Kategori
Det angives i hvilken af de to kategorier under Grøn Pulje projektet hører til. "Grønne tiltag" eller "Grøn Trafiksanering"
Kvaliteter som projektet bidrager med
Grøn Pulje har det overordnede formål at støtte begrønningsprojekter, der understøtter Hvidovre Kommunes vision om en grønnere by og vedtagne mål for klima og bæredygtighed. Det ansøgte projekt skal derfor, i overensstemmelse med bl.a. Hvidovrestrategien 2024, Klimaplan 2045 og vedtagne principper for kommunens træpolitik, medvirke til begrønning af byens fællesområder med en blivende beplantning, der bidrager med kvaliteter som klimaforbedring, øget biodiversitet, rekreation eller er med til at skabe identitet i et byområde.
Det angives hvilken eller hvilke af kvaliteterne "klimaforbedring", "øget biodiversitet", "rekreation" eller "er med til at skabe identitet i et byområde" projektet bidrager med.
Der skal gives en kort beskrivelse af, hvordan projektet bidrager med, den eller de valgte kvaliteter. (max 300 tegn)
Titel og hovedformål
Angiv projektets titel og hovedformålet med projektet (max 300 tegn)
Projektbeskrivelsen (max 1.000 tegn)
Af projektbeskrivelsen skal det fremgå hvad projektet omfatter, hvad der specifikt plantes og i hvilket antal, hvordan plantehullerne udformes samt at krav til plantehuller og krav ved plantning af træer overholdes.
Se krav til plantehullet
Se krav ved plantning af træer
Projektbeskrivelsen skal indeholde en plan for etableringsplejen (de første 3 år efter anlæg) Etableringsplejen omfatter bl.a. vanding, opbygningsbeskæring (træer), ukrudtsbekæmpelse og evt. efterplantning. Det skal fremgå af planen for etableringsplejen, at krav til vanding overholdes.
Se krav til vanding
Projektbeskrivelsen skal endvidere indeholde et detaljeret budget der viser, hvad de enkelte budgetposter, der angives i ansøgningsskemaet dækker over.
Effekt af projektet
Ved beslutning om hvilke projekter, der tildeles tilskud fra puljen, lægges der bl.a. vægt på i hvilket omfang projektet har en positiv konsekvens for klima, miljø og bæredygtighed. Det er ikke et krav, at projektet har positiv effekt på alle tre parametre.
Det angives hvilken eller hvilke af parametrene "Klima", "Miljø" og "Bæredygtighed" vil have en positiv effekt på.
Der skal gives en kort beskrivelse af, hvordan projektet vil have en positiv effekt på den eller de valgte parametre.