Børn med handicap

Hvis du er forælder til et barn med et handicap, har du mulighed for at få vejledning samt praktisk og økonomisk støtte fra kommunen.

Hvis du har et barn med handicap, er hovedprincippet i loven, at barnet i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af sin nedsatte funktionsevne.

Målet er, at både familien og barnet kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets handicap.

Hjælpen til din familie kan blandt andet bestå af:

  • almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med handicap
  • tilbud om blandt andet aflastning, særligt dagtilbud, døgntilbud, boligændringer mv.
  • hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Når du bliver forælder til et barn med handicap, har du mulighed for at få en grundig vejledning. Vejledningen kan fx dreje sig direkte om barnets handicap og løsningen af praktiske problemer eller om fremtidsperspektiver og aflastning.

Kommunen skal rådgive om relevante støttemuligheder som følge af barnets handicap. Hvis der er behov for specialviden, kan kommunen indhente specialrådgivning fx fra andre kommuner - eller indhente rådgivning fra VISO.

Du kan også selv kontakte VISO eller søge hjælp hos handicap- eller patientorganisationer. Desuden er der mulighed for at komme på et kursus specielt for forældre til et barn med handicap.

Familierådgivningen vil hjælpe dig med at finde rundt i de forskellige muligheder for hjælp og støtte. 

Familierådgiveren oplyser dig om relevante støttemuligheder og taler grundigt med dig om din families samlede situation. Det er vigtigt for os, at indsatsen tilrettelægges i samarbejde med dig, som har problemerne tæt på, og som kender hele din families situation og dagligdag.

Når du får behov for at få passet dit barn med handicap, skal kommunen tilbyde et dagtilbud.

Hvis det er muligt i forhold til dit barns handicap, kan tilbuddet være i et alment dagtilbud: dagpleje, en aldersintegreret institution eller en børnehave. Kommune sørger for, at der er den nødvendige støtte til rådighed som fx faglig pædagogisk vejledning til personalet, hjælpemidler, særligt legetøj mv.

En anden mulighed er pasning i fx i specialgrupper i et alment dagtilbud eller i en specialinstitution. Det kan være det dagtilbud, du får tilbudt, hvis dit barn på grund af sit handicap har et særligt behov for støtte eller behandling.

Hvis dit barn på grund af sit handicap har betydelig og varigt nedsat funktionsevne, er der mulighed for, at barnet kan blive passet hjemme af dig eller en anden forældre. Det kræver en ansøgning fra forælderen, som Familierådgivningen vurderer konkret og individuelt, inden vi bevilger støtte til hjemmepasning.

Familierådgiveren vil sammen med relevante fagfolk og dig selv finde den bedste løsning for dit barn og din familie som helhed.

Du kan ansøge om et særligt dagtilbud til dit barn hos ved at henvende dig til specialpædagogisk enhed eller sundhedsplejen. Hvis dit barn allerede går i et alment dagtilbud, kan du henvende dig til lederen af dagtilbuddet.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

På siden 'Dagpleje og daginstitutioner' kan du læse om, hvordan du skal ansøge om plads i et ordinært dagtilbud til dit barn.

Ud over fripladstilskud for økonomisk trængte og søskenderabat, er der et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Du kan læse om de forskellige tilskudsordninger og de aktuelle fripladsgrænser på siden ' 'Økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud og andre tilskud'.

På Social- og Ældreministeriets hjemmeside kan du læse mere om særlige dag- og klubtilbud.

Hvis du ikke har mulighed for at have dit barn med handicap hjemme, findes der forskellige døgntilbud, hvor barnet kan bo i stedet: plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. Forældremyndigheden vil ikke ændres.

Hvis du vælger at tage imod døgntilbuddet, kan du måske få glæde af den rådgivning og støtte, du kan få i forældre- og handicaporganisationerne. For de fleste er det en stor lettelse at tale med andre forældre i samme situation.

Via Danske Handicaporganisationers hjemmeside kan du finde kontaktoplysninger på de forældre- og handicaporganisationer, der er relevante for dig.

Hjemmetræning er en mulighed, hvis du som forælder ønsker at træne dit barn derhjemme. Det kan ske i stedet for eller kombineret med et dagtilbud.

Du kan søge hjemmetræning som forældre til børn op til 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, og er berettiget til et særligt dagtilbud.

For at vurdere om dit barn er i målgruppen er der brug for en lægelig beskrivelse og udredning af dit barn. Det er ikke selve diagnosen, der er afgørende, men beskrivelsen af barnets funktionsniveau.

