Kørekort fra Norge, Island, Liechtenstein og EU-lande
Hvis du har kørekort fra Norge, Island, Liechtenstein eller et EU-land, kan du bruge det i Danmark.
Du kan vælge at ombytte kørekortet til et dansk kørekort, hvis du har bopæl i Danmark. Dette sker uden kontrollerende køreprøve.
En ombytning koster 280 kr. Der skal laves et nyt foto, der opfylder politiets krav til billede i kørekort.
Kørekort fra Australien Capitol Territory, Brasilien, Japan, kinesisk Taipei (Taiwan), Republikken Korea (Sydkorea), Rusland, Schweiz og Ukraine
Dit udenlandske kørekort giver ret til at køre i Danmark i op til 180 dage, når du har taget fast ophold i Danmark.
Hvis dit kørekort er udstedt i et af nævnte lande, kan du ombytte til et dansk kørekort, hvis du har bopæl i Danmark. Dette sker uden kontrollerende køreprøve. Du skal dog medbringe en lægeattest udstedt af din læge. Til lægen skal du medbringe et billede, der opfylder kravene til billede i kørekort.
Derudover skal der i Borgerservice udfyldes tro- og loveerklæring på, at der indenfor de seneste 5 år:
- ikke er frakendt førerret eller
- i øvrigt begrænset eller
- givet på særlige vilkår.
Gælder kun ombytning af kat. B - almindelig bil.
En ombytning koster 360 kr.
Kørekort fra Singapore, USA, Canada, Australien, Chile, Bosnien-Herzegovina, Øen Man og Serbien
Dit udenlandske kørekort giver ret til at køre i Danmark i op til 180 dage, når du har taget fast ophold i Danmark.
Hvis dit kørekort er udstedt i et af nævnte lande, kan du ombytte til et dansk kørekort, hvis du har bopæl i Danmark. Dette sker uden kontrollerende køreprøve. Du skal dog medbringe en lægeattest udstedt af din læge. Til lægen skal du medbringe et billede, der opfylder kravene til billede i kørekort.
Derudover skal der i Borgerservice udfyldes tro- og loveerklæring på, at der indenfor de seneste 5 år:
- ikke er frakendt førerret eller
- i øvrigt begrænset eller
- givet på særlige vilkår
- har haft eller gjort brug af sin førerret til kat. B i de seneste 2 år.
Gælder kun ombytning af kat. B - almindelig bil.
En ombytning koster 360 kr.
Øvrige lande
Dit udenlandske kørekort giver ret til at køre i Danmark i op til 180 dage, når du har taget fast ophold i Danmark.
Du skal derfor ansøge om ombytning af dit udenlandske kørekort til et dansk, hvis du fortsat ønsker at køre i Danmark.
Der kan først udstedes dansk kørekort efter en kontrollerende køreprøve.
Du skal henvende dig personligt til borgerservice i din kommune. Du skal medbringe en lægeattest udstedt af din læge samt dit udenlandske kørekort. Til lægen skal du medbringe et billede, der opfylder kravene til billede i kørekort.
En ombytning koster 360 kr.
Borgerservice kan forlange en oversættelse af kørekortet.