Principper for justering af skoledistrikter har til formål at sikre både gennemsigtighed for forældre, og at der kan træffes politiske beslutninger på et fagligt funderet grundlag
Distriktsjusteringer skal være med til at sikre pædagogisk, fagligt og økonomisk bæredygtige skoler gennem en hensigtsmæssig fordeling af elever på folkeskolerne i Hvidovre Kommune.
Der er besluttet to principper i forbindelse med skoledistriktsjusteringer:
- Sikring af klassestørrelser på tværs af Hvidovres folkeskoler på 22-26 elever pr. klasse
- Sikring af at børn og forældre ved hvilken distriktsskole, de tilhører i september året før skolestart
Hvert år vurderes behovet for distriktsjusteringer.
En eventuel justering af skoledistrikterne træder i kraft den 1. august i et givent skoleår. Nye skoledistrikter gælder for ny-indskrevne børnehaveklasseelever det pågældende skoleår med opstart i SFO den 1. maj.
Forældre har ret til distriktsskolen i forbindelse med indskrivning til skolestart. Forældre der har fravalgt distriktsskolen til fordel for en anden skole er omfattet af reglerne for det frie skolevalg, hvis de sidenhen ønsker plads på distriktsskolen.
Elever, der allerede er indskrevet på en folkeskole, berøres ikke af distriktsjusteringer, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 4.For tilflyttere på alle klassetrin gælder skoledistrikterne på indflytningsdatoen.
For tilflyttere på alle klassetrin gælder skoledistrikterne på indflytningsdatoen.
Desuden gælder Hvidovres søskendekriterie, hvor kommende børnehaveklasseelever med søskende på en anden skole end distriktsskolen kan optages på den samme skole.
Principperne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. marts 2023.