Støttepulje er åbnet igen

November |

Ramte corona-krisen din virksomhed dér, hvor det gjorde ondt? Så skal du vide, at Omstillingspuljen åbner igen.

Omstillingspuljen giver tilskud til virksomheder, som har behov for at tilpasse og omstille forretningen i lyset af Covid-19-krisen. Puljen er nu åben for fjerde gang med 88 mio. kr. tilført via sommer- og erhvervspakken fra regeringen og et bredt flertal i Folketinget.

Tilskud fra puljen kan anvendes til omstilling via kompetence- eller uddannelsesløft, digital og grøn omstilling eller omstilling til at afsætte produkter og services på nye markeder.

Du kan søge tilskud til 3 forskellige typer af aktiviteter:

Rådgivning (fx til nye/ændrede markeder og kundegrupper, øget digitalisering eller grøn omstilling)

Investering (fx køb af udstyr eller ombygning)

Kompetenceudvikling

Ansøgningen kan indeholde alle tre aktivitetstyper.

Du har indtil d. 1. december til at søge om økonomisk tilskud til udviklingsaktiviteter, der kan løfte din virksomheds fremtidige forretningspotentiale. 

Læs mere pm puljen og kravene på Erhvervshus Hovedstadens hjemmeside.