Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold er defineret af Miljøaktivitetsbekendtgørelsen som:
- 2 køer med tilhørende kalve eller 4 stykker andet kvæg, eller
- 4 heste med tilhørende føl, eller
- 2 søer med opfedning af maksimum 5 slagtesvin eller en tilsvarende produktion, eller
- 10 får med lam eller 10 geder med kid, eller
- 30 stk. høns (kun 10 stk. i byzone i Hvidovre), eller
- 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger, eller
- tilsvarende størrelse af andre former for dyrehold end de ovenfor nævnte.
Kommunen kan ud fra en konkret vurdering afgøre, at dyrehold må anses for at være erhvervsmæssigt, når dyreholdet består af flere af de nævnte former for dyr, uden at grænsen for antallet af dyr under det enkelte punkt i definitionen overskrides.
Husdyrhold med køer, heste, får, geder, grise mv. er ikke tilladt i byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv. Der kan i tilfælde, hvor det vurderes at være forsvarligt og uden gene for naboerne, dispenseres for forbuddet. Ansøgning om dispensation skal sendes til kommunen.