DMI – nationalt videnscenter

Når det kommer til vejr og vind er Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens eksperter. Når det kommer til konsekvenserne af de kommende klimaforandringer, er det også DMI som staten har udpeget til at være statens eksperter og videnscenter

På verdensplan er det FNs klimapanel – IPCC – der samler al verdens forskning i klimaforandringer og samler det i rapporter, som FNs medlemmer – nærved alle verdens nationer – diskuterer og bruger som grundlag for aftaler om fælles handling.

Den seneste 6. hovedrapport udkommer med flere delrapporter fra august 2021 til september 2022.

Ud over at DMI deltager i behandlingen af IPCCs rapporter, har DMI også til opgave at ”oversætte” rapporternes globale prognoser og konklusioner til danske forhold: Hvad kan vi i Danmark forvente af ændringer i vores lokale klima. En sådan oversættelse af den 6. hovedrapport forventes at udkomme i 2. halvår 2022.

DMI’s, og dermed statens, vurdering af hvor hurtigt havet stiger de kommende årtier bliver afgørende for, hvordan og hvor hurtigt, der skal stormflodssikres.

 

Center for Plan og Miljø - Miljøteamet

Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3580

Send sikker mail til Center for Plan og Miljø

Almindelig mail:
miljo@hvidovre.dk

Du kan ringe til Miljøteamet i disse tidsrum:

Mandag: 09.30-11.30 og 13.00-14.30
Tirsdag: 09.30-11.30 og 12.30–14.30
Onsdag: lukket
Torsdag: 12.30-15.00
Fredag: 09.30-11.30

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.