Hvis du afslutter en uddannelse og stiller dig til rådighed for arbejdsmarkedet, kan du søge om uddannelses- eller kontanthjælp.
Du kan ikke få uddannelses- eller kontanthjælp, hvis du afslutter en ungdomsuddannelse fra folkeskolen, gymnasiet, HF, handels- eller teknisk skole, og du:
- er optaget på en ungdomsuddannelse.
- er optaget eller har søgt ind på en videregående uddannelse.
- har fået en lære- eller praktikplads, men ikke er startet endnu.
- er optaget på skolepraktik.
Du er ikke berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis du:
- er i gang med en SU-berettiget uddannelse - også selvom du ikke får SU.
- har taget orlov fra dit studie, medmindre du samtidig har opbrugt alle din SU-klip, uden mulighed for at tage SU-slutlån eller uden flere SU-klip på grund af barsel eller adoption.