Snerydning og saltning

Det er en fælles opgave at rydde sne og sørge for, at det er sikkert at færdes på veje, stier og fortove. På denne side kan du læse om dine opgaver og se kort over, hvor kommunen rydder sne og salter.

Som grundejer ud til en offentlig vej, har du ansvaret for at rydde sne og bekæmpe glatte fortove og stier langs din grund. Hvis du ikke overholder dine forpligtigelser, og en person falder, kan du komme til at betale erstatning. 

Du skal derfor huske:

  • At snerydning og glatførebekæmpelse skal udføres snarest muligt efter, at der er faldet sne, eller når det er glat. Dog særligt i tidsrummet 07.00 - 22.00.
  • At der kun bør anvendes grus, sand eller lignende til bekæmpelse. Salt bør kun bruges, når der er risiko for isslag.
  • At rydde på egen grund så post, renovation og andre kan komme uhindret frem. 
  • At rydde passage i eventuelle snevolde langs med vejen, så vejen kan krydses sikkert.
  • At rydde ved rendestensbrønde, så vandet kan løbe dertil, når sne og is smelter.

Ligger din grund ud til en privat fællesvej, skal du også rydde sne og glatførebekæmpe på kørebanen.

Når kommunen salter eller rydder sne, kører vi efter en plan, hvor vi prioriterer vejbaner og cykelstier på de større indfalds- og omfartsveje som det første. Dernæst veje, som har betydning for gennemkørende trafik og kollektiv trafik samt stationsforpladser.
Til sidst salter vi veje, som har betydning for afvikling af den lokale nærtrafik. Vi stræber efter, at cykelstier, hovedstier og skolestier bliver holdt farbare.

 

 

Du kan se, om der er ryddet sne/saltet ved at gå ind på trafikinfo.dk og se under "Vintertrafik/Snerydning og saltning".

Når vi salter eller rydder sne i Hvidovre Kommune, kører vi efter en plan, hvor vi prioriterer vejbaner og cykelstier på de større indfalds- og omfartsveje som det første. Dernæst veje, som har betydning for gennemkørende trafik og kollektiv trafik samt stationsforpladser. Til sidst salter vi veje, som har betydning for afvikling af den lokale nærtrafik. Vi stræber efter, at cykelstier, hovedstier og skolestier bliver holdt farbare.  

Veje:

  • Vejklasse I - Snerydning kan foretages alle ugens dage og på alle tider af døgnet. Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller inden der falder op til 5 cm jævnt lag.
  • Vejklasse II - Snerydning kan foretages alle ugens dage og på alle tider af døgnet. Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller inden der falder op til 5 cm jævnt lag. Dog ryddes Vintervejklasse I først.
  • Vejklasse III - Snerydning kan foretages alle ugens dage og på alle tider af døgnet. Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller ved 5 til 8 cm jævnt lag. Dog ryddes Vintervejklasse I og II først.
  • Vejklasse IV - Snerydning kan foretages alle hverdage inden for normal arbejdstid. Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller ved 5 til 8 cm jævnt lag. Ved kraftigt snefald ryddes der dog hele døgnet alle ugens dage. Vintervejklasse I til III skal være afsluttet.

Stier:

  • Stiklasse A - Snerydning kan foretages alle ugens dage og på alle tider af døgnet.
  • Stiklasse B - Snerydning kan foretages alle hverdage inden for normal arbejdstid.

Regulativ for vintervedligeholdelse

Kommunens og grundejernes opgaver i forbindelse med vintervejret, er fastsat i et regulativ. I vinterregulativet kan du blandt andet læse om omfanget af snerydning og glatførebekæmpelse i kommunen. Regulativet er både godkendt af Kommunalbestyrelsen og politiet.

Vej og Park

Center for Trafik og Ejendomme

Vej og Park
Høvedstensvej 19-21
2650 Hvidovre

Almindelig mail: 
toe@hvidovre.dk

Send os en sikker mail
Brug din sikre postkasse på borger.dk

Telefonisk henvendelse: 

Telefon 36 39 36 39
Man. - tor. kl. 09.00 - 13.30
Fredag kl. 09.00 - 11.30

Personlig henvendelse
Kun efter aftale.