Sådan arbejder vi på at skabe bedre natur

I de her år arbejder vi på at give naturen en hjælpende hånd, fordi der er blevet langt færre bier, sommerfugle og biller. Årsagerne til det er navnlig, at der er mindre plads og mindre variation i levesteder. En af de måder, vi kan skabe mere plads og variation i levesteder er, ved at ændre vores grønne områder. Det gælder vores parker, rabatter og de andre små grønne områder, som findes mange steder i Hvidovre.

Det kan for nogle se lidt rodet ud, men vi prøver os frem og forsøger at invitere naturen og diversiteten ind på forskellige måder, f.eks. ved Rådhuset hvor vi har bygget kommunens (nok) største insekthotel og for enden af Paris Boulevard hvor vi har etableret et insekt-venligt område. Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder med at pleje naturen herunder.

I det tidlige forår kan du opleve, at vi sætter ild til græsset flere steder i kommunen. Det virker måske underligt at sætte ild til naturen, men det har selvfølgelig et formål. For naturpleje via afbrænding skaber en masse muligheder, og kan bidrage med andre fordele for naturen end andre typiske former for naturpleje. Når vi har gennemført en kontrolleret afbrænding i et område, fjerner vi det gamle græs, blade osv. Det giver mulighed for, at solen kan varme helt nede i jorden, og på den måde får alle de frø som findes fra naturlige urter mulighed for at skyde og dermed skabe større diversitet i området. Når man vil skabe større diversitet i arter, er afbrændingsmetoden faktisk mere effektiv end slåning, som vi også benytter. At bruge afbrænding kræver dog, at man har vejret med sig. Der skal helst have været tørvejr i mindst 1 uge, så området, man skal afbrænde, er forholdsvist tørt. Derfor er der nogle år, f.eks. foråret 2024, hvor det ikke lykkes. Så venter vi til næste år med at pleje eller slå biomasse i stedet for.    

Flere steder i Hvidovre slår vi græsset, og fjerner det om efteråret. Vi fjerner græs og andre planter (biomasse) fra området, og det kan se lidt bart ud, når man går en tur i f.eks. Kystagerparken. Men at slå og fjerne biomassen tjener to formål. For det første skaber det bedre lysforhold for de frø, som ligger i jorden og skal skyde det kommende forår. For det andet, så fjerner vi nærringstoffer, primært kvælstof og fosfor, fra området, når vi fjerner biomassen. Nærringstoffer er vigtige for planterne, men de bliver også tilført via luften. Derfor vil mængden af særligt kvælstof stige løbende, hvis man ikke fjerner noget, f.eks. ved at fjerne biomassen. Jo mere næring i jorden des mindre biodiversitet. Næringsrig jord har ofte færre forskellige arter, og er typisk domineret af enkelte arter som fx brændenælder. Vi vil gerne have brændenælder, som sommerfuglene kan lide, men vi vil også have andre arter.

Der findes også i Hvidovre en række invasive arter i naturen. Det er f.eks. kæmpe bjørneklo, som ikke hører naturligt hjemme her.

13 af de i alt ca. 77 invasive arter i Danmark udgør et særligt problem. En invasiv art har ofte ikke nogle naturlige fjender i Danmark og de udkonkurrerer ofte de naturligt forekommende arter. I Hvidovre har vi igennem en årrække bekæmpet kæmpe bjørneklo, og nu har vi også igangsat bekæmpelse af japansk pileurt og canadisk gyldenris. Navnlig japansk pileurt udgør et stort problem, da den nærmest er umulig at udrydde. Den er særdeles livskraftig, og er f.eks. i stand til at vokse op igennem asfalt og lave skader på bygninger. Den mest effektive måde at fjerne arten på, er ved at grave den op.

Insekthoteller og kvashegn kan have mange former og se ud på forskellige måder. På rådhusgrunden har vi i år (2024) valgt at etablere kommunens nok største insekthotel samt et stort kvashegn. Insekthotellet består af en masse tykke og tynde, korte træstammer, som er stablet. På toppen af de stablede stammer har vi lagt jord og plantet oregano, timian og mynte. Vi har boret huller i træstammerne, så flere forskellige arter af vilde bier vil kunne bygge rede og lægge æg. Også mange andre insekter vil få glæde af vores insekthotel og kvashegn. En række biller, orme, larver og bænkebidere lever deres liv i og omkring dødt træ, hvor de langsomt er med til at nedbryde og omsætte træet. I kvashegnet er det primært den nederste del som er fuld af liv. Kvashegn giver også ly og skjul til fugle og pindsvin. Og man kan relativt nemt lave sit eget derhjemme.

Hvor Paris Boulevard møder Avedøre Havnevej har vi etableret et større bed som byder insekter inden for. Vi har plantet torskemund, moskus-katost, skovjordbær, hjertegræs og en række andre urter, som skaber et stort udvalg af føde gennem det meste af sommeren for mange forskellige insekter. Udover de mange forskellige urter, så har vi lagt nogle stammer og sten i bedet. Stammerne skaber ly og bo for biller og insekter. Stenene kan ligesom træet bruges til skjul. Under stenene myldrer det med bænkebidere, regnorme og andre af jordbundsdyr. Der er stor variation i hvilke insekter, som man kan se i løbet af sommeren, så derfor vil der næsten altid være nye oplevelser, når man besøger bedet. Så stop endelig op en gang imellem og giv dig tid til at betragte livet i bedet.    

Der er også rigtig mange andre steder i Hvidovre, hvor du kan møde farverige urter og summende insekter. For rigtige mange steder i Hvidovre har vi ladet den naturlige flora få lov til at vokse. Og andre steder som f.eks. en række veje på Avedøre Holme har vi sået forskellige blandinger med hjemmehørende urter.

Center for Plan og Miljø - Miljøteamet

Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3580

Send sikker mail til Center for Plan og Miljø

Almindelig mail:
miljo@hvidovre.dk

Du kan ringe til Miljøteamet i disse tidsrum:

Mandag: 09.30-11.30 og 13.00-14.30
Tirsdag: 09.30-11.30 og 12.30–14.30
Onsdag: lukket
Torsdag: 12.30-15.00
Fredag: 09.30-11.30

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.