Dit barn skal være berettiget til et specialtilbud, fx specialbørnehave eller specialskole. Du kan som forældre vælge af afslå tilbuddet og træne på fuldtid eller kombinere institutionstilbuddet med hjemmetræning.

Kommunen skal vurdere familiens samlede situation og forældrenes ressourcer i forhold til at påtage sig hjemmetræning af barnet. Det gør man ved at lave en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20. 

Det er kommunens visitationsudvalg, der skal godkende, om du kan hjemmetræne dit barn.

Du skal leve op til disse betingelser for at kunne hjemmetræne jeres barn:

  • Barnet har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse 
  • Barnet er berettiget til et specialtilbud. Der kan i den forbindelse være behov for at Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejder en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV)
  • Forældrene vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at varetage træningen af barnet i hjemmet Dette gøres gennem en børnefaglig undersøgelse jf. barnets lov § 20
  • Den valgte træningsmetode vurderes at være dokumenterbar og egnet i forhold til barnets nedsatte funktionsevne.

Du kan læse mere om hjemmetræning på Social- og Boligministeriets hjemmeside:

Kommunen skal dække de nødvendige kompensationsberettigende udgifter (det som før 1. september 2025 hed 'merudgifter') til at forsørge et barn under 18 år, som har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Du kan kun modtage hjælpen, hvis barnet bliver forsørget i hjemmet. Det er også en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i barnets lov.

Du skal søge og have godkendt din ansøgning, inden du kan få hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Ved ansøgning skal du tage stilling til, om du ønsker at søge om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter efter gruppe I eller II.

Kommunen skal vejlede dig i forhold til jeres ansøgning, og vejledningen skal være tilpasset dit barns konkrete sag. Vejledningen skal indeholde oplysninger om betingelserne for at få tildelt ydelsen efter gruppe I og II, og du skal vejledes i om du bør søge om hjælp efter henholdsvis gruppe I og II, baseret på de oplysninger om udgiftstype og -størrelse, som du giver til kommunen.

Når du har ansøgt om kompensationsydelse efter enten gruppe I eller gruppe II, tager kommunen udelukkende stilling til, om du kan modtage hjælp efter den søgte gruppe. Hvis du har søgt efter gruppe II vil kommunen dog, hvis den konstaterer, at der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter efter gruppe II, men minimumsbeløbet for gruppe I derimod er opfyldt, uden yderligere ansøgning, udbetale kompensationsydelse efter gruppe I.

Hvis du har fået bevilget kompensationsydelse efter gruppe I, kan du, hvis der efterfølgende sker ændringer i de kompensationsberettigende udgifter, fx ved en stigning over grænsen til gruppe II, søge om hjælp efter gruppe II.

Din indkomst har ingen betydning for, om du kan modtage hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Kompensationsydelsen er skattefri.

Hvad er rammerne for gruppe I (standardbeløb)?

Efter gruppe I skal kommunen dække kompensationsberettigende udgifter med et standardbeløb på 1.155 kr. pr. måned, når dine sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter samlet set er på mindst 6.960 kr. om året svarende til gennemsnitligt 580 kr. om måneden (2026).

Hvad er rammerne for gruppe II (dokumenterede udgifter)?

Efter gruppe II skal kommunen dække et beløb svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og i tillæg hertil et standardbeløb på 523 kr. om måneden (2026).

For at få kompensationsydelse efter gruppe II skal du dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 25.080 kr. om året svarende til gennemsnitligt 2.090 kr. om måneden (2026). De dokumenterede kompensationsberettigende udgifter skal være inden for følgende kategorier:

  1. Kost- og diætpræparater
  2. Medicin
  3. Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil
  4. Forhøjet husleje
  5. Fritidsaktiviteter
  6. Handicaprelaterede kurser
  7. Beklædning
  8. El, vand og varme
  9. og  Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.675 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt 1.306,25 kr. (2026-niveau) om måneden.

Nyttige links

 

Hvis du er forælder til et barn med handicap, kan du få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt, at du selv passer dit barn i hjemmet.

Du kan også søge om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, behandling mv. som følge af barnets handicap.

Begge forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, og dermed deles om pasningen mv.

Det er kommunen, som udbetaler ydelsen, hvis du opfylder en række betingelser.

