Lukkedage

Her får du et overblik over lukkedage i daginstitutioner, SFO og klubber.

  • Dagene mellem jul og nytår, inklusiv den 24. december og 31. december
  • 1. maj
  • Dagene før påske - mandag, tirsdag og onsdag før Skærtorsdag
  • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag den 5. juni

Hvidovre Kommune tilbyder sampasning på lukkedagene, dog ikke grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag den 24. december.

 

Hvidovre Kommune tilbyder sampasning for de børn, hvor forældrene ikke selv har mulighed for pasning.

Erfaringsmæssigt ved vi, at det er ganske få børn, der har brug for pasning disse dage. Derfor vil der kun være et enkelt dagtilbud i kommunen, der holder åbent. Ligeledes vil antallet af medarbejdere blive tilpasset efter antallet af børn, som tilmeldes.

Lederen i det dagtilbud, hvor børnene bliver passet, har ledelsesansvaret. Det øvrige personale er enten ansat i den institution, hvor pasningen foregår, eller i en af kommunens andre børneinstitutioner. En pædagogisk konsulent fra enten dagtilbudsområdet eller SFO området fører tilsyn med den institution, hvor børnene passes på lukkedagene.

Det er afdelingen Udvikling og Administration i Center for Børn og Familier, der organiserer pasningen og sørger for, at alle forældre enten via deres dagtilbud, dagpleje eller SFO får besked om sampasning og mulighed for at tilmelde sig pasningen.

Center for Skole og uddannelse

Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre

Telefon: 36 39 32 70

Send sikker mail Center for Skole og Uddannelse

Almindelig mail:
sko@hvidovre.dk

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne.

Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.