Hvordan opstår stormfloder i Køge Bugt?

Stormfloder hører til den voldsomme gruppe af naturkatastrofer. De fleste husker stadig billederne fra den tsunami, der i særdeleshed ramte Thailand og Sumatra i 2004. Tsunamier er typisk forårsaget af jordskælv eller undersøiske skred på havbunden og er heldigvis ekstremt usandsynlige i de danske farvande

I vores del af verden er det i stedet vejret, der er den normale årsag til stormfloder. I Nordsøen har en kombination af naturligt højvande og kraftig storm historisk ført til mange oversvømmelser af de lavtliggende kyster. De to store danske manddrukninger i 1300- og især 1600-tallet, som kostede op mod 15.000 danskere livet på en nat, mens en storm i Nordsøen i 1953 kostede næsten 2.400 liv – hovedparten i Holland.

Også fra Østersøen kan der komme stormfloder som følge af vejret. Det sker ofte, at storm fra vest skubber havvand gennem de danske farvande, ind i Østersøen og Den Botniske Bugt, så det opstuvede vand efter vestenstormen ”skvulper” tilbage og fører til højvande i Køge Bugt og farvandet syd for Fyn. Senest den 30. januar 2022, hvor stormen ”Malik” førte til oversvømmelser på Nordfyn, Sjællands nordkyst, i Isefjord og Roskilde Fjord lørdag, mens tilbageskvulpet ramte Hvidovre og Kalveboderne søndag aften.

I januar 2022 nåede tilbageskvulpet kun op til 1,19 meter over daglig vande i Hvidovre og førte ikke til nævneværdige skader. Det samme gjaldt en lignende hændelse i 2019, men ingen af disse blev voldsomme nok til at blive betragtet som stormfloder.

I januar 2017 derimod blev tilbageskvulpet større. Det blev hjulpet på vej af en kraftig østenvind et sted øst for Bornholm og vandstanden nåede op på 1,48 meter i Kalveboderne. Trods en stor beredskabsmæssig indsats medførte oversvømmelsen skader på flere ejendomme, hvoraf nogle blev totalskadede med års genhusning til følge.

I 2017 var det en lille stormflod – kun lige akkurat stor nok til at blive kaldt en stormflod – men den indeholdt de elementer, der fører til de voldsomme stormfloder i Køge Bugt: Lang tids kraftig vestenvind, der fylder Østersøen og Den Botniske Bugt op med vand efterfulgt af østenstorm, der presser alt vandet tilbage på én gang.

I november 1872 gik det sidste gang rigtig galt. Vandstanden ved Hvidovre nåede op på 2,8 meter og blev på det niveau i 12 timer, før oversvømmelsen langsomt trak sig tilbage. De lavtliggende dele af Hvidovre var heldigvis ikke tæt bebygget som i dag, men Forstadsmuseets arkiv rummer fortællinger om husmandsfamilier i Avedøre, der vågnede op med vand på gulvet. På Lolland og Falster gik det langt værre og 80 mennesker druknede.

Rådgivningsfirmaet COWI har kortlagt, at sådanne ekstreme stormfloder har ramt Syd- og Østdanmark 6 – 7 gange siden 1100-tallet. Risikoen for stormfloder på mere end 3 meter vurderes at være så høj, at der hvert år en sandsynlighed omkring 1 til 300. Det kaldes også en ”300 års hændelse”.

En nylig offentliggjort forskningsartikel fra bl.a. DTU og DMI indikerer, at stormfloder i Køge Bugt i dag teoretisk kan blive over 4 meter høje.

Center for Plan og Miljø - Miljøteamet

Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3580

Send sikker mail til Center for Plan og Miljø

Almindelig mail:
miljo@hvidovre.dk

Du kan ringe til Miljøteamet i disse tidsrum:

Mandag: 09.30-11.30 og 13.00-14.30
Tirsdag: 09.30-11.30 og 12.30–14.30
Onsdag: lukket
Torsdag: 12.30-15.00
Fredag: 09.30-11.30

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.