Støjforurening

I Hvidovre Kommunes Støjhandlingsplan fra 2019 gøres status over den hidtidige indsats for støjbekæmpelse i Hvidovre Kommune. Heri ses på støjforholdene i dag, og de fremtidige muligheder for at begrænse støjen bliver beskrevet. Til sidst peges på, hvad man som boligejer selv kan gøre for at skærme mod støj.

På hjemmesiden roligbolig.dk kan du som borger læse om trafikstøj. Her er samlet information om trafikstøj og støj, som udfordring i boligen. Du kan læse om, hvad du kan gøre ved din bolig for at få mindre trafikstøj indenfor eller på udendørsarealer. Du kan også finde information om lovgivning, hvilke myndigheder som har ansvaret, effekterne af trafikstøj, hvordan man måler trafikstøj og meget andet.