen og fortovet, og at der altid skal være uhindret adgang for svagtseende, blinde, kørestolsbrugere og barnevogne, så de kan passere på fortovet uden problemer. Som udgangspunkt skal der være minimum 1,3 meter fri passage (det svarer ca. til to fortovsfliser med brosten).