Beredskabet dækker både kommunens indsats for børn og unge under 18 år samt voksne
Beredskabsplan henvender sig først og fremmest til de medarbejdere i Hvidovre Kommune, som i deres arbejde med børn, unge og voksne, kan møde negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.
Formålet med beredskabsplanen er:
- At beskrive, hvilke tegn og opmærksomhedspunkter, som man skal lægge særligt mærke til
- At bekrive, hvordan man skal handle, hvis man har en bekymring for, at et barn, ung eller voksen udsættes for æresrelateret negativ social kontrol.
Læs beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter (pdf)
Hvad skal du gøre, hvis du er bekymret for én du kender - eller hvis du selv er udsat for æresrelateret negativ social kontrol?
Som borger i Hvidovre Kommune er der også hjælp at hente, hvis du er bekymret for, at et barn, en ung eller en voksen du kender bliver udsættes for æresrelateret negativ social kontrol - eller hvis du selv bliver udsat for det.
Hvis din bekymring drejer sig om én under 18 år
Hvis du er bekymret for et barn eller en ung under 18 år, så skal du sende en underretning til Familierådgivningen. Det gør du på siden her: Bekymring for et barn
Hvis du selv er under 18 år og bliver udsat for æresrelateret negativ kontrol, så skal du kontakte Familierådgivningen på telefon 36 39 39 40 - så sidder der en børne- og ungerådgiver klar til at hjælpe dig.
Hvis din bekymring drejer sig om én over 18 år
Er du over 18 år bliver udsat for æresrelateret negativ social kontrol, så kan du kontakte Voksenrådgivningen på telefon 36 39 34 30 eller på mail voksenraadgivningen@hvidovre.dk. Medarbejderne i Voksenrådgivningen kan hjælpe dig med, hvilke muligheder du har for at få hjælp.
Akut brug for hjælp?
I tilfælde af akutte bekymringer eller situationer, hvor en persons sikkerhed er i fare, skal du kontakte politiet direkte på 112.