Du kan modtage ydelsen i de tilfælde, hvor dit barn skal passes i hjemmet, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som tager sig af pasningen. Dit barns handicap skal medføre en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, eller dit barn skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen er indgribende betyder, at den har alvorlige følger i barnets daglige liv.

Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste bliver fastsat på baggrund af din tidligere bruttoindtægt. Hvis du modtager tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer om ugen, er loftet for den månedlige ydelse i 2025: 36.622 kr.

Du skal ansøge om tabt arbejdsfortjeneste. Hvis du ikke ønsker, eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Du kan læse om reglerne på Social- og Boligministeriets hjemmeside.

Hvis dit barn bliver alvorligt sygt og bliver indlagt på hospital, eller under hospitalslignende forhold i hjemmet i mindst 12 dage, har du muligvis ret til at få fri fra dit arbejde og få økonomisk kompensation. Enten med fuld løn, hvor din arbejdsgiver får refusion, eller med den aktuelle dagpengesats jf. § 26 i barselsloven.

Hvis du i forvejen har fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forhold til barnets lov § 87, og også bliver godkendt til at passe dit alvorligt syge barn jf. barselslovens § 26, kan du selv vælge ordning.

Du kan læse mere i artiklen 'Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn' på borger.dk og i barselsloven. Du kan læse om tabt arbejdsfortjeneste samt om samspillet mellem barnets lov § 87, servicelovens § 118 og barselslovens § 26 hos Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH.

Pasning af nærtstående

Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.

Børn og unge fra 12 til 18 år med funktionsnedsættelse, som bor hjemme, har mulighed for at søge om 15 timers ledsagelse om måneden til aktiviteter uden for hjemmet.

Du kan ansøge om ledsagelse til barnet eller den unge hos Familierådgivningen, som afgør, om barnet eller den unge kan få ledsagelse.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Læs mere hos borger.dk om ledsageordning.

Forældre og plejeforældre til et barn med handicap kan søge støtte om støtte til køb af en bil på grund af barnets handicap. Du søger om støtte på vegne af barnet, så det barnets funktionsevne, kørselsbehov m.v., der er afgørende for støtten.

Du kan læse om og ansøge om støtte til bil på borger.dk:

Hvis kommunen standser eller nedsætter den hjælp, du hidtil har fået, modtager du i nedenstående situationer et varsel på 14 uger til at forberede dig på ændringen.

Varslingen gælder for:

  • frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med kontant tilskud (servicelovens § 95)
  • frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med borgerstyret personlig assistance (servicelovens § 96)
  • frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af kontaktperson til døvblinde (servicelovens § 98)
  • frakendelse af en plads på særlige dag- og klubtilbud (barnets lov §§ 82 og 84)
  • ophør af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er omfattet af barnets lov § 87
  • frakendelse af handicapbil, hvis frakendelsen sker i løbet af bevillingsperioden (servicelovens § 114)

Afgørelser omfattet af varslingsordningen

Kommunen skal give et varsel på minimum 14 uger, inden en afgørelse kan iværksættes, hvis kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller standse hjælp til en borger. De 14 uger gælder fra den dag kommunen har afgjort sagen. Kommunen skal vejlede borgeren om, hvad det betyder, at sagen er omfattet af varslingsordningen. 

Hvis man som borger ikke klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, betyder varslingsordningen, at man får en periode på 14 uger, hvor den hidtidige hjælp fortsætter, og hvor man kan indrette sig på den nye situation. Kommunen kan dog godt forberede iværksættelsen af afgørelsen, mens varslingsperioden løber. 

Hvis man derimod klager til Ankestyrelsen, kan kommunens forberedelser på at iværksætte afgørelsen først begynde, når de 14 uger er gået.  Klagesagen skal som udgangspunkt være afsluttet inden for de 14 uger. Det betyder, at man som borger har fire uger til at klage, kommunen har to uger til at genvurdere på baggrund af klagen, og at Ankestyrelsen har otte uger til at behandle klagen.

Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, skal du klage til Familierådgivningen inden fire uger. Familierådgivningen genvurderer så afgørelsen inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis Familierådgivningen holder fast i sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til, om du har ret i din klage.

Klage over afgørelse i børn og unge-udvalget

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, som er truffet af børn og unge-udvalget, skal du sende klagen til Ankestyrelsen inden fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude, eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.

Hvidovre Familiehus

Hvidovrevej 274
2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3639

Send sikker mail til Center for Børn og Familier

Almindelig mail:
bof@hvidovre.dk

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.